Endagstur til Florida Keys og Key West - Rejsdiglykkelig.dk.

Endagstur til Florida Keys og Key West

Planlægger du en rejse til Florida? Glem ikke at læse denne artikel med en endagstur til Florida Keys og Key West.

Du kan simpelthen ikke have været i Florida uden at besøge Key West, som er USA’s sydligste punkt.

Da min mand og jeg var i Florida for et par år siden, var det selvfølgelig også en af vores must-see oplevelser på turen.

Den cirka 200 kilometer lange køretur over de mange små øer, The Keys, er en stor oplevelse i sig selv. Øerne er forbundet med intet mindre end 42 broer!

Ja, faktisk er det dét sted i verden, hvor man krydser flest broer. Køreturen til Key West tager omkring 4 timer fra fastlandet.

Der er bare så mange smukke udsigtspunkter og naturopleveler på vejen, at det hurtigt kommer til at tage MEGET længere tid. Her får du en liste over de mest spændende øer og byer i Florida Keys.

Artiklen fortsætter under boksen.

Planlæg din rejse til Florida:

Bestil fly til Florida (reklamelink)

Bestil hotel i Florida (reklamelink)

Bestil biludlejning i Florida (reklamelink)

Bestil oplevelser i Florida (reklamelink)

 

Key Largo


Key Largo er den første ø du kommer til på din køretur fra fastlandet til Key West. Det er den største af øerne i Florida Keys.

Øen er især kendt for John Pennekamp Coral Reef State Park. Det er nemlig her du finder USA’s største levende koralrev.

Det tager omkring 45 minutter at sejle ud til det farverige koralrev. Her kan du bl.a. dykke med koralrevsfisk, groupers og barracudaer. Hvis du er ekstra heldig, er der måske endda hajer og havskildpadder.

Har du ikke lyst til at dykke? Så kan du selvfølgelig også sagtens nøjes med en sejltur på vandet ovenover koralrevet.

Key Largo byder desuden på mange hyggelige marinaer, smukke hvide sandstrande, mangroveskove og store frie leguaner.

Key Largo - Rejsdiglykkelig.dk

 

Big Pine Key


På Big Pine Key ligger Bahia Honda State Park, som er hjem til Florida Keys smukkeste strand. Her er der fyldt med palmer og en rigtig god udsigt til Seven Mile Bridge.

Da vi besøgte stranden var der desværre fyldt med tang, men det var alligevel meget smukt. Hvis du følger den lille sti bagved stranden, kan du komme op på et lille stykke af Seven Mile Bridge.

Overalt på Big Pine Key er der fyldt med søde små hjorte. Der er især store chancer for at møde dem, hvis du kører mod Blue Hole.

Selvom at hjortene er søde, må du endelig ikke fodre dem! Det er nemlig ulovligt og kan give en stor bøde.

Endagstur til Florida Keys og Key West - Big Pine Key - Rejsdiglykkelig.dk

 

Marathon


Marathon ligger midt i Florida Keys og er den næststørste by, der er beliggende i ørækken. Byen fungerer især som et populært udgangspunkt til sejlsportsaktiviteter.

Der er også et kendt Turtle Hospital. Her har de reddet, opereret og behandlet mere end 1500 skildpadder siden 1986.

Skildpadderne svømmer rundt i små pools og bliver genudsat i havet, så snart de er blevet raske igen. Det er muligt, at komme på en guidet tur for omkring 240 kr. Pengene går til at hjælpe endnu flere skildpadder.

Tæt på Marathon ligger Pigeon Key. Her kan du bl.a. opleve den fascinerende historie om det store jernbanebyggeri af Seven Mile Bridge.

Jernbanen forbandt Key West til Floridas fastland indtil en voldsom orkan ødelagde store dele af broen tilbage i 1935.

Marathon - Rejsdiglykkelig.dk

 

Islamorada


Islamorada er et vaskeægte paradis for sportsfiskere. Ja, faktisk bliver øen ofte kaldt for verdens sportsfiskeri hovedstad.

Rygtet siger, at Islamorada er det sted i verden, hvor der er flest fiskerbåde pr. kvadratmeter.

Et af højdepunkterne på Islamorada er Robbie’s Marina, hvor du kan fodre enorme Tarpon fisk fra stedets bådebro.

Endagstur til Florida Keys og Key West - Islamorada - Rejsdiglykkelig.dk

 

Key West


Key West er endestationen i Florida Keys og og er dermed USA’s sydligste punkt. Hele byen oser af en fantastisk caribisk og tilbagelænet atmosfære. Det er altså et sted, som bare SKAL opleves!

En af de mest populære seværdigheder i Key West er Southernmost Point-tønden. Herfra er der kun 90 miles (145 kilometer) til Cuba.

Den verdensberømte solnedgang ved Mallory Square er selvfølgelig også et absolut must-see. Det er virkelig smukt, når solen dykker ned i Den Mexicanske Golf.

Den berømte afdøde forfatter, Ernest Hemmingway, er meget populær i Key West. Du kan bl.a. se hans gamle hus og besøge hans yndlings bar, Sloppy Joe’s Bar.

Der findes selvfølgelig også mange andre oplevelser i Key West, som bare venter på at blive udforsket.

Key West - Rejsdiglykkelig.dk

 

Konklusion


Vi valgte at nøjes med en endagstur til Key West, fordi hotelpriserne er enormt dyre. Det havde selvfølgelig været rart med en overnatning, men det var faktisk okay med en dagstur.

Når det så er sagt, ville vi gerne have set flere seværdigheder i Key West. Men det må vi jo så have til gode til en anden gang.

Natten forinden overnattede vi i Homestead, som kun ligger en kort køretur fra Florida Keys. Overnatningen gav os meget mere tid til turen, da trafikken i Miami kan være hektisk.

Et stort minus ved en endagstur er køreturen tilbage til fastlandet, som er meget kedelig i mørke. Der kan desuden være en del kø.

Jeg anbefaler helt klart, at tage en overnatning i Key West, men det kan altså også godt lade sig gøre med en endagstur. Det handler egentligt bare om, at stå tidligt nok op.

Endagstur til Florida Keys og Key West - Rejsdiglykkelig.dk.

Det var alt i min artikel om en endagstur til Florida Keys og Key West. Kender du andre gode oplevelser på køreturen langs Florida Keys? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Florida:

• Rejseforslag: Road Trip Rute i Florida

• 12 Oplevelser i Florida

• 13 Sjove Forlystelsesparker i Florida

• 24 Rejsetips til Florida

• Praktisk Huskeliste inden Rejsen til USA

… Eller læs alle artikler fra Florida eller USA

Planlæg din rejse til Florida:

Bestil fly til Florida (reklamelink)

Bestil hotel i Florida (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Florida (reklamelink)

Bestil biludlejning i Florida (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Florida (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *