Udsigtspunkter i Malaga - Alcazaba - Rejs Dig Lykkelig

5 Gode Udsigtspunkter i Malaga

Planlægger du en storbyferie i Malaga? Glem ikke at tjekke min liste med de bedste udsigtspunkter i Malaga, Spanien.

Malaga er en af de dejligste byer på Costa del Sol-kysten i Andalusien. Sightseeing, shopping, historie, arkitektur, strande og varme. Her finder du lidt af det hele!

Den spanske storby er omsluttet af Middelhavets blå bølger og høje bjerge. Det har alt sammen resulteret i mange fantastiske udsigter.

Som et resultat heraf, er det oplagt at tage op i højderne for at opleve byen fra oven. Det er netop derfor, at jeg har lavet denne liste over de bedste udsigtspunkter i Malaga, Spanien.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil pakkerejse til Malaga (reklamelink)

Bestil fly til Malaga (reklamelink)

Bestil hotel i Malaga (reklamelink)

Bestil biludlejning i Malaga (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Malaga (reklamelink)

 

Gode Udsigtspunkter i Malaga:


1. Castillo de Gibralfaro

Er du på udkig efter byens højeste udsigtspunkt? Så er Castillo de Gibralfaro helt klart svaret! Den gamle fæstning er beliggende på en høj bakketop og er blandt Malagas største attraktioner.

Her kan du gå en tur langs de massive fæstningsvolde, hvorfra du kan nyde de smukkeste panoramaudsigter.

Gåturen op til fæstningen er hård og krævende, men udsigten over hele byen, havnen og Middelhavet er alt besværet værd!

 

2. Mirador de Gibralfaro

Nedenfor Castillo de Gibralfaros massive fæstningsmure ligger Mirador de Gibralfaro. Her får du en mindst lige så god udsigt, men det er til gengæld helt gratis!

Udsigten er især magisk ved solnedgang, men det er også der, hvor der er flest mennesker. Det er muligt at gå derop, men forbered dig på, at det er en stejl og hård tur. Et andet alternativ er, at tage bussen.

Mirador de Gibralfaro - Rejs Dig Lykkelig
Udsigten fra Mirador de Gibralfaro er et af de mest ikoniske i Malaga.

 

3. Malaga Katedrals tag

I det historiske centrum troner Malagas Katedral. Den kaldes også for La Manquita, som betyder Den Enarmede Dame, fordi den kun har et enkelt kirketårn.

Det berømte vartegn kan ofte ses fra andre udsigtspunkter i Malaga, så hvorfor ikke tage op på selve kirkens tag og se udsigten derfra?

Det kræver godt nok lige at du har en god kondition, for du skal bestige omkring 200 trappetrin. Når du har kæmpet dig op af trapperne, kan du udforske kirkens tag – lidt ligesom ved domkirken i Milano.

Læs også: Guide til de bedste steder at bo i Malaga

 

4. AC Hotel Malaga Palacio

På toppen af AC Hotel Malaga Palacio gemmer der sig en ikonisk tagterrasse, som tiltrækker mange lokale såvel som turister.

Afhængig af hvor du sidder, har du bl.a. udsigt til det historiske centrum, havnen, og katedralen. Du behøver ikke være gæst på hotellet for, at nyde en drink eller en middag på tagterrassen imens solen går ned.

Bemærk, at der indimellem afholdes private arrangementer deroppe. Der kan derfor være lukket engang imellem.

 

5. Alcazaba-fæstningen

Alcazaba-fæstningen er en gammel maurisk fæstning. Den er smukt beliggende på en bakketop i centrum af byen.

Her er der fyldt med terrasser og historiske mure, som byder på betagende udsigter over Malaga. Det ligger ikke så højt oppe som tidligere nævnte Castillo de Gibralfaro, men er altså stadig et besøg værd!

Udsigtspunkter i Malaga - Alcazaba - Rejs Dig Lykkelig
Alcazaba-fæstningen byder på mange forskellige udsigter over byen fra forskellige vinkler.

Det var alt i min lille guide til de bedste udsigtspunkter i Malaga, Spanien. Der findes selvfølgelig også mange andre, så dette var blot et lille udpluk af nogle af de absolut bedste af slagsen.

Har du allerede besøgt Malaga? Hvis ja, hvilke udsigtspunkter og tagterrasser var så dine favoritter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Malaga:

• 26 Must-See Seværdigheder i Malaga

• Hvor skal man bo i Malaga?

Shopping Guide til Malaga

• Ting du SKAL vide inden rejsen til Spanien

… Eller læs alle artikler fra Malaga eller Spanien

Planlæg din rejse til Malaga:

Bestil pakkerejse til Malaga (reklamelink)

Bestil fly til Malaga (reklamelink)

Bestil hotel i Malaga (reklamelink)

Bestil biludlejning i Malaga (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Malaga (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *