Mangler du inspiration til, hvor du skal rejse hen næste gang? Så kan du få et indblik i mine favorit storbyer i verden.
Jeg har besøgt mere end 40 lande og mindst lige så mange storbyer rundt omkring i verden. Derfor har jeg valgt, at lave denne liste over mine favorit storbyer som inspiration til dig.
Der er simpelthen så mange fantastiske storbyer, så det har bestemt ikke været nemt, at udvælge dem!
Alligevel er der altså bare nogle byer, som har stjålet mit rejsehjerte mere end andre.
Hvorvidt det også bliver dine nye yndlingsbyer, er nok lidt af en smagssag. Det er derfor vigtigt, at kigge nærmere på, hvorvidt de nu også opfylder netop dét, som du vil have ud af din ferie.
Her på rejsebloggen kan du få et indblik i mine favorit storbyer i verden. Måske kan listen inspirere dig til, hvor du skal rejse hen næste gang?
Mine Favorit Storbyer i Verden:
Inden vi springer ud i listen, vil jeg lige nævne et par gode bookingsider til din tur.
Det er alle sammen sider, som jeg også selv benytter under mine mange rejser. Du kan få et overblik over dem i boksen herunder.
Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly Bestil hotel Bestil pakkerejse Bestil biludlejning Bestil oplevelser
New York City
Min absolutte yndlingsby er uden tvivl New York City! Det er bare ét af de steder, som du skal besøge mindst én gang i livet.
New York City er beliggende i staten New York på USA’s østkyst, så det er forholdsvist nemt at komme dertil. Ja, faktisk findes der efterhånden en del direkte flyforbindelser dertil fra Danmark.
På en rejse til New York kan du glæde dig til, at udforske storbyen over dem alle. Her er der vitterligt alt dét, som en storby SKAL indeholde.
Tårnhøje bygninger, verdenskendte seværdigheder, prestigefyldte museer, ikoniske vartegn, flotte udsigtspunkter og shoppingmuligheder i absolut verdensklasse. New York har det hele!
Drømmer du om at besøge The Big Apple? Så kan jeg varmt anbefale, at kigge efter hoteller i New York City her (reklamelink).
Du kan tilmed kigge efter billige fly til NYC her (reklamelink).
Læs også: Rejseguide til New York

Lissabon
Lissabon – og hele Portugal generelt – har længe været en overset rejsedestination i Europa.
Det er derfor kun nogle år siden, at Lasse og jeg besøgte landet for første gang. Og wow, hvor blev vi positivt overraskede!
På vores road trip i Portugal kom vi forbi mange fantastiske steder. Det var dog især hovedstaden, Lissabon, som stjal mit rejsehjerte.
Ja, faktisk er det blevet en af mine favorit storbyer i Europa såvel som i resten af verden på rekordtid. Lissabon er nemlig utroligt charmerende!
Her er der fyldt med hyggelige kvarterer, bakkede gader, smukke udsigter, gamle sporvogne og en spændende historie.
Ikke nok med det, så er der også en tilbagelænet atmosfære, fordelagtige priser og et mildt klima.
Lissabon minder lidt om en miniudgave af San Francisco, fordi der er så mange lighedstegn. Jeg synes dog personligt meget bedre om Lissabon end San Francisco.
Vil du gerne besøge den portugisiske hovedstad? Så kan du finde mange gode hoteller i Lissabon her (reklamelink).
Læs også: 25 Must-See Seværdigheder i Lissabon

Singapore
Singapore er både en by, et land og en ø på én og samme tid. Det er det mindste land i Sydøstasien, men alligevel er der ualmindeligt meget plads.
Den topmoderne storby er også kendt som ”The Fine City”, fordi der er så mange love og regler.
Alt dette har resulteret i, at byen er ualmindelig ren og sikker. Det er ret specielt, men samtidig også fascinerende.
I Singapore kan du gå på opdagelse i en multikulturel storby med alt fra autentiske bydele til topmoderne områder.
Her er der fyldt med spændende attraktioner, flotte bygninger, imponerende shows og udsøgte madoplevelser.
Du kan finde fly til Singapore her (reklamelink) samt hoteller i Singapore her (reklamelink).
Bemærk, at Singapore er kendt som et af verdens dyreste og mest velhavende lande. Det er også dyrt, men det er altså heller ikke så slemt igen sammenlignet med den vestlige verden.
Læs også: Rejseguide til Singapore

Istanbul
En anden af mine favorit storbyer er Istanbul, som er Tyrkiets og Europas største by.
Her bliver du mødt af en perfekt sammensmeltning af to vidt forskellige verdener på én og samme tid.
Det er nemlig her Europa møder Asien, østen møder vesten og gammelt møder nyt. Ja, faktisk er det den eneste by i verden, som er beliggende på to forskellige kontinenter.
Her kan du udforske storslåede moskeer, gamle kirker, eksklusive paladser, historiske vartegn, rolige parker og betagende udsigtspunkter.
Ikke nok med det, så er Istanbul også en af verdens bedste shoppingbyer. Her er der alt fra kæmpestore shoppingcentre og eksklusive modebutikker til farverige bazarer og moderne shoppinggader.
Istanbul er altså en meget spændende, multikulturel, mangfoldig og eventyrlig by, som jeg virkelig kan anbefale at besøge!
Der findes et bredt og varieret udvalg af hoteller i Istanbul her (reklamelink).
En helt anden mulighed er, at kigge efter pakkerejser til Istanbul her (reklamelink). Der er mange gode af slagsen!
Læs også: Rejseguide til Istanbul

Los Angeles
Det er bestemt ikke alle, der er vilde med Los Angeles, men jeg er nu rigtig glad for byen! Den stjernespækkede millionby er nemlig stedet, hvor drømme bliver til virkelighed for mange mennesker.
Det er her de mange verdensberømte Hollywood-film bliver lavet og mange af de største stjerner bor i deres luksuriøse palæer.
Som et resultat af den verdensførende filmindustri, er byen også propfyldt med ikoniske bydele, områder og bygninger, som du helt sikkert allerede har set i en film eller TV-serie.
Det er meget sjovt, at se stederne i virkeligheden!
Los Angeles er en drømmende by, hvor alt er muligt. Bagved alt stjernestøvet er der dog også snuskede områder og hjemløse, som viser den barske virkelighed bag kulissen.
Alligevel er LA en fantastisk storby med mange sjove ting at give sig til.
Det var den første by, som jeg besøgte på mit første road trip i det vestlige USA. Det er måske også netop derfor, at den er helt speciel for mig!
Drømmer du om en rejse til millionbyen? Så kan du finde fly til LA her (reklamelink).
Når det kommer til overnatning, kan du til gengæld kigge efter hoteller i Los Angeles her (reklamelink).
Læs også: 25+ Must-See Seværdigheder i Los Angeles

Berlin
Berlin er helt klart en af mine favorit storbyer i Europa. Det er tilmed den by på listen, som ligger tættest på Danmark!
Det er super nemt, at køre dertil. Så det er jo egentligt meget heldigt, når nu det netop er en by, som jeg er ret glad for! 😀
Den tyske hovedstad er virkelig interessant, og byder på mange spændende, lærerige, historiske og kulturelle oplevelser.
Her finder du alt fra mindesmærker fra 2. verdenskrig, imponerende monumenter og følelsesladede museer til imponerende bygninger, underholdende attraktioner og lange shoppinggader.
Berlin er også fyldt med hyggelige kvarterer, dejlige parker, flotte kirker og udsigtspunkter.
Der er simpelthen så mange ting at give sig til, at det er det perfekte sted for hele familien. Det gælder både for børn, voksne og unge.
Vil du gerne på storbyferie i Tysklands hovedstad? Så kan du eventuelt køre dertil i din egen bil. Du kan finde hoteller i Berlin her (reklamelink).
Læs også: Rejseguide til Berlin

Tokyo
På vores jordomrejse var vi en tur forbi Japan, som virkelig fascinerede os meget! Vi var især vilde med Tokyo, som var verdens største by.
På trods af sin enorme størrelse og store menneskemængder, var det nemt at komme rundt.
Japanerne er virkelig søde og ydmyge! Så selvom vi nogle gange var som sild i tønder, var det aldrig et problem.
Japanerne står altid pænt i kø, ingen snyder foran og det er sjældent, at de maser eller rammer en. Det er ellers til trods for, at de kan gå utroligt tæt i tætpakkede områder.
I Japan er det altså ikke bare Tokyo som er interessant, men også alle de andre områder, befolkningen og kulturen.
Det er så anderledes og unikt, at det vil fascinere de fleste!
Tokyo er desuden hjem til mange seværdigheder, unikke bydele, skøre aktiviteter, blinkende neonlys, nytænkende museer, rolige parker og hellige templer. Det er bare en fantastisk storby!
Overvejer du en rejse til et af verdens mest fantastiske lande? Så kan du finde fly til Japan her (reklamelink).
Ikke nok med det, så kan du også se efter hoteller i Tokyo her (reklamelink).
Læs også: 22 Fantastiske Oplevelser i Tokyo

Las Vegas
Las Vegas er beliggende i staten Nevada i USA og er én af de byer, som du enten hader eller elsker. Jeg har besøgt byen to gange, og er stadig helt vild med den!
Den neonoplyste ørkenby er kendt som verdens underholdningshovedstad og de voksnes legeplads.
Her er der fyldt med gigantiske kasinoer, funklende neonlys, festlige natklubber, vilde forlystelser og besynderlige museer.
Ikke nok med det, så er der også et enormt udvalg af fascinerende shows og shoppingmuligheder i absolut verdensklasse.
Las Vegas er altså en by, som handler om underholdning!
Nogle vil mene, at den er meget falsk, fordi den ikke er specielt autentisk. Andre vil til gengæld mene, at den er spændende, anderledes og underholdende.
Jeg er helt klart på sidstnævnte, fordi byen er så unik og vitterligt har endeløse underholdningsmuligheder!
Du kan se priserne på hoteller i Las Vegas her (reklamelink) og finde fly dertil her (rekamelink).
Du bør desuden kraftigt overveje, at leje en bil (reklamelink) til et road trip på USA’s vestkyst.
Læs også: 30+ Gode Oplevelser i Las Vegas

Flere Fantastiske Storbyer
Udover de nævnte storbyer, er der også en del andre, som ikke helt nåede med på listen over mine favorit storbyer i verden.
Det skal dog lige siges, at de var meget tæt på, at komme med på listen!
Herunder får et hurtigt overblik over endnu flere fantastiske storbyer, som jeg virkelig også vil anbefale andre rejsende at besøge.
London: London er Englands hovedstad og største by. Det kræver kun en kort flyvetur fra Danmark – og vupti, så befinder du dig i en af verdens bedste storbyer!
Bangkok: Bangkok er Thailands pulserende og kontrastfulde hovedstad, og er ligeledes helt speciel! Her er der fyldt med spændende ting at se og gode shoppingmuligheder.
Dubai: Dubai kan måske virke som en meget falsk by. Jeg synes dog, at den glitrende ørkenby er ret fascinerende med sine mange verdensrekorder og unikke attraktioner.
Stockholm: Stockholm er Sveriges hovedstad og største by. Den ligger ikke frygteligt langt fra Danmark, men er utroligt smuk, hyggelig og spændende.
Kyoto: Kyoto er en charmerende og kulturel storby, som du bare SKAL besøge i Japan! Her er der fyldt med ældgamle templer, helligdomme, parker og meget mere.
Sydney: Sydney er den største by i Australien og har en fantastisk vibe, som virkelig bør opleves! Udover Sydney, var jeg også ret glad for Melbourne og Brisbane i Australien.

Afsluttende tanker
Det var alt på denne liste over mine favorit storbyer i verden. Jeg håber, at den har givet dig lidt inspiration til din næste rejse.
Det er hvert fald byer, som jeg kraftigt kan anbefale at aflægge et besøg!
Har du allerede besøgt nogle af dem? Hvis ja, hvad syntes du så om dem? Og hvad er dine favorit storbyer i verden? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Find mere inspiration til rejsen:
• 12 Af Verdens Mest Ikoniske Vartegn
• Varme Rejsemål i Vintermånederne
• Gode Charterferie Destinationer i Europa
… Eller læs alle artikler med ferieinspiration
Bemærk, at alle nedenstående links her i boksen er reklamelinks.
Planlæg din næste rejse:
Bestil fly Bestil hotel Bestil pakkerejse Bestil biludlejning Bestil oplevelser




Skriv en kommentar