Leder du efter shopping i Hamborg? Glem ikke at tjekke denne guide med tips til, hvor man skal shoppe i Hamborg, Tyskland.
Ligesom i enhver anden storby, finder du selvfølgelig også et bredt udvalg af gode steder til shopping i Hamborg.
Den tyske storby byder på alt fra shoppingcentre og stormagasiner til gågader og lokale markeder. Ja, faktisk kan du finde lidt af det hele i Hamborg!
Hvis du planlægger en tur dertil, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de bedste steder til shopping i Hamborg. Vær blot opmærksom på, at mange butikker i Tyskland har lukket om søndagen.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Hamborg (reklamelink) Bestil hotel i Hamborg (reklamelink) Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink) Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink) Bestil oplevelser i Hamborg (reklamelink)
De Bedste Steder til Shopping i Hamborg:
1. Mönckebergstrasse
Mönckebergstrasse ligger i den gamle bydel. Det er ikke bare den største, men også den mest populære shoppinggade i Hamborg.
Den er beliggende i et yderst charmerende område. Ja, faktisk strækker den sig hele vejen fra hovedbanegården til rådhuset i centrum af byen.
Langs gaden finder du et bredt udvalg af internationale kædebutikker som Zara, H&M og C&A. Mönckebergstrasse byder desuden på flere stormagasiner, hvoraf Karstadt og Kaufhof er de mest populære.
Du kan også besøge shoppingcentret, Europa Passage, eller snuppe en bid mad hos et af de mange spisesteder.
2. Jungfernstieg
Ikke langt derfra finder du Jungfernstieg, der er placeret direkte ud til Alstersøen. Jungfernstieg er endnu en populær shoppinggade i Hamborg.
Her er der mange fine og eksklusive butikker. Når du slentrer ned langs gaden kan du bl.a. finde luksuriøse skomagere og traditionelle juvelerer.
Ikke nok med det, så er der også en lang række designerbutikker såsom Burberry, Beutin og mange flere.
3. Alsterhaus
Alsterhaus er et enormt stormagasin på 6 etager, der ligger på den førnævnte shoppinggade, Jungfernstieg.
Det traditionsrige stormagasin åbnede dørene for over 100 år siden og har siden været ét af de bedste steder til shopping i Hamborg. I Alsterhaus sælges der primært eksklusive produkter, men der er også mere prisvenlige produkter.
De mange produkter er spredt udover et salgsareal på omkring 24.000 kvadratmeter og dækker over alt fra tøj, accessoires og makeup til legetøj, brugskunst og madvarer.
Læs også: Rejseguide til Hamborg
4. Europa Passage
Midt imellem Mönckebergstrasse og Jungfernstieg ligger Europa Passage, der er et af de steder du bare er nødt til at besøge!
Det er Hamborgs største shoppingcenter og byder på mere end 120 butikker og spisesteder fordelt på flere etager. De mange butikker sælger alt fra tøj, sko og smykker til elektronik, bøger og blomster.
Der er mildt sagt noget til enhver type shopper! Europa Passage er især et oplagt sted til shopping i Hamborg, hvis vejret udendørs er trist og gråt.
5. Schanzenviertel
Schanzenviertel var engang et kedeligt arbejderkvarter, men er i dag blevet omdannet til et farverigt og hipt kvarter i Hamborg.
Området er proppet med alternative selvstændige butikker, cool barer og trendy spisesteder. Det er det perfekte sted at svinge kortet, hvis du er på udkig efter anderledes mode og vintagetøj.
6. Hamburger Fischmarkt
Hamborgs fiskemarked har kun åbent om søndagen fra kl. 05.00-09.00. Alligevel er det værd, at stå tidligt op for! Det traditionsrige fiskemarked har eksisteret siden 1703 og tiltrækker tusindvis af besøgende hver søndag.
På markedet sælges der alt fra friske fisk og skaldyr til grøntsager, frugter, nødder, te, blomster og endda tøj.
Glem ikke at nyde atmosfæren på det traditionsrige fiskemarked. Køb en kop kaffe eller en fiskesandwich og sug den hektiske, men samtidig fantastiske stemning til dig.
7. Alstertal Einkaufszentrum
Alstertal Einkaufszentrum ligger langt væk fra centrum, men er et godt sted at shoppe hvis du har en bil. Det store shoppingcenter byder på mere end 240 butikker og restauranter på tværs af flere etager.
Her kan du shoppe i butikker som Apple, Foot Locker, Zara, H&M, Michael Kors, Hugo Boss, Skechers, Hollister, Jack & Jones, Snipes, The Body Shop og mange flere.
Alstertal Einkaufszentrum byder også på et bredt udvalg af spisesteder med alt fra fastfoodkæder til restauranter og caféer.
8. Karolinenviertel
Karolinenviertel er et charmerende lille kvarter med smalle gader, der er fyldt med selvstændige små butikker, caféer, barer og grønthandlere.
På gaderne Karolinenstrasse og Marktstrasse, finder du et bredt udvalg af butikker. Her kan du shoppe i alt fra lokale designerbutikker og finurlige vintagebutikker til konceptbutik og helsekostbutikker.
Læs også: 24 Sjove Oplevelser i Hamborg
9. Neuer Wall
Et andet af de bedste steder til shopping i Hamborg er Neuer Wall, som er byens mest eksklusive shoppinggade.
Gaden er lidt over en kilometer lang og byder på en lang række dyre og ekstravagante modebutikker. Her kan du svinge guldkortet i Gucci, Prada, Armani, Louis Vuitton, Hugo Boss, Rolex og andre luksuriøse butikker.
10. Hamburger Miele
Med en længde på omkring 700 meter er Hamburger Miele ét af de længste shoppingcentre i Europa.
Centret byder på omkring 150 butikker og spisesteder, som er spredt udover næsten 48.000 kvadratmeter på to etager. Her kan du shoppe i internationale kædebutikker såvel som lokale tyske butikker.
Hamburger Miele byder bl.a. på butikker som NewYorker, GameStop, Deichmann, Tamaris, Espirit, H&M, Triumph, G-star, ONLY og Søstrene Grene.
11. Alsterarkaden
Alsterarkaden er en smuk shoppingarkade. Den er beliggende helt nede ved vandkanten af en idyllisk kanal i centrum af Hamborg.
På den ene side er der fyldt med eksklusive butikker imens den anden side er fyldt med charmerende små caféer.
Nyd stemningen, hils på svanerne, spis et måltid mad eller shop amok i de dyre og ekstravagante butikker.
Du må heller ikke glemme at smutte en tur forbi Mellinpassage, som er den ældste shoppingarkade i Hamborg. Den forbinder Alsterarkaden med shoppinggaden, Neuer Wall, og er utroligt smuk.
12. Elbe Einkaufzentrum
Elbe Einkaufszentrum er et af de største shoppingcentre i Hamborg og er beliggende i udkanten af byen. Her finder du mere end 180 butikker, spisesteder og services med noget for enhver smag.
Inde i indkøbscentret kan du bl.a. svinge kreditkortet i butikker som Zara, Levi’s, Mango, Pull & Bear, Superdry, Vero Moda, H&M, Deichmann og mange flere.
13. St. Pauli Nachtmarkt
Hver onsdag aften kan du besøge St. Pauli Nachtmarkt, som er et helt specielt ugentligt marked. De mange farverige boder slås op på Spielbudenplatz i hjertet af Reeperbahn, der er kendt som Hamborgs mest berygtede festgade.
På markedet kan du købe de mest finurlige ting. Her finder du nemlig alt fra voodoo masker til afrikanske sværd.
Hvis sulten melder sig, kan du nyde lidt streetfood fra de mange madboder. Der er også en hyggelig biergarten, hvor der som regel er en fantastisk stemning og livemusik.
14. Designer Outlet Neumünster
Designer Outlet Neumünster ligger teknisk set ikke i Hamborg, men i Neumünster omkring 45 minutters kørsel derfra.
Alligevel er det værd at nævne på listen over de bedste steder til shopping i Hamborg. Hvis du kører i din egen bil, kører du nemlig lige forbi det populære designeroutlet på vejen.
Designer Outlet Neumünster er Nordtysklands største outletcenter og byder på mere end 120 butikker.
Her kan du shoppe mærkevarer som Nike, Hugo Boss, GANT, Fossil, Calvin Klein Jeans, Adidas og Ecco til billige priser. Du kan som regel spare et sted mellem 30-70 % i forhold til normalprisen.
Det var alt på denne liste over de bedste steder til shopping i Hamborg. Hvad er dine favoritsteder til shopping i Hamborg? Hvilke af stederne vil du helst besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Hamborg:
• 24 Must-See Seværdigheder i Hamborg
• 14 Fantastiske Byer i Nordtyskland
… Eller læs alle artikler fra Hamborg eller Tyskland
Planlæg din tur til Hamborg:
Bestil fly til Hamborg (reklamelink) Bestil hotel i Hamborg (reklamelink) Bestil pakkerejse til Hamborg (reklamelink) Bestil biludlejning i Hamborg (reklamelink) Bestil oplevelser i Hamborg (reklamelink)
Skriv en kommentar