Top 10 Oplevelser i Stuttgart - Rejs Dig Lykkelig

Top 10 Seværdigheder og Oplevelser i Stuttgart

Leder du efter sjove ting at lave i Stuttgart? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Stuttgart, Tyskland.

Stuttgart er den sjettestørste by i Tyskland og fungerer som hovedstaden i delstaten Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland. Det er både en smuk, idyllisk, iværksættende og livlig by på én og samme tid.

Stuttgart bliver desværre ofte overset til fordel for andre populære tyske storbyer såsom Berlin og Hamborg. Det er virkelig ærgerligt, for der er mange sjove og unikke oplevelser i Stuttgart.

Hvis du planlægger en tur dertil, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Stuttgart, Tyskland.

 

Seværdigheder og Oplevelser i Stuttgart:


1. Schlossplatz

Schlossplatz er et stort og smukt torv i centrum af Stuttgart. Torvet er omgivet af majestætiske bygninger, hvoraf Neues Schloss er den mest iøjnefaldende.

Slottet blev bygget i det 18. århundrede og fungerede engang som residens for konger og hertuger. I dag benyttes slottet af den lokale regering.

Selvom at slottet har en spændende historie, er det Schlossplatz som er blandt de bedste oplevelser i Stuttgart. Det er en utroligt smuk plads, hvor det er nemt at bruge lang tid på at nyde den skønne atmosfære.

Schlossplatz - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Fernsehturm Stuttgart

Fjernsynstårnet er uden tvivl en af de største must-see seværdigheder i Stuttgart! Faktisk var Fernsehturm Stuttgart det første fjernsynstårn i verden, der blev konstrueret af armeret beton.

Det stod færdig i 1956 og har sidenhen fungeret som prototype for mange andre tårne i hele verden. Fernsehturm Stuttgart er 217 meter højt og har et observationsdæk i 150 meters højde.

Herfra kan du nyde betagende panoramaudsigter over Stuttgart og det omkringliggende område. Der er også en restaurant i tårnet, som især kan anbefales at besøge ved solnedgang.

Fjernsynstårnet er helt klart en af de bedste og mest populære seværdigheder og oplevelser i Stuttgart!

 

3. Mercedes-Benz Museum

Stuttgart har spillet en afgørende rolle i bilhistorien. Ja, faktisk var det her verdens første benzindrevne bil blev lanceret i 1886.

Mercedes-Benz Museum kan du i dag se en tro kopi af den første bil og mange andre historiske køretøjer. Det af de bedste museer i Tyskland og er et must-see for enhver bilentusiast.

Inde på det topmoderne bilmuseum, kan du udforske mere end 130 års bilhistorie på ni etager med mere end 1.500 udstillinger og 160 køretøjer.

Udover en kopi af den første benzindrevne bil, kan du også se verdens første motorcykel, Formel 1-biler, veteranbiler og meget mere.

Top 10 Oplevelser i Stuttgart - Mercedes-Benz Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Porsche Museum

En anden af de mest populære oplevelser i Stuttgart for enhver bilentusiast er Porsche Museum. Det er især et must-see, hvis du er fan af lynhurtige sportsbiler.

Selvom at museet er mindre end Mercedes-Benz Museum, er det stadig et spændende sted, som er hjem til nogle af verdens mest ikoniske biler.

Porsche Museum byder på mere end 200 små udstillinger og næsten 100 biler, som fortæller om Porsches historie siden 1931.

Du kan også lære om Ferdinand Porsche, som er grundlæggeren bag Porsche. Det var desuden ham, som opfandt VW Beetle og den første benzin-elektriske hybrid.

 

5. Ludwigsburg Palace

Lidt nord for Stuttgart ligger Ludwigsburg Palace, som er et af de største og smukkeste barokke paladser i Tyskland. Det overdådige paladskompleks er kæmpestort og består af 18 bygninger med mere end 450 værelser.

De store og smukke haver som omgiver Ludwigsburg Palace, er bestemt også et besøg værd! Hvis du vil besøge det overdådige palads, kan du deltage i en 90-minutters guidet rundtur inde på Ludwigsburg Palace.


Læs også: 12 Smukke Slotte i Tyskland

Ludwigsburg Palace - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Markthalle

Markthalle er den centrale markedshal i Stuttgart og byder på et stort indendørs madmarked.

Det blev oprindeligt bygget i 1914 og består af mere end 30 boder med alverdens smagfulde delikatesser og farverige dekorationer.

Her kan du købe alt fra eksotiske krydderier, grøntsager, kød, fisk, ost og vin til frisklavet mad og farverige blomster. Et besøg i Markthalle er en fryd for alle sanserne og en af de bedste oplevelser i Stuttgart.

 

7. Staatsgalerie Stuttgart

Hvis du er interesseret i kunst, er Staatsgalerie Stuttgart en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Stuttgart.

Dette kunstmuseum er et af de mest populære museer i Tyskland og er hjem til en af Europas fineste kunstsamlinger.

Museets udstillinger består af kunstværker fra flere forskellige tidsperioder. Der fokuseres dog mest på den klassiske modernistiske periode fra 1900 til 1980.

Her kan du se imponerende værker af Picasso, Henri Matisse, Dalí og mange flere. Selvom at Staatsgalerie Stuttgart er en populær oplevelse i Stuttgart, er det nok mest spændende for de kunstinteresserede.

Top 10 Oplevelser i Stuttgart - Staatsgalerie Stuttgart - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Killesbergpark og tårn

Killesbergpark er en smuk park i Stuttgart med store grønne områder, haver, velholdte blomsterbede, sprudlende springvand og skulpturer.

Hvis du besøger Stuttgart med børn, er der mulighed for at køre en tur med et tog, besøge børnezooen eller den store legeplads. I løbet af sommeren afholdes der desuden mange festivaler og liveshows i Killesbergpark.

Højdepunktet i parken er Killesbergturm, som er et 40 meter højt observationstårn.

Her kan du nyde udsigten fra fire forskellige udsigtsplatforme i henholdsvis 8-, 16-, 24- og 31 meters højde. Fra toppen af tårnet er der en fantastisk udsigt over Stuttgart og Neckar-dalen.

 

9. Königstrasse

Königstrasse er en af de længste og mest populære shoppinggader i Tyskland. Gågaden strækker sig over 1,2 kilometer og byder især på internationale kædeforretninger såsom H&M, Zara, Mango og Deichmann.

Hvis du gerne vil på shopping i Stuttgart, er det altså her du skal tage hen for at få stillet shopping trangen. Königstrasse byder også på et stort udvalg af restauranter, caféer og biergartens på Königstrasse.

 

10. Public Library Stuttgart

Det virker måske lidt underligt, at byens offentlige bibliotek er en af de bedste oplevelser i Stuttgart – men det er der en helt særlig grund til!

Det er selvfølgelig en god gratis oplevelse, hvis du er interesseret i bøger… Men det er mest af alt bygningens imponerende arkitektoniske design, som tiltrækker turister fra nær og fjern.

Public Library Stuttgart er bygget i et hvidt kubisk og minimalistisk design, som er yderst imponerende. Det arkitektoniske design har medvirket til, at det er blevet et af de mest populære Instagram-spots i Stuttgart.

På toppen af biblioteket finder du en tagterrasse med en café, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen.

Public Library Stuttgart - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Stuttgart, Tyskland. Hvad er dine favoritoplevelser i Stuttgart? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Tyskland:

• Hvor skal man bo i Stuttgart?

12 Smukke og Eventyrlige Slotte i Tyskland

Top 10 Bedste Forlystelsesparker i Tyskland

2. Verdenskrig Seværdigheder i Tyskland

… Eller læs alle artikler fra Tyskland

Planlæg din rejse til Tyskland:

Bestil fly til Tyskland (reklamelink)

Bestil hotel i Tyskland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyskland (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Tyskland (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *