Top-3 Største Byer i Sverige - Göteborg- Rejs Dig Lykkelig

Top-3 Største Byer i Sverige

Har du styr på, hvilke byer der er de største i Sverige? Her får du en guide til landets største metropoler.

Sverige er et land fyldt med smukke landskaber, livlige byer og enestående kulturarv. Hver by har sin helt egen unikke charme. Det er dermed værd, at opleve dem alle sammen!

I denne artikel kigger vi nærmere på de tre største byer i Sverige. Der er henholdsvis tale om:

Stockholm

Göteborg

Malmø

Læs med her på siden for at opdage, hvad der gør disse byer til de mest populære destinationer for både turister og indbyggere.

 

Top-3 Største Byer i Sverige:


1. Stockholm

Stockholm er utvivlsomt den største by i Sverige. I kommunen bor der knap 1 million indbyggere imens byområdet er hjem til omkring 1,6 millioner indbyggere.

Hvis indbyggertallet derimod måles ud fra hele Stor-Stockholm med den omkringliggende region er tallet helt oppe på omkring 2,4 millioner indbyggere.

Det er altså rigtig mange mennesker! Det er da heller ikke helt uden grund, at det er landets hovedstad.

Derudover fungerer byen også som centrum for landets politik, kultur, kunst, økonomi og meget andet.

Vil du gerne opleve Stockholm? Så kan du se frem til et spændende og varieret besøg.

Her venter der en charmerende gammel bydel, moderne bygninger og grønne områder. For ikke at forglemme de mange museer, kirker, slotte og hyggelige bydele, der bare venter på at blive udforsket.

Du kan med fordel kigge efter hoteller i Stockholm her (reklamelink). Det er også den side, som jeg selv bruger på de fleste af mine rejser.

 

Læs også: Hvor skal man bo i Stockholm?

Læs også: 25 Seværdigheder i Stockholm

Stockholm - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Göteborg

Göteborg er den næststørste by i Sverige. I selve byen bor der omkring 600.000 mennesker imens hele storbyområdet har et indbyggertal på omkring 1 million mennesker.

Byen ligger i det sydvestlige Sverige. Det er dermed nemt, at komme dertil med en færge fra Jylland.

Vi har eksempelvis tidligere været med færgen mellem Grenaa i Danmark og Halmstad, der ligger et lille stykke syd for Göteborg. Det var en fin overgang, som ikke tog mere end nogle timer.

Göteborg er bl.a. kendt for sine charmerende kvarterer, livlige kunstscene, kulturelle muligheder og maritime arv.

Her er der mange gode aktiviteter og ting at give sig til for hele familien. Det gælder både for børn og voksne!

Drømmer du om en storbyferie i Sveriges næststørste by? Så kan du finde mange gode hoteller i Göteborg her (reklamelink).

 

Læs også: 18 Sjove Oplevelser i Göteborg

Top-3 Største Byer i Sverige - Göteborg- Rejs Dig Lykkelig

 

3. Malmø

Til sidst her i guiden vil jeg nævne Malmø, som er den tredjestørste by i Sverige. Her bor der cirka 365.000 mennesker.

Hvis vi medregner befolkningen i hele storbyområdet er indbyggertallet derimod helt oppe på omkring 768.000 indbyggere.

Malmø er en dejlig by, som ligger helt nede i det sydlige Sverige. Den er nærmest forbundet til København ved hjælp af Øresundsbroen. Den nemme adgang gør det til en populær destination for os danskere.

Det er bare et kæmpe plus, at det tilmed også er en spændende og levende by med en multikulturel atmosfære.

Her kan glæde dig til moderne arkitektur, bæredygtige løsninger og gode shoppingmuligheder. Du kan også opleve gamle kvarterer, historiske attraktioner, lækker gastronomi og meget mere.

Var det noget med en tur til den pulserende storby? Så kan jeg varmt anbefale, at kigge efter hoteller i Malmø her (reklamelink).

 

Læs også: 22 Gode Seværdigheder i Malmø

Top-3 Største Byer i Sverige - Malmø - Rejs Dig Lykkelig

 

Det var alt i min artikel om de tre største byer i Sverige. De byder hver især på mange gode oplevelser. Det er dermed værd, at opleve dem alle sammen!

Har du allerede besøgt nogle af de svenske storbyer? Hvis ja, hvad syntes du så om dem? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs alle artikler fra Sverige

 

Planlæg din tur til Sverige:

Bestil færge til Sverige (reklamelink)

Bestil fly til Sverige (reklamelink)

Bestil hotel i Sverige (reklamelink)

Bestil biludlejning i Sverige (reklamelink)

Bestil oplevelser i Sverige (reklamelink)

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *