De bedste dagsture fra Paris - Rejs Dig Lykkelig

De bedste og mest populære dagsture fra Paris

Leder du efter gode udflugter og sjove dagsture fra Paris? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste og mest populære dagsture fra Paris, Frankrig.

Den franske hovedstad er propfyldt med spændende og verdenskendte seværdigheder. Ja, faktisk er der så mange, at du umuligt kan nå at se dem alle på én enkelt tur til Paris. Alligevel kan det være tiltrængt at slippe lidt væk fra storbyens stress og jag – og det kan du heldigvis få hjælp til lige her.

Hvis du trænger til at slippe væk fra storbyen eller bare gerne vil opleve mere af Frankrig, skal du blive hængende her på siden lidt endnu. Her får du en liste over de bedste og mest populære dagsture fra Paris, Frankrig.

 

De bedste dagsture fra Paris:


1. Giverny

Giverny er en charmerende lille landsby i Normandiet, der ligger omkring 75 kilometer uden for Paris. Det var her den verdenskendte franske maler Claude Monet boede i mere end 40 år af sit liv.

I dag kan du besøge hans tidligere hus og fortryllende haver på en kort dagstur fra Paris. Udforsk landsbyen og oplev Claude Monets hus inden du fortsætter ud i Monets smukke haver.

Her kan du tage på en spadseretur rundt i de kunstneriske japanskinspirerede haver imens du nyder de mange farver og dufte. Glem ikke at smutte en tur forbi åkandedammen, hvor Monet blev inspireret til at lave sine berømte åkandemalerier.


› Find dagsture til Giverny (reklamelink)

Monets Haver i Giverny - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Versailles

Château de Versailles er et kæmpestort ekstravagant slot, der ligger omkring 22 kilometer vest for Paris centrum. Det enorme slot dækker over mere end 18.000 kvadratmeter og blev bygget af Solkongen Ludvig d. 14 i 1600-tallet.

Det imponerende slot er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er et af de mest overdådige slotte i verden. Det er da heller ikke uden grund, at det er Frankrigs største og mest berømte slot. Versailles er helt klart en af de bedste og mest populære dagsture fra Paris.

Versailles-slottet er desuden omgivet af en utrolig smuk og nøje anlagt barokhave. Overalt i haven bliver du mødt af store grønne områder, sprudlende springvand og majestætiske statuer, der hilser på de besøgende.


› Find billetter og dagsture til Versailles (reklamelink)

De bedste dagsture fra Paris - Versailles Slottet - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Loire Valley

Loire Valley eller Loiredalen ligger lidt over 200 kilometer fra den franske hovedstad. På en dagstur fra Paris til Loire Valley, bliver du mødt af et eventyrligt – nærmest magisk – landskab. Overalt i dalen emmer der af romantik og historie!

Området er kendt for sine hundredvis af eventyrlige slotte, der er spredt udover hele dalen. Derudover er Loire Valley også et anerkendt vindistrikt i Frankrig. Gør dig klar til et eventyr du sent vil glemme med romantiske landskaber, eventyrlige slotte og smagfulde franske vine.


› Find dagsture til Loire Valley (reklamelink)

Loire Valley - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Disneyland Paris

Disneyland Paris ligger faktisk slet ikke i Paris, men nærmere omkring 45 kilometer øst for byens centrum.  Det er Europas mest besøgte forlystelsespark og besøges af millioner mennesker årligt. Disneyland Paris er dermed også en af de mest populære oplevelser uden for Paris.

Når du besøger Disneyland Paris, bliver du mødt af et magisk og eventyrligt univers for hele familien. Her kan du prøve omkring 42 forlystelser, besøge Tornerose slottet, møde Disney karaktererne, se magiske shows og meget mere.

Disneyland Paris er en del af et stort kompleks, der hedder Disneyland Resort Paris. Det dækker over et enormt område på 20.000 hektar og består foruden Disneyland Paris også af temaparken Walt Disney Studios Park.


› Find billetter til Disneyland Paris (reklamelink)

De bedste dagsture fra Paris - Disneyland Paris - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Mont Saint Michel

Okay, Mont Saint Michel ligger måske lidt længere væk end mange andre gode og populære dagsture fra Paris. Ikke desto mindre, er det virkelig den lange køretur værd! Mont Saint Michel er nemlig en helt unik ø, der er placeret ud for Normandiets kyst.

Den religiøse tidevandsø er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og ligner til forveksling et eventyrligt fransk slot. Mont Saint Michel er dog nærmere en smuk befæstet by. Her er der fyldt med gamle middelalderbygninger, snoede brostensgader og et majestætisk kloster, der troner højt over byen.


› Find dagsture til Mont Saint Michel (reklamelink)

De bedste dagsture fra Paris - Mont Saint Michel - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Champagne

Champagne-regionen ligger omkring 145 kilometer nordøst for Paris og er kendt over hele verden for sin boblende mousserende vin. Det er nemlig det eneste sted i verden, hvor det er muligt at dyrke og producere champagne.

Lær om Champagne-regionens spændende historie, smag på de eksklusive drikke og lær om hvordan champagne bliver skabt. Du må heller ikke glemme at besøge områdets charmerende vingårde og smage udsøgt fransk gastronomi.

På en dagstur fra Paris til Champagne, er det et must at besøge regionens hovedstad, Reims. Den historiske by er hjem til Notre-Dame de Reims, der er en smuk romerskkatolsk domkirke. Ja, faktisk er den blandt Frankrigs største katedraler og fungerede engang som kroningskirke for franske konger.


› Find dagsture til Champagne (reklamelink)

Champagne - Rejs Dig Lykkelig


Det var alt på denne liste over de bedste og mest populære dagsture fra Paris, Frankrig. Hvad er dine favoritsteder uden for Paris? Hvilke steder vil du gerne opleve? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Planlægger du en storbyferie i Paris? Glem ikke at læse følgende artikler:

… Eller læs alle artikler fra Paris eller Frankrig

Planlæg din storbyferie i Paris:

Bestil fly til Paris på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning i Paris på Discovercars.dk (reklamelink)

Bestil oplevelser i Paris på GetYourGuide.dk (reklamelink)



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.