Leder du efter de bedste steder at bo i Krabi som turist? Så må du ikke glemme at tjekke min guide til, hvor man skal bo i Krabi, Thailand.
Krabi er en smuk provins i det sydlige Thailand, som er fyldt med dramatiske kalkstensklipper, frodige skovområder, dejlige sandstrande og krystalklart vand.
Provinsen spreder sig over et større område på fastlandet, men byder også på mange skønne øer. Det er bl.a. her du finder Phi Phi-øerne og Koh Lanta.
De naturskønne omgivelser i Krabi er medvirkende til, at turister fra hele verden valfarter dertil. Der hersker dermed ingen tvivl om, at det er et af de mest populære rejsemål i Thailand!
Hvis du planlægger en tur dertil, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du nemlig en guide til, hvor man skal bo i Krabi.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Krabi (reklamelink) Bestil hotel i Krabi (reklamelink) Bestil pakkerejse til Krabi (reklamelink) Bestil aktiviteter i Krabi (reklamelink)
Hvor skal man bo i Krabi?
1. Ao Nang: For førstegangsrejsende
Det mest populære område i Krabi er uden sammenligning Ao Nang. Vi boede faktisk også selv i byen under vores seneste rejse til Thailand, som var en del af en jordomrejse.
Ao Nang er den største turistby i Krabi og er især populær blandt turister, der booker pakke- og charterrejser til Thailand.
Som et resultat af den store popularitet, er området også meget veludviklet med et bredt udvalg af hoteller, restauranter, caféer og små butikker. Hvis du kan lide at feste, er der også massevis af livlige barer.
Ikke nok med det, så byder Ao Nang også på en lang strandpromenade, flotte udsigter, farverige markeder og meget mere.
Stranden i Ao Nang er meget smal og er faktisk ikke specielt god. Heldigvis, er det til gengæld supernemt, at besøge andre dejlige strande i området.
Der arrangeres nemlig et hav af udflugter, dagsture og aktiviteter fra Ao Nang. Det er dermed det perfekte sted at bo, hvis du vil udforske nærliggende naturområder om dagen og nyde bylivet om aftenen.
Der findes et bredt udvalg af overnatningsmuligheder i byen, men forvent at der er meget turistet. Du kan se efter hoteller i Ao Nang her (reklamelink).
2. Nopparat Thara: For familier og rolige omgivelser
Noppharat Thara er teknisk set en del af Ao Nang. Alligevel fortjener området sin helt egen plads på listen over, hvor man skal bo i Krabi.
Selvom at det næsten ligger i forlængelse af Ao Nang strand, er der en langt mere rolig atmosfære i området ved Noppharat Thara Beach. Jo længere mod vest du kommer, jo roligere og mere lokalt bliver det.
Så hvis du gerne vil slippe væk fra turistmængderne i Ao Nang, er Nopparat Thara altså et rigtig godt sted at bo! Det kan især anbefales til familier, der rejser med børn.
Stranden ved Nopparat Thara er desværre heller ikke så god. Den er til gengæld meget børnevenlig, fordi vandet er roligt og lavvandet.
Ikke nok med det, så er der også et godt udvalg af restauranter, barer, butikker, hoteller og resorts. Det er desuden nemt at tage på dagsture og udflugter imens Ao Nangs centrum ligger lige rundt om hjørnet.
Lyder det rolige område som det perfekte sted at bo i Krabi for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Nopparat Thara her (reklamelink).
3. Railay Beach: For strandløver og backpackere
Undrer du dig over, hvor man skal bo i Krabi for at nyde de dejligste sandstrande? Så bør du helt klart kigge mod Railay Beach!
Railay Beach kaldes også for Rai Leh og er egentligt en del af fastlandet, men kan kun nås med båd. Området er nemlig omgivet af majestætiske kalkstensklipper, som gør det fysisk umuligt at køre dertil.
Det er alt sammen medvirkende til, at der er en dejlig tilbagelænet atmosfære. Her føles det nemlig som om, at du befinder dig på en isoleret ø.
Hvis du gerne vil besøge Railay, kan du nemt komme dertil ved hjælp af en kort bådtur fra Krabi by, Ao Nang og Tonsai. På halvøen kan du desuden nemt komme rundt til fods.
Railay Beach byder på adskillige gode sandstrande, hvoraf Phra Nang Beach betragtes som én af verdens flotteste. Railay byder også på storslået natur, vandsport, klippeklatring, udflugter og meget mere.
Udvalget af butikker, supermarkeder, restauranter og barer er meget begrænset, men der er selvfølgelig lidt at vælge imellem.
Du kan finde hoteller i Railay Beach vest her (reklamelink) samt Railay Beach øst her (reklamelink). Familier overnatter typisk på vestsiden imens backpackere ofte opholder sig på østsiden.
4. Klong Muang: For romantiske par
Hvis du er på udkig efter et romantisk sted at bo i Krabi, er Klong Muang et rigtig godt bud! Her bliver du mødt af luksuriøse, rolige og afslappende omgivelser.
Den lille kystby er ikke så veludviklet endnu, så der er ikke så mange turister som i f.eks. Ao Nang. Det er dermed en eftertragtet destination for bryllupsrejsende og romantiske par, der ønsker lidt fred og privatliv.
De vigtigste aktiviteter i byen er, at dase på stranden, bade i havet og blot nyde livet. Der er dog også en del udflugtsmuligheder til nærtliggende øer.
Stranden i Klong Muang er ikke den bedste, men den er bedre end stranden i Ao Nang. Det lavvandede og rolige hav, gør det desuden til et godt sted at bade for børn.
På trods af byens lille størrelse er udvalget af hoteller, spisesteder, barer og butikker alligevel udmærket. Du skal dog ikke forvente, at der er et vildt natteliv.
Klong Muang byder på et fint udvalg af overnatningssteder, hvoraf størstedelen er luksushoteller og smarte resorts. Der er dog også lidt budgetvenlige muligheder. Se efter hoteller i Klong Muang her (reklamelink).
Læs også: 19 Gode Oplevelser i Krabi
5. Krabi By: For lokalliv og budgetvenlige priser
Krabi By er hovedbyen og den største by i Krabi provinsen. Så hvis du undrer dig over, hvor man skal bo i Krabi for at opleve en vaskeægte lokalstemning er Krabi By et oplagt valg.
På trods af at det er hovedbyen, er den faktisk ikke specielt stor. Her bliver du mødt af en skøn autentisk lokalstemning med alt fra livlige markeder og duftende gadekøkkener til lokale restauranter og små butikker.
Ikke nok med det, så findes der også mange budgetvenlige overnatningsmuligheder i byen. Det er dermed et populært sted for backpackere.
Krabi By byder desværre ikke på nogen strand, men byen er til gengæld beliggende langs en hyggelig flod.
Det er desuden en god base til, at tage på udflugter til de store attraktioner og naturoplevelser i provinsen. Krabi by har også en praktisk beliggenhed i forhold til lufthavnen og færgeterminalen.
Vil du gerne bo i områdets hovedby? Så kan du finde et bredt og varieret udvalg af hoteller i Krabi By her (reklamelink).
6. Tubkaek: For afslappede og luksussøgende par
Tubkaek er en lille strandby, som er beliggende lidt nord for Klong Muang. Byen er meget isoleret, så her kan du for alvor nyde ferien i komplet fred og ro.
Det er især en god destination for par, der ønsker afslapning i romantiske og luksuriøse omgivelser. Her er der næsten udelukkende luksuriøse resorts og ferieboliger samt en række eksklusive restauranter.
Der er også lidt smarte barer, men udvalget er meget begrænset. Groft sagt, så sker der ikke så meget i området om aftenen.
Tubkaek er desuden omgivet af en betagende natur. Her har du nem adgang til frodig jungle, gode vandrestier og flotte udsigter.
Stranden i Tubaek er lidt bedre end stranden i Ao Nang, men det er stadig ikke verdens bedste. Når det så er sagt, byder den på fint sand, turkisblåt hav og en storslået udsigt til Hong-øerne i det fjerne.
Hvis det bliver lidt for kedeligt i Tubkaek, kan du tage på udflugter til Ao Nang og Krabi By. Du skal dog forvente, at køreturen dertil er lidt tidskrævende.
Drømmer du om at bo i det luksuriøse og afslappende paradis? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Tubkaek her (reklamelink).
7. Tonsai Beach: For budgetrejsende
Tonsai Beach ligger mellem Ao Nang og Railay Beach og er ligeledes et bilfrit område, som kun er tilgængeligt med båd.
Det er dermed endnu et afsidesliggende område, som dog ikke er nær så populært som sine naboer. Som et resultat heraf, er atmosfæren i Tonsai Beach langt mere autentisk og uturistet.
Her bliver du altså mødt af rolige omgivelser og budgetvenlige priser, som især tiltrækker backpackere og budgetrejsende.
Hvis du bor i Tonsai Beach kan du nyde dagene på stranden, svømme i havets blå bølger, udforske naturen, prøve klippeklatring, få spabehandlinger og mere.
Der er også lidt restauranter, strandbarer og overnatningssteder, men der er ikke mange. Der er heller ingen hæveautomat, internetsignalet er ringen og der bliver slukket for elektriciteten mange steder i løbet af dagen.
Det er altså et område, som byder på en helt anden virkelighed end vi er vant til i Danmark! Du kan finde hoteller i Tonsai Beach her (reklamelink).
Hvor skal man ellers bo i Krabi?
Udover de mange områder på fastlandet, byder Krabi provinsen også på en lang række dejlige øer.
De mange øer kan nemt nås fra fastlandet og er bestemt et besøg værd! Du kan eventuelt kombinere rejsen til Thailand med, at bo på en ø eller to såvel som i et område på fastlandet.
Herunder får du et hurtigt overblik over nogle af de bedste og mest populære øer at bo på i Krabi.
Phi Phi-øerne: En utroligt smuk øgruppe, som byder på flot natur og en livlig atmosfære. Læs om hvor man skal bo på Phi Phi-øerne her.
Koh Ngai: En lille og rolig ø, hvor det vigtigste formål er, at slappe af på de gyldne strande. Øen tiltrækker mange bryllupsrejsende og romantiske par.
Koh Lanta: En flot ø med dejlige sandstrande og en tilbagelænet atmosfære. Det er især et populært sted for familier og backpackere.
Koh Jum: En overset Thailandsk ø med en skøn lokalstemning. Her er der en fredfyldt og rolig atmosfære samt prisvenlige overnatningsmuligheder.
Det var alt i denne guide til, hvor man skal bo i Krabi som turist. Har du allerede besøgt Krabi? Hvis ja, hvilke områder, byer og øer var så dine favoritter? Skriv en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Krabi:
• 14 Fantastiske Oplevelser på Phi Phi-øerne
• Vigtige ting at vide inden rejsen til Thailand
• 16 Dages Rundrejse i Phuket, Phi Phi og Krabi
… Eller læs alle artikler fra Krabi eller Thailand
Planlæg din rejse til Thailand:
Bestil fly til Krabi (reklamelink) Bestil hotel i Krabi (reklamelink) Bestil pakkerejse til Krabi (reklamelink) Bestil aktiviteter i Krabi (reklamelink)
Skriv en kommentar