9 Fantastiske Udsigtspunkter i Rom - Terrazza delle Quadrighe - Rejs Dig Lykkelig

9 Fantastiske Udsigtspunkter i Rom

Planlægger du en storbyferie i Rom? Glem ikke at tjekke denne liste med de mest fantastiske udsigtspunkter i Rom, Italien.

Rom er bygget ovenpå syv høje. Siden Romerrigets storhedstid er den italienske hovedstad dog vokset betydeligt.

Det er medvirkende til, at Rom i dag dækker et meget større område end de oprindelige syv høje. Heldigvis betyder det også, at det er ekstremt nemt, at opleve Rom fra oven.

I den italienske hovedstad finder du terrasser, parker og kirker med de smukkeste panoramaudsigter. Her får du en liste over de bedste og mest fantastiske udsigtspunkter i Rom som du bare SKAL opleve.

Artiklen fortsætter under boksen.

Planlæg din storbyferie i Rom:

Bestil fly til Rom (reklamelink)

Bestil hotel i Rom (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Rom (reklamelink)

Bestil biludlejning i Rom (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Rom (reklamelink)

 

Fantastiske Udsigtspunkter i Rom


1. Terrazza del Pincio

På Pincio-højen ligger Villa Borghese, som er en af byens største parker. Selve parken er endda en af de mest populære must-see seværdigheder i Rom.

I den sydvestlige ende af parken finder du Terrazza del Pincio med et af de bedste udsigtspunkter i Rom! Herfra får du en enestående panoramaudsigt over Piazza del Popolo og Peterskirken i det fjerne.

Terrazza del Pincio - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Trinità dei Monti

Trinità dei Monti er en flot kirke, som troner højt på toppen af Den Spanske Trappe. Når du alligevel besøger de verdensberømte trapper må du ikke snyde dig selv for, at gå hele vejen op til toppen.

Efter at have kæmpet dig op til terrassen, som ligger foran kirken på toppen af trappen, bliver du nemlig belønnet med en flot udsigt over byens tage.

 

3. Kuplen i Peterskirken

Peterskirken ligger egentligt i Vatikanstaten, som er verdens mindste land og et af de helligste steder for katolicismen. Som de fleste nok allerede ved, er Vatikanstaten dog så småt, at det faktisk ligger centralt i Rom.

Kirken er gratis at besøge, men det koster lidt at besøge kuplen. Husk at forudbestille dine billetter til Peterskirken (reklamelink), så du undgår den berygtede lange kø.

Kæmp dig op ad de mere end 500 trappetrin for, at komme op til den verdensberømte kuppel, som er designet af Michelangelo. Hvis du tager elevatoren, er der dog kun lidt over 300 trappetrin.

Den hårde anstrengelse er det hele værd, når du bliver mødt af den enestående udsigt over Rom. Det er helt klart et udsigtspunkt, som du ikke bør gå glip af!

Udsigt fra kuplen i Peterskirken - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Giardino degli Aranci

Et andet populært udsigtspunkt i Rom er Giardino degli Aranci på Aventinerhøjen. Den idylliske park har en smuk skyggefuld allé af pinjetræer, som udgør de perfekte rammer for afslapning.

Parken er beliggende ovenfor Tiber-floden og byder på en fantastisk udsigt over Roms skyline. Herfra kan du bl.a. se Peterskirken og den farverige bydel, Trastevere.

I nærheden af Giardino degli Aranci finder du Piazza dei Cavalieri di Malta, som er Roms mest berømte nøglehul. Kig igennem nøglehullet og se den smukkeste indramning af Peterskirken med sin storslåede kuppel.

 

5. Ponte Umberto I

Teknisk set er Ponte Umberto I en bro, som forbinder Piazza di Ponte Umberto I og Piazza dei Tribunali. Alligevel vil jeg vove at påstå, at det også er et af de mest fantastiske udsigtspunkter i Rom.

Fra Ponte Umberto I er der nemlig en helt utrolig udsigt over Tiber-floden og Peterskirkens kuppel. Du har helt sikkert allerede set broen på nogle af de berømte billeder fra Rom.

Udsigten fra Ponte Umberto I - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Castel Sant Angelo

Castel Sant Angelo kaldes for Engelsborg på dansk og er et gammelt mausoleum i Rom fra år 135. Det har bl.a. også fungeret som en fæstning for paven og et fængsel.

I dag fungerer Castel Sant Angelo som et museum. Ovenpå er der en tagterrasse, som byder på et af Roms bedste udsigtspunkter.

Fra tagterrassen får du en uforstyrret udsigt over Vatikanstaten, Peterskirken, Tiber-floden og Roms historiske centrum. Vær dog opmærksom på, at det koster penge at besøge museet og tagterrassen.

 

7. Campidoglio

På Capitol-højen finder du Campidoglio, hvorfra du kan få et helt unikt overblik over Forum Romanum. De imponerende ruiner fra det antikke Rom opleves bedst fra Via Monte Tarpeo, som ligger på bagsiden af Campidoglio.

Udsigten herfra er virkelig god! Alligevel overser de fleste turister af en eller anden årsag fejlagtigt udsigtspunktet.

9 Fantastiske Udsigtspunkter i Rom - Forum Romanum - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Terrazza delle Quadrighe

Terrazza delle Quadrighe er en tagterrasse på taget af Victor Emanuel Monumentet på Piazza Venezia. Det er uden tvivl et af de bedste udsigtspunkter i Rom med en betagende 360 graders udsigt over byen.

På den ene side har du udsigt til det antikke Rom med Forum Romanum og Colosseum. På den anden side har du til gengæld udsigt til det mere moderne Rom.

Vær opmærksom på, at det koster omkring 7 euro at komme op til udsigtspunktet. Det er derimod gratis, at tage trapperne op til 5. etage.

 

9. Gianicolo

Et andet fantastisk udsigtspunkt i Rom er Gianicolo, som også kaldes for Janiculum Hill. Gianicolo er den næsthøjeste bakke i Rom, men er ikke en af de oprindelige syv høje.

Det kan være hårdt at komme derop, men du belønnes til gengæld med en betagende panoramaudsigt over det centrale Rom. Sørg for at tage derop ved solnedgang, når byens tage lyses op af solens sidste stråler.

Gianicolo - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de mest fantastiske udsigtspunkter i Rom. Kender du andre gode udsigtspunkter i Rom? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Rom:

De 14 Bedste Oplevelser i Rom

Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Italien

De 15 Bedste Rejsemål i Italien

… Eller læs alle artikler fra Italien

Planlæg din rejse til Rom:

Bestil fly til Rom (reklamelink)

Bestil hotel i Rom (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Rom (reklamelink)

Bestil biludlejning i Rom (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Rom (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *