Leder du efter sjove aktiviteter i Tyskland for hele familien? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste forlystelsesparker i Tyskland.
I Tyskland finder du en lang række forlystelsesparker og sjove aktiviteter for hele familien.
Her er der alt fra gennemførte temaparker og eventyrlige forlystelsesparker til fascinerende filmstudier og kæmpestore vandlande.
Uanset om du vil besøge Tysklands forlystelsesparker, temaparker eller noget helt tredje, er der én ting som er stensikkert.
Der er lagt op til en eventyrlig dag! Glæd dig til spændende forlystelser, magiske shows og underholdning for hele familien.
Planlægger du en ferie i vores naboland? Så skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de bedste og mest populære forlystelsesparker i Tyskland.
Forlystelsesparker i Tyskland:
Inden vi springer ud i listen, vil jeg lige anbefale et par gode bookingsider.
Det er alle sammen sider, som jeg også selv har benyttet på mine mange ture til Tyskland såvel som rejser i resten af verden.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Tyskland (reklamelink) Bestil hotel i Tyskland (reklamelink) Bestil pakkerejse til Tyskland (reklamelink) Bestil biludlejning i Tyskland (reklamelink) Bestil oplevelser i Tyskland (reklamelink)Nå, men lad os springe ud i det! Herunder får du en top-10 liste over de bedste forlystelsesparker i Tyskland.
1. Europa-Park
Europa-Park ligger i byen, Rust, i det sydvestlige Tyskland. Det ligger omkring 170 kilometer fra Stuttgart.
Det er den største forlystelsespark i Tyskland og den næstmest besøgte forlystelsespark i Europa. Den er kun overgået af Disneyland Paris.
I parken er der 17 forskellige europæiske temalande og 3 fantasi-temaverdener.
Det er svært at kede sig, for Europa-Park er hjem til mere end 100 attraktioner og shows. Her er der bl.a. karusseller, legepladser og vandforlystelser til børnene.
Er du på udkig efter vildere forlystelser? Så er der også 14 forskellige rutsjebaner.
Glem ikke at prøve Silver Star! Med en højde på 73 meter er den blandt Europas højeste rutsjebaner. For at sætte det lidt i perspektiv, er Danmarks højeste rutsjebane ”Fønix” kun 40 meter høj.
Vil du gerne besøge parken? Så kan du med fordel bestille disse populære og topbedømte billetter til Europa-Park (reklamelink).

2. Phantasialand
Phantasialand ligger i byen, Brühl, i nærheden af Köln. Det er den næstmest besøgte temapark i Tyskland.
Parken er opdelt i forskellige temaverdener. De byder hver især på sjove forlystelser og attraktioner for hele familien.
Du kan finde mere end 40 eventyrlige forlystelser og shows i Phantasialand. På trods heraf, er det faktisk især parkens fantasifulde udsmykning, der for alvor imponerer de besøgende.
Her er der lagt op til en magisk dag i en af de bedste forlystelsesparker i Tyskland.
3. Hansa-Park
Hansa-Park ligger ved Østersøen i Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland. Det er den eneste forlystelsespark i Tyskland, der ligger ved havet.
Du skal blot være opmærksom på, at den kun har åbent sæsonmæssigt fra april til oktober.
I Hansa-Park finder du 11 gennemførte temaverdener med utallige spændende ting at lave for børn og voksne. Her er der 125+ attraktioner og forlystelser.
De mange forlystelser spænder fra rolige karruseller og legepladser til hurtige rutsjebaner og høje tårne med panoramaudsigter.
Er du ikke så vild med forlystelser? Så er der også masser af smukt udsmykkede områder at udforske.
4. Playmobil FunPark
Playmobil FunPark ligger i byen, Zirndorf. Det er beliggende i nærheden af Nürnberg i det sydlige Tyskland.
Parken er inspireret af legetøjet Playmobil, og er en af de bedste forlystelsesparker i Tyskland for familier med mindre børn.
Her finder du utallige attraktioner, som både befinder sig indendørs og udendørs. Forvent dog ikke, at det er kørende forlystelser.
Formålet er nemlig, at få børnene til at lege aktivt og bruge deres fantasi i en teknologisk verden. Det er netop derfor, at parken primært består af tematiserede legepladser med mulighed for leg i timevis.

5. Movie Park
Movie Park ligger i det vestlige Tyskland, omkring 60 kilometer nord for Düsseldorf.
Parken er centreret omkring film, fordi de selv producerer film og tv-serier. Du har dermed en helt unik mulighed for, at få et indblik i den spændende branche.
Parken er opdelt i 7 temaverdener med en bred vifte af attraktioner til børn såvel som voksne.
Besøg SvampeBob på Bikini Bunden, tag på mission i Star Trek-rutsjebanen eller rejs en tur til Santa Monica Pier.
Du kan også prøve nogle af de andre forlystelser eller overvære et af parkens underholdende shows. Med mere end 40 attraktioner, er der lagt op til en sjov dag for hele familien.
6. Tropical Islands
Tropical Islands ligger omkring 60 kilometer syd for Berlin. Det er verdens største indendørs vandland!
Det er placeret i en gammel flyhangar, der er kendt for, at være en af de største fritstående haller i verden.
I Tropical Islands træder du ind i en af verdens største indendørs regnskove. Her bliver du mødt af tropiske planter, svømmebassiner, vandrutsjebaner og en strand.
Prøv Tysklands højeste vandrutsjebane, slap af på stranden, forkæl dig selv i spaen, svøm i lagunerne eller nyd udsigten fra luftballonen.
Mulighederne i vandlandet er nærmest uendelige! Det er nemt at bruge flere dage derinde, så du kan evt. booke en hel weekend hos dem her (reklamelink).
Eller kan du også nøjes med, at købe en dagsbillet til Tropical Islands her (reklamelink).
7. Heide Park
Heide Park ligger i byen, Soltau, midtvejs mellem Hamborg og Hannover. Det er den største forlystelsespark i Nordtyskland. Her er der mere end 40 attraktioner og forlystelser for hele familien.
Parken ligger i et naturskønt område. Den er omgivet af dybe skovområder, en stor sø og farverige blomsterbede.
Hvis du er vild med fart, er Heide Park den perfekte forlystelsespark i Tyskland.
Parken er hjem til nogle af Europas vildeste forlystelser, hvoraf hovedattraktionen, Colossos, er den stejleste trærutsjebane i verden.
En anden populær attraktion er Scream, der er et af verdens højeste faldtårne med en faldhøjde på 71 meter!
Du kan med fordel købe billetter til Heide Park her (reklamelink). Bemærk, at billetterne kun er til entréen til parken. De inkluderer altså ikke fast-track til, at springe køerne over.

8. Tripsdrill
Tripsdrill ligger ved byen, Cleebronn, lidt nord for Stuttgart i det sydlige Tyskland. Den store og rummelige park åbnede tilbage i 1929. Det er dermed Tysklands ældste forlystelsespark.
Parken er stadig ejet og administreret af den samme familie, som virkelig forsøger at bevare traditionerne.
Her finder du mere end 100 attraktioner. De inkluderer alt fra karruseller og rutsjebaner til legepladser, museer og meget mere.
Hvis du bliver træt af forlystelser, er der også en dyrepark med mere end 130 dyr.
9. Holiday Park
Holiday Park er en forlystelsespark i det sydvestlige Tyskland. Den ligger lidt over 100 kilometer fra henholdsvis Frankfurt am Main og Stuttgart.
I Holiday Park kan du finde et stort udvalg af forlystelser, rutsjebaner, vandattraktioner og underholdende shows.
Parken kan prale af, at have Europas første fritfaldstårn. Det er stadig en af parkens mest populære attraktioner.
10. Legoland Deutschland
Okay, vi har jo godt nok vores helt egen originale Legoland i Danmark. Men hvis du – eller børnene – bare er helt vilde med Lego, kan I også besøge Legoland i Tyskland.
Legoland Deutschland er en af de mest populære forlystelsesparker i Tyskland. Den ligger cirka halvvejs mellem Stuttgart og München i Sydtyskland.
Her finder du mere end 50 millioner legoklodser og 60 attraktioner, der primært henvender sig til familier med børn. Udforsk et miniland af legoklodser eller kom med bag scenen i en Lego fabrik.
Hop op på ryggen af en drage, bliv kastet rundt af en robot eller forsøg at få et kørekort i børne-køreskolen.
Én ting er helt sikkert: Du kommer ikke til, at kede dig! Du kan købe billetter til Legoland Deutschland her (reklamelink).

Det var alt på denne top-10 liste over de bedste forlystelsesparker i Tyskland.
Har du allerede besøgt nogle af forlystelsesparkerne? Hvilke vil du gerne opleve? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Tyskland:
• 16 Gode Oplevelser i Nordtyskland
• Eventyrlige Slotte i Tyskland
• 2. Verdenskrig Seværdigheder i Tyskland
• 14 Fantastiske Byer i Nordtyskland
… Eller læs alle artikler fra Tyskland
Planlæg din rejse til Tyskland:
Bestil fly til Tyskland (reklamelink) Bestil hotel i Tyskland (reklamelink) Bestil pakkerejse til Tyskland (reklamelink) Bestil biludlejning i Tyskland (reklamelink) Bestil aktiviteter i Tyskland (reklamelink)




Skriv en kommentar