Planlægger du en rejse til Spanien? Glem ikke at tjekke denne liste med de vigtigste ting du skal vide inden rejsen til Spanien.
Spanien er et fantastisk rejseland med et hav af muligheder. Her kan du tage på badeferie, familieferie og drukferie, men du kan også tage på oplevelsesferie, storbyferie og skiferie.
Med så mange muligheder, er det slet ikke svært at forstå, hvorfor Spanien er et af verdens mest populære rejsemål!
Det er bare ét af de lande, som byder på noget for enhver rejsende!
I Spanien mødes du af kulturforskelle og lokale skikke, der står i stor kontrast til i Danmark. For at undgå misforståelser og få en god rejse er det dermed en god idé, at forberede dig inden turen.
Her får du en liste med de vigtigste ting du skal vide inden rejsen til Spanien. Listen indeholder alt fra rejsetips og praktiske oplysninger til uskrevne regler.
Inden du fortsætter må du heller ikke glemme, at læse min artikel om de bedste rejsemål i Spanien.
Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Spanien:
Inden vi fortsætter, vil jeg lige hurtigt nævne et par gode bookingsider.
Det er alle sammen sider, som jeg selv har brugt på mine mange rejser til Spanien. Du kan få et overblik over dem i boksen herunder.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil pakkerejse til Spanien (reklamelink) Bestil fly til Spanien (reklamelink) Bestil hotel i Spanien (reklamelink) Bestil biludlejning i Spanien (reklamelink) Bestil oplevelser i Spanien (reklamelink)Nå, men nok om det. Lad os springe ud guiden til de mange vigtige ting du skal vide inden rejsen til Spanien!
1. Valuta
Den officielle valuta i Spanien er Euro (EUR).
Danmark kører fastkurspolitik i forhold til euroen, så 1 Euro svarer altid til cirka 7,46 danske kroner. Der kan være lidt udsving i korte perioder, men kursen ændrer sig ikke betydeligt.
2. Husk kontanter
Spanien er ganske vist et moderne europæisk land. Alligevel er det ikke alle steder, der tager imod kortbetaling. Du kan dog som regel betale med kort ved de store købmænd, restauranter, butikker og hoteller.
Hvis du derimod besøger mindre steder er det bestemt ikke sikkert, at de accepterer kortbetaling.
Udover at det ikke er lige så udbredt som i Skandinavien, er der nogle steder som kræver et minimumsbeløb før de modtager udenlandske kort.
Heldigvis, er der mange hæveautomater rundt omkring i Spanien. Vær blot opmærksom på hæveautomatens gebyrer såvel som din banks gebyrer for, at hæve penge i udlandet.

3. Prisniveauet i Spanien
En anden vigtig ting du skal vide inden rejsen til Spanien er, at det faktisk er et af de billigste lande i Vesteuropa. Her er prisniveauet generelt en del lavere end i Danmark.
Priserne kan dog variere rigtig meget afhængig af, hvor i Spanien du befinder dig.
Hvis du f.eks. besøger de store turistdestinationer eller populære turistattraktioner, er priserne som regel skruet helt i vejret.
4. Maden er fantastisk
Det spanske køkken er kendt over hele verden – og det er slet ikke så svært, at forstå hvorfor! Maden er nemlig helt fantastisk.
Spanierne elsker virkelig mad! Derfor er det spanske køkken utroligt spændende og varieret. Maden er som regel meget smagfuldt og af høj kvalitet, men det er faktisk sjældent stærkt.
De lokale madvaner afhænger i høj grad af, hvilken region du befinder dig i. De forskellige regioner har nemlig deres helt egne signaturretter.
De mest kendte spanske retter kan dog som regel findes over alt i landet.
Når du er på ferie i Spanien må du især ikke glemme, at smage tapas, paella, Jamón, Gazpacho, Pan Con Tomate, Tortilla Española og Crema Catalana.

5. Glem ikke vinen
Ikke nok med, at maden er fantastisk, så byder Spanien også på vine i absolut verdensklasse.
Ja, faktisk er Spanien en af verdens største vineksportører, kun overgået af Frankrig og Italien.
Her produceres der alverdens slags vine, men der producers især meget rødvin. Det er dermed et must, at smage på landets mange gode og smagfulde vine.
6. Spanierne spiser sent
Spanierne starter generelt deres dag sent, hvilket også betyder, at den slutter sent. Det er helt klart en af de vigtigste ting du skal vide inden rejsen til Spanien.
Det kan nemlig være nødvendigt, at justere din tidsplan herefter.
De lokale spiser som regel først aftensmad efter kl. 21.00. De hygger sig meget med måltiderne, så de kan sagtens spise og drikke vin i timevis.
Mange restauranter i Spanien serverer faktisk slet ikke aftensmad før kl. 20.00, men det er selvfølgelig anderledes i turistområderne.
Har du opdaget en restaurant, der har mange gæster tidligt? Så kan du næsten være stensikker på, at det er en turistfælde.
Morgenmad er ikke rigtig en ting i Spanien. De drikker ofte bare kaffe og får en lille snack om formiddagen. Deres frokost nyder de ofte først omkring kl. 14.00-16.00, hvor den ligeledes kan vare i timevis.

7. Drikkepenge er IKKE påkrævet
I Spanien forventes det ikke, at der gives drikkepenge på restauranter, da tjenerne får rimelige lønninger. I turistområderne forventes det dog oftere.
Selvom at det ikke forventes er det alligevel meget normalt, at give et par euro for god service.
Hvis du besøger en finere restaurant, som har ydet en god service, er der mange som giver omkring 10 % i drikkepenge.
Bemærk, at en del restauranter i Spanien allerede har tilføjet et servicegebyr til regningen. Så hvis du ikke vil give drikkepenge to gange, skal du huske at tjekke om det allerede er tilføjet.
Det er også normalt, at runde regningen op eller give et par euro i drikkepenge til taxichauffører, piccoloer osv., men det er ligeledes ikke et krav.
Læs også: Drikkepenge i Spanien

8. Vær opmærksom på Siesta
Siesta er ikke længere det samme som før i tiden, men det eksisterer stadig i bedste velgående.
I dag handler det ikke længere så meget om, at tage en lur midt på dagen. Det handler nærmere om, at tage en afslappende lang pause.
Mange lokale butikker og forretninger lukker dørene omkring kl. 14.00 og åbner først igen 2-3 timer senere. Det gælder især i mindre byer, men det kan altså også sagtens ske i storbyer som Barcelona.
Nogle restauranter holder desuden siesta fra omkring kl. 16.00-17.00, og åbner først igen omkring kl. 20.00 eller måske endda senere.
9. Søndag er en helligdag
En anden vigtig ting du skal vide inden rejsen til Spanien er, at mange butikker, virksomheder og nogle købmænd har lukket om søndagen.
De fleste spaniere er romerskkatolske, så søndag er deres hviledag. Det praktiseres især i de mindre byer.
Når det så er sagt, kan der altså også sagtens være en del lukkede butikker og virksomheder i storbyerne og turistområderne.

10. Hver ting til sin tid
Spanierne har en meget afslappende tilgang til livet. Ja, faktisk er de virkelig gode til at nyde livet!
Du skal derfor også forvente, at alt nærmest foregår i et langsomt tempo. Tiderne i Spanien er generelt ret utilregnelige.
Det gælder dog ikke ved officielle ting såsom billettider, mødetider i skolen, arbejde, flytider osv. Her er du nødt til, at komme til tiden!
Det er til gengæld en helt anden snak med events og sociale arrangementer. Her er det bestemt ikke sikkert, at det starter til tiden. Det er ikke unormalt, at det f.eks. først starter en halv time senere end aftalt.
11. Spanien er et stort land
Spanien det fjerdestørste land i Europa – målt på areal. Det er opdelt i 17 forskellige regioner imens det er hjem til mere end 47 millioner mennesker og byder på en stor mangfoldighed.
Hver region byder på sin helt egen historie, klima, natur, traditioner og lokale retter.
Der findes dermed et hav af muligheder for en spændende og begivenhedsrig ferie i Spanien. Her finder du lidt af det hele!
Det gælder hvad enten du vil slappe af på lange sandstrande, vandre i bjerge, se slumrende vulkaner, udforske historiske UNESCO-seværdigheder, udleve storbylivet, stå på ski eller opleve charmerende landsbyer.

12. Tidsforskel
Danmark og det meste af Spanien ligger i den samme tidszone. Der er derfor ingen tidsforskel.
Sommer- og vintertid er desuden det samme, så det gør heller ingen forskel.
Hvis du derimod skal til De Kanariske Øer skal du være opmærksom på, at der er en tidsforskel på -1 fra dansk tid. Det vil sige, at når klokken er 12.00 i Danmark er klokken 11.00 på De Kanariske Øer.
13. Flyvetid fra Danmark til Spanien
Flyvetiden fra Danmark til Spanien afhænger i høj grad af, hvor du rejser hen. Det kan altså tage alt fra knap 3 timer til 6 timer med direkte fly fra Danmark til Spanien.
Flyvetiden fra Danmark til f.eks. Barcelona eller Mallorca er på omkring 3 timer med direkte fly.
Skal du derimod til Tenerife eller Gran Canaria? Så skal du forvente en flyvetid på omkring 5,5 timer med direkte fly.

14. Lær lidt spansk
En vigtig ting du skal vide inden rejsen til Spanien er, at det ikke er alle de lokale, som taler engelsk. De fleste kan tale lidt engelsk, men det er altså slet ikke lige så udbredt som i Danmark.
Det er dermed en rigtig god idé, at lære et par spanske gloser, som kan hjælpe dig lidt på vej.
Spansk er det officielle sprog i Spanien. Det tales af 99 procent af spanierne. Det er det næstmest talte sprog i verden, så måske kan du også bruge det på andre rejser?
Vær blot opmærksom på, at spansk faktisk ikke er det eneste officielle sprog i Spanien.
I visse regioner tales der nemlig også f.eks. Catalansk, galicisk og baskisk sammen med spansk.
15. Tag dine forholdsregler
Spanien er generelt et meget sikkert land. Alligevel er det ligesom på enhver anden rejse vigtigt, at tage dine forholdsregler.
De lokale er utroligt venlige og hjælpsomme, men du kan være uheldig, at møde personer med andre hensigter.
I storbyerne er der især et stort problem med lommetyve, tricktyveri og tyveri fra biler, så husk at være på vagt.
Tag aldrig imod noget fra fremmede og lad være med, at gå rundt med dyre smykker og ting i udsatte områder. Tag heller aldrig imod euforiserende stoffer, da det straffes hårdt med lange fængselsdomme.
Hvis du står i en nødsituation, kan du ringe til nødtelefonnummeret 112. Herefter omstilles du til politiet, brandvæsnet eller ambulanceservicen.

16. Telefoni i Spanien
Eftersom at Spanien er et EU-land kan du typisk bruge dit telefonabonnement på næsten samme måde som i Danmark. Du kan altså skrive og ringe frit mellem EU-landene uden at betale ekstra.
Når det kommer til mængden af mobildata er der dog ofte begrænsninger for, hvor meget du frit kan benytte.
Husk at være opmærksom på dette, så du ikke får en stor efterregning. Hvis du skal foretage opkald lokalt, er landekoden i Spanien +34.
17. Internettet er ret godt
De fleste steder i Spanien fungerer internettet overraskende godt. I de større byer er der som regel en rigtig god og hurtig internetforbindelse.
I de mindre byer og på øerne kan der dog være lidt problemer med internetforbindelsen.
Det er heldigvis nemt, at finde gratis WiFi rundt omkring i Spanien. Hvis du er afhængig af internet er det dog en god idé, at købe et lokalt spansk simkort med data.

18. Drikkevandet i Spanien
Du kan i princippet godt drikke postevandet fra vandhanen i Spanien. Det smager bare ikke specielt godt.
Eftersom at vandet har en anden bakterieflora end i Danmark, kan det desuden give maveproblemer.
Du kan sagtens børste tænder i drikkevandet, men det er en god idé ikke at sluge det. For en sikkerhedsskyld er det bedst at købe flaskevand, som heldigvis kan købes alle vegne.
19. Støt IKKE dyreturismen
Spanien er desværre et af de lande i Europa, som stadig har delfinarier. Det kan godt være, at dansende delfiner og spækhuggere er fascinerende, men lad nu være med at støtte dyremishandling!
Hvis du stadig mener det er noget pjat, synes jeg helt ærligt, at du skal se dokumentaren ”Blackfish”.
Dokumentaren giver et godt indblik i, hvor grusomt det i virkeligheden er. Den handler især om spækhuggeren Tilikum, som faktisk netop har levet i fangenskab i bl.a. Loro Parque på Tenerife.
Det er en grusom industri, som på ingen måder stadig burde eksistere i det 21. århundrede.

20. Kørsel i Spanien
Den offentlige transport i Spanien fungerer rigtig godt. Når det så er sagt, er det også et perfekt land til en kør-selv-ferie i Europa.
Kvaliteten på vejene i Spanien svinger meget, men de fleste er i god stand og godt skiltet.
Færdselsreglerne ligner meget de danske, men der er alligevel et par regler som står i stor kontrast til vores.
Har du planer om en køreferie? Så bør du læse min artikel om ting du skal vide inden en kør-selv-ferie i Spanien. Den dækker over alt fra færdselsregler og parkering til vejtyper og miljøzoner.
21. Der er ikke altid varmt
Spanien er nærmest berømt for sit evige solskin, men der er faktisk ikke altid varmt og solrigt. Eftersom at Spanien er et stort land, er der også forskellige klimaer i de mange regioner og områder.
I den nordlige og frodige del af landet, kan der falde ret meget regn.
Der er desuden mulighed for, at stå på ski i nogle af Spaniens bjergområder om vinteren. Du kan eksempelvis tage på skiferie i Sierra Nevada lidt nordøst for Malaga.
Er du mere på udkig efter varme somre og milde vintre? Så er De Kanariske øer uden tvivl det bedste sted at rejse til i Spanien.

22. Rygning i Spanien
Hvis du er ryger er der flere vigtige ting du skal vide inden rejsen til Spanien. Landet har nemlig intensiveret deres rygelov markant de seneste år.
Det er selvfølgelig ikke tilladt at ryge indendørs. Derudover er det heller ikke længere tilladt, at ryge på strandene såvel som på legepladser og nær offentlige bygninger i Spanien.
Hvis du alligevel gør det, kan du risikere en bøde på op til 2.000 Euro.
23. Husk den blå sygesikring og rejseforsikring
Når du rejser i EU er det vigtigt, at du husker dit blå sygesikringskort. Hvis du ikke allerede har et kort, kan du bestille det gratis på borger.dk.
I tilfælde af uheld giver kortet ret til behandling på lige fod med landets borgere.
Vær blot opmærksom på, at det sjældent er gratis, at benytte sundhedsvæsnet i udlandet. Du skal derfor forvente, at der er en egenbetaling på behandlinger og medicin.
Det er netop derfor, at det altid er en god idé, at have en rejseforsikring. Det gælder altså uanset, hvor i verden du rejser hen!

Opsummering af ting du skal vide inden rejsen til Spanien
Det var alt i min guide med en liste over de vigtigste ting du skal vide inden rejsen til Spanien.
Vi er kommet ind på alt fra sikkerhed, kørsel og tidsforskelle til siesta, åbningstider og telefoni. Jeg håber, at du kan bruge de mange praktiske oplysninger til din ferie.
Har du andre gode rejsetips til Spanien? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden, så du kan hjælpe andre inden deres tur dertil.
Læs flere artikler fra Spanien:
• De Bedste Rejsemål i Spanien
• Kør-selv-ferie i Spanien: Alt du skal vide
…Eller læs alle artikler fra Spanien
Planlæg din rejse til Spanien:
Bestil pakkerejse til Spanien (reklamelink) Bestil fly til Spanien (reklamelink) Bestil hotel i Spanien (reklamelink) Bestil biludlejning i Spanien (reklamelink) Bestil oplevelser i Spanien (reklamelink)




Skriv en kommentar