Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Rejs Dig Lykkelig

26 Seværdigheder og Oplevelser i Malaga

Leder du efter sjove ting at lave i Malaga? Tjek min store guide til de bedste seværdigheder og oplevelser i Malaga, Spanien.

Malaga er en utroligt dejlig og solrig storby.

Den er faktisk blandt Spaniens bedste rejsemål! Det er ikke bare hjertet i Andalusien, men også hovedbyen på Costa del Sol-kysten.

I Malaga venter der noget til enhver type rejsende. Her er der solrigt vejr, dejlige sandstrande, kulturelle oplevelser, fede shoppingmuligheder, storbystemning og spændende udflugtsmuligheder.

Med mere end en halv million indbyggere, er Malaga den 6. største by i Spanien. Alligevel er centrum så kompakt, at du nemt kan gå rundt til mange steder til fods.

Planlægger en rejse til den populære spanske storby? Så skal du blive hængende her på min rejseblog lidt endnu!

Her får du en omfattende guide med en stor liste over de bedste seværdigheder og oplevelser i Malaga.

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Strande - Rejs Dig Lykkelig

 

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga:


Inden vi springer ud i guiden, vil jeg lige nævne et par gode bookingsider.

Det er alle sammen sider, som jeg også selv benytter flittigt på mine rejser. Derfor kan jeg varmt anbefale, at du også bruger dem på din tur! Du kan se dem i boksen herunder.

 

Bemærk, at alle nedenstående links i boksen er reklamelinks.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil pakkerejse til Malaga

Bestil fly til Malaga

Bestil hotel i Malaga

Bestil biludlejning i Malaga

Bestil oplevelser i Malaga

 

1. Alcazaba-fæstningen

Alcazaba-fæstningen kaldes også La Alcazaba. Det er en maurisk fæstning, der vidner om byens vigtige arabiske fortid.

Fæstningen blev bygget på en bakketop i det 11. århundrede. Den er dog blevet udvidet mange gange siden!

Ja, faktisk bestod Alcazaba i sin storhedstid af en lille by midt i byen med tre ringmure og mere end 100 tårne.

I dag er Alcazaba betydeligt mindre. Alligevel byder den stadig på en labyrint af stier, flotte bygninger, arabisk arkitektur, smukke gårdhaver og blomstrende haver.

Ikke nok med det, så byder den imponerende fæstning også på en spændende historie og fantastiske udsigter. Du kan købe entrébilletter ved indgangen eller bestille en guidet tur i Alcazaba her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Alcazaba - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Castillo de Gibralfaro

På en bakketop ovenfor Alcazaba-fæstningen ligger Castillo de Gibralfaro, som er en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Malaga.

Det gamle slot og fæstning blev bygget i det 14. århundrede. Det skulle bruges til, at beskytte byen og Alcazaba mod fjender.

Det har haft så stor en betydning for byen, at det i dag kan ses på Malagas byvåben og flag.

I Castillo de Gibralfaro kan du gå en tur langs de massive fæstningsvolde. Her bliver du mødt af flotte panoramaudsigter over byen. Du kan også lære om slottets historie på museet.

Vil du både besøge Alcazaba og Gibralfaro? Så kan du købe en kombi-billet. Bemærk dog, at turen op til Gibralfaro-slottet er hård og lang, så overvej at køre derop.

 

Læs også: 5 Gode Udsigtspunkter i Malaga

 

3. Det Romerske Teater

Det Romerske Teater hedder officielt Teatro Romano de Málaga. Det ligger for foden af Alcazaba-fæstningen i hjertet af byen.

Det romerske teater stammer fra det 1. århundrede. Det er dermed det ældste sted i hele Malaga! Det lå skjult i flere år og blev først genopdaget i 1951.

Mauerne benyttede store dele af teatrets værdifulde materialer til, at bygge Alcazaba.

Alligevel er det stadig en af de mest imponerende attraktioner i Malaga. Og det bedste af det hele? Entréen er gratis!

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Det Romerske Teater - Rejs Dig Lykkelig

 

4. La Concepción

Jardín Botánico – Histórico La Concepción er en smuk botanisk have. Den ligger et par kilometer nord for Malaga.

På trods af sin placering lidt uden for centrum, er haven alligevel et besøg værd.

Den dækker over et enormt område på omkring 23 hektar, og byder på tusindvis af træer og plantearter. Det er dermed en af de største tropiske og subtropiske haver i Spanien.

Overalt i den historiske botaniske have er der frodig vegetation, grønne plæner, snoede stier, flotte skulpturer, rolige springvand og kunstige søer.

 

5. Tag på en segway-tur

En sjov og anderledes aktivitet i Malaga er, at tage på en guidet segway-tur.

Her kommer du nemt rundt i byen med en guide, der fortæller om mange af de største seværdigheder i Malaga undervejs.

Der findes mange guidede ture, hvor du kører rundt på det sjove 2-hjulede elektriske køretøj. Du kan eksempelvis finde et bredt udvalg af segway-ture her (reklamelink).

Segway-tur - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Centre Pompidou

Centre Pompidou er et moderne kunstmuseum. Det er placeret i en farverig glaskube ved havnepromenaden, Muelle Uno.

Museet åbnede dørene i 2015 og er en mindre filial af det verdensberømte museum, Centre Pompidou, i Paris. Her kan du se en moderne kunstsamling med alt fra permanente til midlertidige udstillinger.

Hvis du er vild med moderne kunst, kan du med fordel købe billetter til Centre Pompidou her (reklamelink).

 

7. Atarazanas-markedet

Er du et vaskeægte madøre? Så er Atarazanas-markedet formentligt en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Malaga for dig!

Det er et populært og livligt lokalt marked, som også kaldes for Mercado Central de Atarazanas. Det ligger i en historisk markedshal i centrum, der tiltrækker mange lokale såvel som turister.

På markedet bugner der af mad og drikkevarer fra hele regionen.

Her finder du travle og farverige boder, hvor der sælges alt fra friske råvarer til lokale produkter og specialiteter.

Atarazanas-markedet har åbent fra mandag til lørdag kl. 09.00-14.00. Nogle boder kan dog finde på, at lukke før. Vær opmærksom på, at der er helt lukket om søndagen.

Atarazanas-markedet - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Tag på en bådtur

Er du i Malaga mens temperaturerne er skyhøje? Så vil jeg varmt anbefale, at tage på en bådtur.

Det er helt klart en af de sjoveste aktiviteter for dig, der elsker at tilbringe tid på vandet.

Der findes mange gode bådture, hvoraf de fleste foregår på en katamaran. Du kan med fordel bestille en bådtur fra Malaga her (reklamelink). Bemærk, at nogle ture kan være fra nærtliggende byer.

 

9. Plaza de la Constitución

Plaza de la Constitución ligger i hjertet af Malagas gamle bydel (Centro Histórico). Det er den mest centrale plads i byen.

Den gamle bydel emmer af charme og historie med sine smalle gader, flotte bygninger og traditionelle pladser. Ved Plaza de la Constitución er det bestemt ingen undtagelse!

Pladsen er nemlig flankeret af historiske og fremtrædende bygninger.

Plaza de la Constitución er desuden kendt som byens mødested. Derfor er den omgivet af alverdens butikker, restauranter, caféer og barer.

Plaza de la Constitución - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Calle Larios

Calle Larios hedder officielt Calle Marqués de Larios og er Malagas hovedstrøg.

Den berømte og populære gågade er beliggende i den gamle bydel. Det er dermed det perfekte sted til shopping i Malaga!

Den prominente gågade er spækket med butikker i alle prisklasser. Her kan du købe alt fra tøj, sko og tasker til souvenirs og brugskunst.

Glem ikke at tjekke sidegaderne, der ligeledes byder på et bredt og varieret udvalg af gode butikker, restauranter og barer.

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Calle Larios - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Carmen Thyssen-museet

Carmen Thyssen-museet er et kunstmuseum, der delvist er placeret i et flot gammelt barokpalads.

Her kan du se baronesse, Carmen Thyssen-Bornemizas, private kunstsamling.

Samlingen består af mere end 200 værker af spanske kunstnere. Der er især fokus på andalusisk kunst fra det 19. århundrede.

 

12. Tag på stranden

Malaga og Costa del Sol-kysten byder på mange dejlige strande. Det er dermed oplagt med en strandtur! Det er både en skøn aktivitet for børn og voksne i de varme sydspanske temperaturer.

Den mest populære strand i Malaga er Playa la Malagueta. Den lange og brede bystrand ligger i hjertet af byen og byder på fint sand, klart vand og alverdens faciliteter.

Glem heller ikke, at gå en tur langs strandpromenaden, Paseo Marítimo Pablo Ruiz Picasso. Den strækker sig bl.a. bagved Playa la Malagueta.

Af andre gode strande kan der også nævnes Playa Peñon del Cuervo, Playa de la Caleta, Playa de El Palo og Playa de la Misericordia.

Det er altså bestemt ikke uden grund, at Malaga er en god europæisk storby med strand!

Strande - Rejs Dig Lykkelig

 

13. Plaza de la Merced

Plaza de la Merced er en central plads med flotte omgivelser og historisk betydning. Pladsen er dog mest kendt som fødestedet for selveste Pablo Picasso.

Tilbage i 1881 blev den berømte spanske kunstner nemlig født i Malaga.

I dag er hans fødehjem omdannet til et lille museum ved navn Museo Casa Natal de Picasso (reklamelink). Her kan du få et indblik i Picassos personlige liv.

I det ene hjørne af Plaza de la Merced er der en bronzestatue af Pablo Picasso. Statuen er placeret på en bænk. Herfra kigger han ud over pladsen.

 

Læs også: Hvor skal man bo i Malaga?

 

14. Málaga Park

Málaga Park hedder officielt Parque de Málaga. Det er en dejlig offentlig park midt i byen.

Den langstrakte park er fyldt med grønne områder, subtropiske planter, skyggefulde træer, brede stier, flotte skulpturer og springvand.

Det er et skønt sted til, at gå en tur og slappe af i de rolige omgivelser. Det er også et dejligt sted for børnefamilier, der trænger til at slippe lidt væk fra storbyens larm.

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Malaga Park - Rejs Dig Lykkelig

 

15. Picasso-museet

Er du kunstelsker? Så er Picasso-museet ét af de steder, som du bare skal se og opleve i Malaga! Det ligger i et flot gammelt palads og hedder officielt Museo Picasso Málaga.

Inde på museet kan du gå på opdagelse i en omfattende samling af værker, der er lavet af den verdensberømte kunstner.

Ja, faktisk udstiller museet mere end 200 af Pablo Picassos værker.

Picassos mest berømte værker udstilles ikke på museet i Malaga. Alligevel er samlingen altså ret så imponerende! Du kan forudbestille billetter til Picasso-museet her (reklamelink).

 

16. Muelle Uno

Det er umuligt, at lave en liste over de bedste seværdigheder og oplevelser i Malaga uden at nævne Muelle Uno.

Muelle Uno er en livlig og moderne havnepromenade, som er beliggende ved Malagas havnefront.

Her er der fyldt med restauranter, barer og butikker. Det er især et skønt sted om eftermiddagen og aftenen.

Gå en tur langs molen, se på både og nyd lidt godt til ganen. Der er også en lille barokkirke ved navn, La capilla del puerto de Málaga, og et fyrtårn ved navn, La Farola de Málaga.

Muelle Uno - Rejs Dig Lykkelig

 

17. Se et flamenco-show

Når turen går til Malaga bør du kraftigt overveje, at bruge en aften på at overvære et flamenco-show.

Flamenco er en helt særlig passioneret kunstform. Den stammer netop fra Andalusien, som Malaga er en del af.

Flamenco består af en spændende og unik blanding af sang, dans, guitarspil og klappen i hænderne. Her kan du fordybe dig i den traditionelle spanske kultur med en levende og passioneret forestilling.

Der findes mange forskellige flamenco-shows i Malaga, som er værd at opleve. Du kan bl.a. finde et godt udvalg af flamenco-shows her (reklamelink).

 

18. Hop-on Hop-off Bustur

Har du ikke lejet en bil (reklamelink)? Så bør du kraftigt overveje, at tage på en hop-on hop-off bustur.

Her kan du være stensikker på, at komme forbi mange af de største seværdigheder og oplevelser i Malaga.

Det er en fantastisk måde at opleve byen på – alt imens du transporteres rundt mellem attraktionerne. Det er også en sjov aktivitet for børn!

Som noget helt unikt, kan Malagas hop-on hop-off bus omdannes til en båd, der sejler på vandet. Bestil din hop-on hop-off bustur her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Rejs Dig Lykkelig

 

19. Soho

Soho var engang et forfalden og slidt kvarter i Malaga. I de seneste år er det heldigvis blevet forvandlet til et trendy og kreativt område, hvor der er fyldt med gadekunst.

Det har alt sammen resulteret i, at Soho i dag er er upcoming kvarter, som også kaldes for kunstkvarteret.

Udover gadekunst, er der også fyldt med kunstgallerier, hippe butikker og trendy caféer.

Gadekunsten kan især opleves i området nær kunstmuseet, CAC. Her finder du alverdens kreative kunstværker langs floden og i de nærtliggende gader.

 

20. Malagas Katedral

Malagas Katedral er beliggende i det historiske centrum. Den kaldes også for La Manquita, som betyder Den Enarmede Dame.

Katedralen blev opført mellem 1500- og 1700-tallet, men blev aldrig færdigbygget. De løb simpelthen tør for penge før kirkens sydtårn stod færdigt. Deraf kommer kælenavnet ”Den Enarmede Dame”.

Heldigvis, gør det ikke Malagas Katedral mindre imponerende. I dag fungerer den som et symbol for byen og består af en unik blanding af forskellige stilarter.

Ja, faktisk er det en af de største seværdigheder og oplevelser i Malaga.

Glem ikke at smutte en tur indenfor! Her kan du besøge kirkerummet, kapellerne og museet samt klatre en tur op i det høje kirketårn.

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Malagas Katedral - Rejs Dig Lykkelig

 

21. Tag på shopping

Elsker du shopping? Så er Malaga heldigvis en rigtig god shoppingby!

Udover den populære gågade, Calle Larios, som jeg allerede har nævnt længere oppe, er der også mange gode shoppingcentre.

Det bedste og mest populære center er Centro Comercial Larios Centro. Her kan du svinge kortet i butikker som Primark, H&M, Zara og Mango.

Du kan også besøge stormagasinet, El Corte Inglés, og shoppingcentrene, Vialia Centro Comercial og Plaza Mayor. Sidstnævnte har både almindelige modebutikker og en designeroutlet.

Hvis du vil på shopping i den spanske storby, kan du læse om de bedste steder til shopping i Malaga her.

 

22. Tuk-tuk-tur

Leder du efter en unik og anderledes oplevelse i Malaga? Så bør du kraftigt overveje, at tage på en tuk-tuk-tur gennem byens gader.

Her bliver du kørt rundt af en chauffør i en elektrisk tuk-tuk imens du kommer forbi mange populære seværdigheder og oplevelser i Malaga.

Du kan for eksempel tage på denne topbedømte tuk-tuk-tur (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Tuk Tuk Tur - Rejs Dig Lykkelig

 

23. Hammam Al Ándalus Baños Árabes

Var det noget med en tur i et hammam lige midt i Malagas historiske hjerte? Som et resultat af byens mauriske fortid er det muligt, at besøge en traditionelt arabisk hamam.

I Hammam Al Ándalus Baños Árabes kan du glæde dig til 1,5 times ren selvforkælelse og afslapning i flotte omgivelser.

Her kan du dyppe dig i forskellige termiske bade, nyde dampbadet, drikke traditionel te og få en afslappende massage.

Du kan med fordel købe din adgangsbillet til Hamam Al Ándalus her (reklamelink).

 

24. Nyd det spanske køkken

Det spanske køkken er kendt verden over for sine fantastiske retter.

Det er også netop derfor, at maden såvel som vinen fortjener en plads på listen over de bedste seværdigheder og oplevelser i Malaga!

Overalt i byen finder du gode restauranter, caféer, tapasbarer og vinbarer. Det er dermed utroligt nemt, at finde steder, hvor du kan smage på de lækre specialiteter fra landet og regionen.

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Nyd det spanske køkken - Rejs Dig Lykkelig

 

25. Museo Automovilístico y de la Moda

Er du vild med biler eller mode? Så er du simpelthen nødt til, at smutte forbi Museo Automovilístico y de la Moda. Det er en af de bedste ting at give sig til for bilentusiaster og fashionistas!

Museet er beliggende i en gammel tobaksfabrik og byder bl.a. på en stor samling af historiske og klassiske biler.

Ikke nok med det, så har museet også en udstilling, som omhandler modetendenserne i det 20. århundrede.

Det regner sjældent på Spaniens solkyst, men når det gør, er museet en rigtig god aktivitet. Køb billetter til museet her (reklamelink).

 

26. Dagsture og udflugter

Som du nok kan fornemme, er der mange gode seværdigheder og oplevelser i Malaga. Alligevel er der mindst lige så mange uden for byen!

Du kan f.eks. tage på en dagstur til byerne Mijas, Marbella, Sevilla, Nerja og Ronda. Du kan også besøge Granada med Alhambra-borgen eller den engelske koloni, Gibraltar.

Vil du hellere ud i naturen? Så kan du bl.a. tage på en vandretur langs populære Caminito del Rey.

Af andre gode udflugtsmuligheder, kan der også nævnes Montes de Málaga Natural Park og El Torcal de Antequera.

Hvis du har lejet en bil (reklamelink) er det nemt, at tage på udflugt fra Malaga. Hvis du derimod ikke har lejet en bil, kan du også finde mange gode udflugter her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser i Malaga - Dagsture - Mijas - Rejs Dig Lykkelig

 

Konklusion på seværdigheder og oplevelser i Malaga


Det var alt i min store guide med en lang liste over de bedste seværdigheder og oplevelser i Malaga, Spanien.

Der findes virkelig mange gode ting at give sig til! Derfor var det her kun nogle af de absolut største højdepunkter i byen.

Kender du til andre sjove ting at lave i Malaga? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Du må hellere end gerne skrive en kommentar længere nede på siden.

 

Læs flere artikler fra Spanien:

• Hvor skal man bo i Malaga?

De Bedste Steder til Shopping i Malaga

• 23 Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Spanien

• Guide til Drikkepenge i Spanien

• Kør-selv-ferie i Spanien: Alt du skal vide

… Eller læs alle artikler fra Malaga eller Spanien

 

Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.

Planlæg din rejse til Malaga:

Bestil pakkerejse til Malaga

Bestil fly til Malaga

Bestil hotel i Malaga

Bestil biludlejning i Malaga

Bestil oplevelser i Malaga

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *