Leder du efter de bedste steder at bo i Hamborg som turist? Glem ikke at tjekke denne guide til hvor man skal bo i Hamborg, Tyskland.
Hvor skal man bo i Hamborg? Det kan være utroligt svært at finde ud af, hvor det er bedst at bo i Hamborg som turist. Tysklands næststørste by er nemlig propfyldt med hyggelige bydele og kvarterer.
Der er ikke som sådan noget rigtigt eller forkert sted at bo i Hamborg for turister. Alligevel er der bare nogle bydele i Hamborg, som egner sig bedre til en storbyferie end andre.
Her får du en guide til hvor man skal bo i Hamborg som turist. Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min artikel med must-see seværdigheder i Hamborg.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Hamborg (reklamelink) Bestil hotel i Hamborg (reklamelink) Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink) Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink) Bestil oplevelser i Hamborg (reklamelink)
Hvor skal man bo i Hamborg?
1. Altstadt
Uanset om du besøger Hamborg for første- eller tiende gang, bør du kraftigt overveje at bo i Altstadt. Det er byens historiske centrum og er det bedste sted at bo i Hamborg for turister, der gerne vil bo i hjertet af byen.
I Altstadt er du i gåafstand til mange af Hamborgs største seværdigheder samt et bredt udvalg af butikker, restauranter og barer.
Vær dog forberedt på, at det også er et meget turistet og dyrt område at bo i. Du kan med fordel kigge efter hoteller i Altstadt her (reklamelink).
2. Neustadt
Neustadt grænser op til Altstadt og er ligeledes en del af Hamborgs centrum. Det er dermed også et af de bedste steder at bo i Hamborg for turister. Her er du stadig tæt på det meste samtidig med, at der er lidt mindre turistet.
I Neustadt er der fyldt med eksklusive butikker, trendy caféer og restauranter i alle afskygninger. Den populære bydel byder også mange spændende seværdigheder og attraktioner.
Neustadt er ikke ligefrem et billigt område i Hamborg, men det har til gengæld en rigtig god placering. Find hoteller i Neustadt her (reklamelink).
Læs også: Rejseguide til Hamborg
3. St. Pauli
Det er umuligt, at lave en liste over hvor man skal bo i Hamborg uden at nævne St. Pauli. Den livlige bydel er kendt for, at være hjem til Hamborgs bedste og vildeste natteliv. Så hvis du elsker at feste, er det altså her du skal finde et hotel!
Nattelivet er centreret omkring den berygtede festgade, Reeperbahn, hvor natklubber, diskoteker, barer, stripklubber og spisesteder ligger side om side.
St. Pauli byder desuden også på en spændende historie og kulturelle oplevelser. Du kan finde mange gode hoteller i St. Pauli her (reklamelink).
4. Sternschanze og Karolinenviertel
Lige ovenover St. Pauli, finder du Sternschanze og Karolinenviertel, som egentligt er to separate kvarter. De ligger bare lige ved siden af hinanden og har så mange ligheder, at de nærmest er smeltet sammen.
De to kvarterer er både alternative, hippe og kreative. Her er der en skøn autentisk stemning med farverig gadekunst, grønne områder, cool caféer, festlige barer og små alternative butikker.
Det er både et livligt og roligt område i Hamborg på én og samme tid. Find hoteller i de to områder her (reklamelink).
5. St. Georg
St. Georg fortjener selvfølgelig også en plads i denne guide til, hvor man skal bo i Hamborg. Det trendy kvarter grænser op til Altstadt og ligger kun omkring 20 minutters gang fra centrum, men alligevel er priserne fornuftige.
Det populære kvarter ligger desuden kun et stenkast fra hovedbanegården og byder på et rigt forlystelsesliv.
Her er der gode hoteller, restauranter, caféer, barer og butikker i massevis. Det er desuden også et populært kvarter for LGBTQ-fællesskabet. Du kan med fordel kigge efter hoteller i St. Georg her (reklamelink).
6. HafenCity
Det sidste område på listen over hvor man skal bo i Hamborg er HafenCity, som er en forholdsvis ny bydel. Den blev etableret i 2008 og er sidenhen blevet uhyre populær.
HafenCity ligger lige syd for Altstadt og er fyldt med moderne arkitektur og historiske havnebygninger. Det er dermed det bedste sted at bo i Hamborg, hvis du gerne vil bo moderne.
Det er dog et dyrt område, som generelt virker lidt koldt og stemningsforladt. Hvis du alligevel gerne vil bo i området, kan du finde hoteller i HafenCity her (reklamelink).
Ofte stillede spørgsmål:
Hvor er Hamborgs centrum?
Hamborgs centrum ligger i Altstadt og Neustadt, som ligger side om side. Her finder du mange af de største og mest ikoniske seværdigheder i Hamborg.
Derudover er centrum også fyldt med gode restauranter, caféer, butikker og barer. Der hersker dermed ingen tvivl om, at Hamborgs centrum er et af de bedste steder at bo i Hamborg for turister!
Er der farlige områder i Hamborg?
Hamborg er generelt en meget sikker og fredelig tysk storby. Der findes dermed ikke som sådan nogle farlige områder i byen.
Ligesom i enhver anden storby, er det dog vigtigt, at du altid tager dine forholdsregler. Det gælder især efter mørkets frembrud! Vær særligt opmærksom i store forsamlinger og omkring stationerne.
Er der dyrt i Hamborg?
Prisniveauet i Hamborg ligger lidt under prisniveauet i Danmark. Det er muligt at spise, bo og leve billigere end i Danmark.
Vær dog opmærksom på, at priserne selvfølgelig i høj grad afhænger af dine præferencer. Selvom at priserne i Hamborg er billigere end i Danmark er de stadig højere end i f.eks. Berlin.
Hvor mange dage skal man bruge i Hamborg?
Hamborg ligger kun omkring 166 kilometer fra den danske grænse. Du kan dermed sagtens nøjes med et par overnatninger i Tysklands næststørste by. Ja, faktisk er det utroligt populært, at tage på en weekendtur til Hamborg.
Det var alt i denne guide til, hvor man skal bo i Hamborg som turist. Har du allerede besøgt Hamborg? Hvis ja, hvilke områder var så dine favoritter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Hamborg:
• 24 Must-See Seværdigheder i Hamborg
• 14 Fantastiske Byer i Nordtyskland
… Eller læs alle artikler fra Hamborg eller Tyskland
Planlæg din tur til Hamborg:
Bestil fly til Hamborg (reklamelink) Bestil hotel i Hamborg (reklamelink) Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink) Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink) Bestil oplevelser i Hamborg (reklamelink)
Skriv en kommentar