Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Hamburger Dom - Rejs Dig Lykkelig

21 Sjove Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere

Er du i tvivl om, hvad man skal lave i Hamborg med børn og unge? Her får du en liste over de bedste oplevelser i Hamborg for børn og teenagere.

Hamborg er propfyldt med sjove ting at lave for hele familien. Uanset om du er på storbyferie med børn, teenagere eller begge dele er det umuligt, at komme til at kede sig!

Her på rejsebloggen har jeg samlet en liste med mange sjove oplevelser i Hamborg for børn og teenagere. Den kan forhåbentligt inspirere dig til en dejlig tur for både store og små.

Listen dækker over alt fra underholdende forlystelsesparker og ikoniske attraktioner til lærerige museer og udendørs aktiviteter.

Inden du fortsætter, skal du også huske at læse min artikel om must-see seværdigheder i Hamborg.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Hamborg (reklamelink)

Bestil hotel i Hamborg (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink)

Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Hamborg (reklamelink)

 

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere:


1. Miniatur Wunderland

En af de største must-see seværdigheder i Hamborg for hele familien er Miniatur Wunderland. Her kan du opleve verdens største modeljernbane! Den spreder sig over et enormt område på flere etager.

Miniatur Wunderland byder på imponerende miniatureudgaver af kendte bygninger, byer og landskaber fra store dele af verden.

Der er også computerdrevne transportmidler, som bevæger sig rundt i landskabet. Flere af transportmidlerne og lyskrydsene kan du selv aktiverer ved hjælp af en kontakt.

Hvert 15. minut skifter lyset derinde desuden mellem dag og nat. Det er ret så imponerende for store såvel som små!

Læs også: Min guide til Miniatur Wunderland

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Miniatur Wunderland - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Flavio WaserUnsplash

 

2. JUMP House Trampolinpark

Trænger børnene til at få brændt noget krudt af? Så kan I med fordel besøge Jump House Trampolinpark. Det er nok et sted, der henvender sig mest til større børn, nyudklækkede teenagere og barnlige sjæle.

JUMP House Trampolinpark Hamburg-Stellingen var Tysklands første trampolinpark og byder på mange sjove aktiviteter.

Her kan du bl.a. hoppe på massevis af trampoliner, prøve forhindringsbaner, VR-spil og meget mere.

 

3. Havnerundfart

Hamborgs enorme havn har haft stor betydning for byen gennem århundreder. I dag krydses byens floder og kanaler af mere end 2.500 broer, hvilket er mere end i Venedig og Amsterdam til sammen!

Det er også netop derfor, at Hamborg ofte kaldes for Nordeuropas Venedig.

Som et resultat heraf, er det fuldstændig oplagt at tage på en havnerundfart. Her kan du nemlig opleve havnen og vandvejene på tætteste hold.

Du kan finde mange gode havnerundfarter i Hamborg her (reklamelink). Det er helt klart en af de bedste oplevelser i Hamborg for alle, herunder også for børn og teenagere.

Havnerundfart - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Freilichtmuseum am Kiekeberg

Lidt syd for Hamborg ligger Freilichtmuseum am Kiekeberg, som er et udendørs familievenligt frilandsmuseum. Her kan du tage på en historisk tidsrejse og lære om livet i det nordlige Tyskland i gamle dage.

Ja, faktisk kan du rejse helt tilbage til begyndelsen af det 17. århundrede og frem til midten af det 20. århundrede.

Det store frilandsmuseum byder på mange historiske bygninger. Derudover er der også værksteder med skuespillere, bondegårdsdyr og meget mere.

 

5. Hagenbeck Tierpark

Hagenbeck Tierpark er Hamborgs store zoologiske have. Den er beliggende i udkanten af byen og er hjem til mere end 1.850 dyr.

Her kan du møde elefanter, bjørne, aber, isbjørne, pingviner, krokodiller og mange andre dyrearter.

Hamborgs zoo blev grundlagt tilbage i 1907. Det var dermed den første zoo i verden, som ikke benyttede sig af bure. Dyrene er i stedet adskilt fra de besøgende ved hjælp af smalle voldgrave.

Husk at afsætte god tid til dit besøg, da det er en stor zoologisk have. Hagenbeck Tierpark er helt klart en af de bedste attraktioner for børnefamilier!

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Hagenbeck Tierpark - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Conny SchneiderUnsplash

 

6. Se en musical

Forestillinger, musicals og andre børnevenlige shows er næsten altid et stort hit for større børn. Og heldigvis, findes der flere forskellige muligheder for, at overvære et show i Hamborg.

Du kan f.eks. tage børnene med ind og se Disney’s The Lion King Show (reklamelink) eller en musical med Disney’s Frozen (reklamelink).

Bemærk dog, at det ikke ligefrem er en af de billigste oplevelser med børn og teenagere i Hamborg!

 

7. Hamburger Dom

Hvis du besøger Hamborg på det helt rigtige tidspunkt, kan du være heldig, at opleve Hamburger Dom.

Hamburger Dom er en af Tysklands største og mest populære omrejsende tivolier. Det byder på mange forlystelser og mere end 100 boder med mad og drikke.

Tivoliet afholdes tre gange om året i en hel måned ad gangen og tiltrækker millioner af mennesker. Du kan se hvornår Hamburger Dom kommer til byen her.

Det er en af de hyggeligste ting at lave i Hamborg, så du bør virkelig ikke gå glip af det! Der er gratis entré, men det koster lidt at prøve forlystelserne.

Hamburger Dom - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Patrick Robert DoyleUnsplash

 

8. Rabatzz! Indoorspielplatz

Rabatzz! Indoorspielplatz er helt klart en af de mest børnevenlige aktiviteter i Hamborg. Her kan børnene slippes fri i et stort indendørs legeland, som både egner sig til små og mellemstore børn.

Legelandet byder på alt fra klatrebaner, rutsjebaner og små køretøjer til hoppepuder, trampoliner, legesager og meget mere.

Forældrene må hellere end gerne være med, men ellers er der også alverdens gode forældrevenlige faciliteter.

 

9. Volksparkstadion

Kalder alle fodboldfans! Hvis du er vild med fodbold er det et must, at tage en tur forbi Volksparkstadion. Det store og moderne stadion er hjemmebane for fodboldholdet, Hamburger SV (HSV).

Oplev den fantastiske fodboldstemning til en fodboldkamp, gå en tur rundt om stadionet eller besøg fanshoppen.

Du kan også besøge Hambuger SV-museet imod betaling. Få et overblik over kommende fodboldkampe her.

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Volksparkstadion - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Mario KlassenUnsplash

 

10. Bäderland Festland

Bäderland Festland er en god svømmehal i Hamborg med noget til hele familien. Børnene kan plaske rundt i det 900 m2 store børnebassin med dinosaurusser, vandrutsjebaner, grotter og babybassiner.

Imens kan de voksne svømme et par baner i en indendørs swimmingpool, en opvarmet udendørs swimmingpool eller boltre rundt med børnene.

Hvis du trænger til lidt afslapning, er der også rig mulighed for lidt selvforkælelse. Her er der nemlig både en saunapool, en damppool og en varm sauna.

 

11. Panoptikum

Panoptikum er Hamborgs helt eget voksmuseum. Det stammer helt fra 1879, så det er Tysklands ældste voksmuseum. Her kan du se mere end 120 voksfigurer af berømtheder og andre vigtige personer fra hele verden.

Et besøg i Panoptikum er blandt de sjoveste seværdigheder og oplevelser i Hamborg for unge og teenagere.

Du kan finde billetter til Panoptikum her (reklamelink). Billetterne er ikke specielt dyre, så det er en rigtig god oplevelse til prisen!

Panoptikum - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Grasbrookpark

Rundt omkring i Hamborg findes der mange gratis legepladser. En af de absolut bedste er dog Grasbrookpark.

Legepladsen er beliggende i området, HafenCity. Den har dermed en god placering tæt på mange af byens største seværdigheder.

Grasbrookpark indbyder til timevis af sjov og leg for små og store børn. Imens børnene leger, kan de voksne slappe af, købe en kop kaffe og sætte sig til rette på de grønne plæner eller ved picnicbænkene.

 

13. Guidet byvandring

Der findes mange forskellige byvandringer i Hamborg, hvoraf nogle endda er børnevenlige! Du kan f.eks. tage på denne populære og topbedømte Harry Potter-byvandring (reklamelink).

Hvis du rejser med større børn eller teenagere kan I også overveje, at tage på en lidt uhyggelig spøgelsesbyvandring (reklamelink).

Vær dog opmærksom på, at guiderne ikke snakker dansk, men derimod tysk eller engelsk.

Byrundtur - Rejs Dig Lykkelig

 

14. Chocoversum

Hamborg er kendt som Tysklands chokoladehovedstad. Hvis du elsker chokolade er det dermed oplagt, at besøge Chocoversum, som er Hamborgs chokolademuseum.

Her kan du komme med på en spændende guidet rundvisning. Undervejs kan både børn og voksne lære om, hvordan chokolade produceres.

Du får et unikt indblik i hele processen fra bønnerne plukkes til du står med det færdige produkt i hånden.

Undervejs er der smagsprøver ved hvert eneste produktionsled – og det er virkelig lækkert! I slutningen af turen får du endda lov til, at fremstille din helt egen chokoladebar.

Læs også: Rejseguide til Hamborg

 

15. Planten un Blomen

Trænger børnene til at få brændt noget krudt af? Så bør I kraftigt overveje, at besøge Planten un Blomen i centrum af Hamborg. Den store grønne park byder nemlig på masser af plads at boltre sig på!

Her kan i spille bold, løbe rundt, besøge forskellige haver, spille minigolf, prøve skak i menneskestørrelse og meget mere.

I vintermånederne forvandles parkens ene sø desuden til en stor skøjtebane.

Når du rejser med små og mellemstore børn, er det bedste af det hele dog parkens store legeplads. Her er der rutsjebaner, gynger, klatrestativer og meget mere.

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Planten un Blomen - Rejs Dig Lykkelig

 

16. Hamburg Dungeon

Hamburg Dungeon er kun egnet til større børn, teenagere og voksne, der trænger til lidt gys og spænding. Her kommer du med på en uhyggelig rejse gennem de mørkeste perioder i Hamborgs historie.

Undervejs på turen bliver du mødt af professionelle skuespillere, uhyggelige fortællinger og uventede specialeffekter.

Som du nok kan høre, er det altså bestemt ikke en attraktion for sarte sjæle! Køb billetter til Hamburg Dungeon her (reklamelink).

 

17. Hop-on Hop-off bustur

Leder du efter en af de bedste oplevelser i Hamborg for børn og teenagere – såvel som resten af familien? Så kan jeg varmt anbefale en bustur i en hop-on hop-off bus gennem den tyske storbys gader.

Det er en rigtig god måde at opleve byen på samtidig med, at I bliver transporteret rundt mellem seværdighederne.

Du kan finde et stort og varieret udvalg af hop-on hop-off busser i Hamborg her (reklamelink).

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Hop-on Hop-off Bustur - Rejs Dig Lykkelig

 

18. Schwarzlichtviertel

Hvis du leder efter sjove indendørs aktiviteter i Hamborg med børn og teenagere, bør du kraftigt overveje at besøge Schwarzlichtviertel.

Her bliver du mødt af en stor sortlys-verden med neonlys, 3D-effekter og skøre illusioner. I den forunderlige verden kan du bl.a. spille UV-minigolf i mørke, prøve VR-briller, udfordre dig selv med laserspil og meget mere.

 

Oplevelser i nærheden af Hamborg for Børn og Teenagere:


19. Stå på ski

Var det noget med en skitur i nærheden af Hamborg? Så er det faktisk muligt hele året rundt! Omkring en times kørsel fra byen finder du nemlig to gode indendørs skihaller, som er et besøg værd.

De to skihaller er henholdsvis Alpincenter Hamburg-Wittenburg øst for Hamborg og Snow Dome Bispingen syd for Hamborg.

Her kan du selvfølgelig stå på ski, tage på skiskole og prøve mange andre familievenlige aktiviteter.

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Stå på ski indendørs - Rejs Dig Lykkelig

 

20. Aqua Mundo Bispinger Heide

Aqua Mundo Bispinger Heide er et populært badeland. Det er beliggende i et stort feriecenter omkring en times kørsel syd for Hamborg.

Det subtropiske badeland er varmt året rundt og er smukt dekoreret med palmer, klipper, grotter, laguner og meget mere.

Det giver alt sammen følelsen af, at befinde sig under langt mere eksotiske himmelstrøg!

Aqua Mundo Bispinger Heide byder på faciliteter såsom vandrutsjebaner, børnebassiner, et bølgebassin og en spa-pool. Der er også et wellnessområde med saunaer, dampbade og massage til de voksne.

 

21. Heide Park

Heide Park ligger også omkring en times kørsel syd for Hamborg. Her kan I se frem til en mindeværdig dag med et væld af sjove oplevelser for børn, teenagere og voksne.

Ja, faktisk kan Heide Park prale af, at være Nordtysklands største forlystelsespark med mere end 40 forlystelser og attraktioner for hele familien.

De små kan se frem til temaverdener som Gurli Gris Land. Unge og gamle adrenalinjunkier kan til gengæld se frem til nogle af Europas vildeste forlystelser. Én af dem er Colossos, som er verdens stejleste trærutsjebane!

Heide Park - Rejs Dig Lykkelig

 

Flere oplevelser i Hamborg for børn og teenagere:


Udover de allerede nævnte steder, findes der også mange andre seværdigheder og oplevelser i Hamborg for børn og teenagere. Du kan få et hurtigt overblik over flere af dem herunder:

• U-Boot Museum Hamburg: Gammel russisk ubåd.

• Escape rooms: Slip ud af udfordrende escape rooms.

• Elbstrand: Badestrand i Hamborg.

• Tropen Aquarium: Tropisk akvarium/zoologisk have.

• Dialog im Dunkeln: Udfør hverdagssituationer i mørke.

• KL!CK Kindermuseum: Interaktivt børnemuseum.

• Wildpark Schwarze Berge: Dyrepark i udkanten af Hamborg.

• Museum der Illusionen Hamburg: Sjovt illusionsmuseum.

• Park Fiction: Urban offentlig bypark.

• Zoologisches Museum: Museum med skeletter og udstoppede dyr.

Oplevelser i Hamborg for Børn og Teenagere - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på min liste med de bedste oplevelser i Hamborg for børn og teenagere. Hvad er dine børns favoritoplevelser i Hamborg?

Kan du anbefale andre sjove ting at give sig til i Hamborg med børn og unge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden, så andre rejsende kan få inspiration til deres storbyferie.

Læs flere artikler fra Hamborg:

• 24 Must-See Seværdigheder i Hamborg

Rejseguide til Hamborg

• Hvor skal man bo i Hamborg?

Shopping Guide til Hamborg

… Eller læs alle artikler fra Hamborg eller Tyskland

Planlæg din tur til Hamborg:

Bestil fly til Hamborg (reklamelink)

Bestil hotel i Hamborg (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink)

Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Hamborg (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *