12 Smukke og Eventyrlige Slotte i Tyskland

Planlægger du en køretur ned gennem Tyskland? Husk at tjekke denne artikel med de smukkeste og mest eventyrlige slotte i Tyskland.

Tyskland er et fantastisk rejseland med uendelige muligheder for en oplevelsesrig kør-selv-ferie.

Her finder du pulserende storbyer, romantiske landsbyer, dramatiske bjerglandskaber og nogle af de smukkeste slotte i Europa.

Ja, faktisk er der så mange slotte, at det nærmest er umuligt, at se dem alle i løbet af ét enkelt menneskeliv.

Hvis du vil se dem alle, skal du hvert fald dedikerer dit liv til det! Der findes nemlig et imponerende antal på mere end 20.000 slotte i Tyskland!

Som et resultat heraf, er det ikke ligefrem helt nemt, at vælge imellem dem. Men heldigvis, er der hjælp på vej! Her får du en liste over de smukkeste og mest eventyrlige slotte i Tyskland.

 

Smukke og Eventyrlige Slotte i Tyskland:


Inden vi dykker nærmere ned i listen vil jeg lige nævne et par gode bookingsider.

Det er alle sammen sider, som jeg varmt kan anbefale, at benytte på din ferie. Jeg har også selv brugt dem på mange af mine rejser overalt i verden.

Gode sider til planlægning af turen:

Bestil fly til Tyskland (reklamelink)

Bestil hotel i Tyskland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyskland (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Tyskland (reklamelink)

 

1. Schloss Neuschwanstein

Schloss Neuschwanstein er ikke bare et af de smukkeste slotte i Tyskland, men også i resten af verden! Det imponerende slot er så populært, at det er blevet et stort symbol for Tyskland.

Det ligger i de bayerske alper i det sydlige Tyskland, tæt på grænsen til Østrig. Slottet ligner mest af alt noget, som er taget direkte ud af et eventyr.

Grunden til dette skyldes måske, at end ikke Walt Disney kunne stå for dets charme.

Han endte med, at bruge Schloss Neuschwanstein som inspiration til Disney-slottet, der sidenhen er blevet et verdenskendt symbol for Disney-koncernen.

Vil du gerne opleve det? Så kan du læse meget mere på Schloss Neuschwansteins officielle hjemmeside.

Schloss Neuschwanstein - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Schloss Hohenschwangau

Har du alligevel planer om, at besøge Neuschwanstein? Så kan du lige så godt svinge en tur forbi Schloss Hohenschwangau i samme omgang.

Det ligger bogstavelig talt lidt længere nede ad vejen, men blev bygget lang tid før Neuschwanstein.

Schloss Hohenschwangau er slet ikke lige så berømt. Alligevel er det et utroligt smukt slot i Tyskland.

Det blev nævnt for første gang i 1200-tallet, men den nuværende bygning stammer dog kun fra 1900-tallet.

Det var barndomshjem til kong Ludwig II og blev bygget af hans far, Kong Maximilian II. Da Kong Ludwig blev voksen og overtog magten, byggede han Schloss Neuschwanstein længere nede ad vejen.

De to slotte bærer altså tilsammen på en lang og spændende familiehistorie! Læs mere på Schloss Hohenschwangaus website.

12 Eventyrlige Slotte i Tyskland - Schloss Hohenschwangau - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Burg Eltz

Burg Eltz er et oldgammelt middelalderslot. Ja, faktisk er det et af de ældste og bedst bevarede slotte i Tyskland.

Det stammer helt tilbage fra 1100-tallet og er stadig beboet af Eltz-familien. De har ejet det gennem 33 generationer.

Eltz-familien bor der stadig, men det er alligevel muligt, at besøge udvalgte dele af slottet. Det er nemlig blevet opdelt i tre dele efter en familiefejde i 1200-tallet.

Slottet er beliggende i det vestlige Tyskland og er helt klart et besøg værd på din kør-selv-ferie! Du kan læse mere på Burg Eltz’ officielle hjemmeside.

'Burg Eltz - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Schloss Schwerin

Schloss Schwerin er et utroligt smukt slot i det nordlige Tyskland. Du må ikke gå glip af det! Det ligger i de mest fantastiske og eventyrlige omgivelser på en ø i en stor sø i byen, Schwerin.

Den smukke placering og flotte arkitektur gør det nemt at se, hvorfor det er et af de bedste slotte at besøge i Tyskland.

Det har en lang og spændende historie, hvor det har haft flere forskellige funktioner gennem tiden.

Det har blandt andet været beboet af hertuger og ærkehertuger. I dag ejes det derimod af staten.

Vil du gerne besøge det flotte slot i Nordtyskland? Så kan du læse mere på Schloss Schwerins officielle hjemmeside.

12 Eventyrlige Slotte i Tyskland - Schloss Schwerin - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Burg Hohenzollern

Det er umuligt, at lave en artikel om de mest eventyrlige slotte i Tyskland uden at nævne Burg Hohenzollern.

Det ligger i det sydlige Tyskland, omkring 1 times kørsel fra Stuttgart. Det er bygget på toppen af et bjerg og er beliggende i en højde på 855 meter over havets overflade.

Udover den smukke beliggenhed, er Burg Hohenzollern også kendt for sin enestående arkitektur med flere forskellige stilarter.

Det er muligt, at komme på guidede ture derinde. Her kan du se frem til en yderst ekstravagant indretning!

Husk, at nyde den betagende udsigt på vejen derop. Udsigten er dog også god fra selve slottet! Du kan lære mere på Burg Hohenzollerns website.

Burg Hohenzollern - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Schloss Heidelberg

Schloss Heidelberg består delvist af ruinerne af et gammelt slot. De stammer oprindeligt fra 1300-tallet.

De er kendt som nogle af landets smukkeste og mest populære ruiner.

De gamle slotsruiner er beliggende i det sydvestlige Tyskland i byen, Heidelberg. Den er kendt som Tysklands ældste universitetsby.

Schloss Heidelberg troner højt over byen og byder på en fantastisk udsigt over det omkringliggende område. Det er uden tvivl et spændende sted med en dramatisk historie og fascinerende arkitektur!

Det er også netop derfor, at det er et af de mest eventyrlige slotte i Tyskland. Du kan læse meget mere på Schloss Heidelbergs officielle side.

12 Eventyrlige Slotte i Tyskland - Schloss Heidelberg - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Wartburg

Wartburg slot er et gammelt middelalderslot i den lille by, Eisenach, i hjertet af Tyskland. Det gamle slot er opført i mange stilarter. Det blev oprindeligt bygget omkring det 12. århundrede.

Med en lang betydningsfuld historie, som går 1.000+ år tilbage i tiden, er det forståeligt nok optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Det var faktisk lige her på Wartburg slot, at selveste Martin Luther boede i 1521 imens han oversatte det nye testamente af biblen til tysk.

Historien på Wartburg inkluderer også Adolf Hitler, kong Ludwig II og meget mere.

Der hersker ingen tvivl om, at det er et af de bedste slotte at besøge i Tyskland for enhver historieinteresseret. Læs mere på Wartburgs officielle side.

12 Eventyrlige Slotte i Tyskland - Wartburg Slot - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Schloss Lichtenstein

Et af de mest eventyrlige slotte i Tyskland er Schloss Lichtenstein, som blev bygget i 1900-tallet. Det er smukt placeret på en høj klippetop i en højde på 817 meter over havets overflade.

Slottet ligger i det sydlige Tyskland, omkring 1 times kørsel fra Stuttgart. Det er populært, men du skal ikke regne med, at bruge mange timer der.

Schloss Lichtenstein er nemlig ikke specielt stort. Derudover er der kun tyske guidede ture derinde på omkring 30 minutter.

Udover selve slottet kan du også se ruinerne af en gammel middelalderborg og tage på vandreture.

Lyder det som et oplagt sted for dig? Så kan du læse meget mere på Schloss Lichtensteins hjemmeside.

Schloss Lichtenstein - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Burg Burghausen

Burg Burghausen ligger i det sydlige Tyskland på grænsen til Østrig. Med en længde på cirka 1.051 meter er det kendt som verdens længste slotskompleks.

Det store slotskompleks dækker da også over et enormt område. Det er virkelig imponerende!

Selvom at det måske ikke er det smukkeste og mest eventyrlige slot, er det stadig meget betydningsfuldt.

Dets spændende historie og imponerende arkitektur gør det nemlig til et af de bedste slotte i Tyskland.

Det er uden tvivl et af de steder, som du ikke må misse på din kør-selv-ferie. Du kan læse mere på Burg Burghausens officielle side.

12 Eventyrlige Slotte i Tyskland - Burg Burghausen - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Reichsburg Cochem

Reichsburg Cochem er endnu et smukt slot. Det er blevet ødelagt og genopbygget adskillige gange de seneste 1.000 år.

Det nuværende slot på grunden blev bygget i 1868 og er opført i en smuk neo-gotisk stil. Det er højt beliggende, fordi det er placeret på en bakketop i byen, Cochem, i det vestlige Tyskland.

Det er omgivet af vinmarker og byder på en fantastisk udsigt over byen og Mosel-floden fra mere end 100 meters højde.

Du kan kun besøge Reichsburg Cochem indendørs på guidede ture. Du kan til gengæld gå frit omkring i slotshaverne.

Vil du gerne lære mere om slottet? Så kan du hoppe ind på Reichsburg Cochems hjemmeside.

Reichsburg Cochem - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Burg Frankenstein

Burg Frankenstein er beliggende på en bakketop tæt på byen, Darmstadt. Det ligger omkring 1 times kørsel syd for Frankfurt am Main.

Selvom at det ikke er et af de mest populære slotte i Tyskland, er det stadig et besøg værd!

Det kan nemlig dateres tilbage til 1200-tallet. Og selvom at det ikke vides med sikkerhed… Ja, så siges Burg Frankenstein, at have været en stor inspiration til romanen om Frankenstein.

Slottet har fungeret som et fængsel og militært hospital i 1700-tallet. Derudover er der faktisk blevet udført medicinske eksperimenter derinde.

Den uhyggelige historie har medvirket til, at Tysklands største Halloweenfestival afholdes der hvert år i slutningen af oktober.

Vær opmærksom på, at billetterne skal købes på forhånd og hurtigt bliver udsolgt.

Burg Frankenstein - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Schloss Nymphenburg

Schloss Nymphenburg er beliggende i München i det sydlige Tyskland. Det anses for, at være et af de største kongeslotte i Europa og et af de smukkeste i verden.

Det blev tidligere brugt som sommerresidens for kongelige herskere og fyrster. I dag administreres det af staten.

Her kan du besøge flere forskellige museer og slentre rundt i et kæmpestort parkanlæg.

Slotsparken er fyldt med kanaler, broer, skulpturer, slotsbygninger og meget mere. Der hersker ingen tvivl om, at Schloss Nymphenburg er et af de smukkeste og mest eventyrlige slotte i Tyskland!

Lyder det som et sted du gerne vil besøge? Så kan du læse meget mere på Schloss Nymphenburgs side.

Schloss Nymphenburg - Rejs Dig Lykkelig

 

Det var alt på denne liste over de smukkeste og mest eventyrlige slotte i Tyskland.

Har du allerede besøgt nogle af de mange slotte? Hvilke drømmer du mest om at opleve på din kør-selv-ferie i Tyskland? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

 

Læs flere artikler fra Tyskland:

Top 10 Forlystelsesparker i Tyskland

2. Verdenskrig Seværdigheder i Tyskland

• 19 Fantastiske Oplevelser i Sydtyskland

14 Fantastiske Byer i Nordtyskland

… Eller læs alle mine artikler fra Tyskland

 

Planlæg din rejse til Tyskland:

Bestil fly til Tyskland (reklamelink)

Bestil hotel i Tyskland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyskland (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Tyskland (reklamelink)

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

kommentarer