Vores Første Jordomrejse - Japan - Rejs Dig Lykkelig

Vores første Jordomrejse

I starten af 2023 tog vi på vores første jordomrejse. Vi rejste ikke til alle verdens kontinenter, men fløj derimod en tur rundt om jorden.

Vores jordomrejse varede i 2 måneder og førte forbi 5 forskellige lande med vidt forskellige kulturer. Det var en helt fantastisk og mindeværdig rejse, som vi aldrig vil glemme!

Vi har tidligere været på rundrejser ude i den store verden, herunder vores hemmelige bryllupsrejse. I 2023 var det til gengæld første gang, at vi fløj en tur hele vejen rundt om jorden.

Herunder kan du få et nærmere indblik i, hvor vores første jordomrejse gik hen. Det kan måske inspirere dig til, at tage springet ud i det samme.

 

Praktiske Ting inden Jordomrejsen:


Inden jeg kommer ind på de forskellige destinationer, vil jeg fortælle lidt om det praktiske. Det tog nemlig meget lang tid, at planlægge vores jordomrejse.

Der var simpelthen så mange ting at holde styr på, når den varede i 2 måneder og tog os forbi flere lande. Heldigvis, er jeg ekspert i rejseplanlægning, for ellers havde vi nok aldrig fundet hoved og hale i det hele!

Vi kan godt lide, at have travlt på vores rejser. Ud fra tidligere rundrejser har vi dog erfaret, at det desværre ikke holder i længden.

På vores bryllupsrejse havde vi for eksempel så travlt, at vi næsten ikke gad opleve mere til sidst. Det resulterede i, at vi slet ikke fik det ud af Bali, Kuala Lumpur og Ho Chi Minh City, som vi egentligt gerne ville.

Det var drøn ærgerligt! Derfor sørgede vi for, at tænke det nøje ind i planlægningen denne gang.

Som et resultat heraf, havde vi bedre tid på destinationerne, men heller ikke uendeligt lang tid. Det var helt perfekt for os! Vi ville dog gerne have brugt et par dage ekstra i nogle af landende.

Vores Første Jordomrejse - Rejs Dig Lykkelig

 

Vores første Jordomrejse:


På vores jordomrejse valgte vi, at rejse venstre om jorden, fordi det gav mest mening i forhold til destinationerne. Vi ville nemlig gerne starte med road trips og (næsten) slutte med afslapning.

Rejsen varede som sagt i 2 måneder og tog os forbi 5 forskellige lande i Amerika og Asien. Vi rejste fra slutningen af januar til slutningen af marts 2023.

Du kan få et hurtigt overblik over vores rejseprogram her:

Dag 1-15: Road trip på Yucatan-halvøen i Mexico.

Dag 15-16: Strandet ufrivilligt i Texas.

Dag 16-21: Road trip på Oahu i Hawaii, USA.

Dag 22-34: Rundrejse i Japan.

Dag 34-50: Rundrejse i Thailand.

Dag 50-56: Storbyferie i Dubai, Forenede Arabiske Emirater.

 

Program for vores første Jordomrejse:


Mexico

Rejsen startede på Yucatan-halvøen i Mexico, hvor vi havde lejet en bil. De mange rygter om manglen på sikkerhed, gjorde os ret nervøse. Vi valgte derfor kun, at køre til byerne ved de store veje.

Vi havde 14 nætter i Mexico og overnattede i Cancun, Tulum, Playa del Carmen, Akumal, Valladolid og Merida.

Derudover var vi blandt andet også en tur forbi skønne Isla Mujeres, Izamal og Chichen Itza. Vi udforskede gamle mayaruiner, badede i cenotes, nød strandene, spiste mexicansk mad, så flotte bygninger og meget mere.

Det var et fantastisk rejsemål, som vi helt sikkert vender tilbage til! Mexicanerne var simpelthen så venlige og vi følte os ret trygge, men tog selvfølgelig vores forholdsregler.

Vores Første Jordomrejse - Mexico - Rejs Dig Lykkelig

 

Texas

Efter to skønne uger i Mexico skulle vi videre til Hawaii. Vi havde bestilt flybilletter fra Cancun til Honolulu med en mellemlanding i Dallas i Texas på vejen.

Idet vi tjekkede ind i Cancuns lufthavn blev flyet til Dallas forsinket. Som tiden gik, blev det mere og mere forsinket, så vi fik ombooket vores billetter i lufthavnen. Nu skulle vi både mellemlande i Dallas og Los Angeles.

Mellemlandingen i Dallas var meget kort for en amerikansk lufthavn med masser af kontrol. Da vi konfronterede personalet, mente de sagtens, at vi kunne nå det.

Efter mange timers forsinkelse steg vi endelig ombord på flyet. Fremme i Dallas var køen til kontrollen selvsagt så lang, at vi ikke nåede næste fly.

Vi strandende derfor på et hotel i Dallas i Texas indtil næste dag, men havde ikke vores kufferter med alle vores ting. Ved hjælp af vores Apple AirTags kunne vi se, at de var en tur i Los Angeles på vejen (uden os!).

Om natten fik vi tildelt nye flybilletter endnu engang. Nu skulle vi kun mellemlande i Texas, som også var planen til at starte med.

 

Hawaii

Efter et døgns forsinkelse ankom vi ENDELIG til Honolulu på Oahu i Hawaii, USA. Vi havde skrevet frem og tilbage med biludlejningsfirmaet hele aftenen forinden, fordi det ikke var sikkert, at vi kunne få udleveret lejebilen længere.

Heldigvis, var lejebilen der stadig! Vi mistede derfor kun dyrebar tid og et par tusind kroner på det døgn vi blev forsinkede… Øv!

Under hele opholdet i Hawaii boede vi en lejlighed i Honolulu. Herfra kørte vi ud på ture i byen og på resten af øen.

Vi endte kun med 5 nætter i Hawaii, men nåede alligevel utroligt meget. Vi udforskede den enestående natur, tog på vandreture, besteg udslukte vulkankratere, lærte om historien og meget mere.

Hawaii - Rejs Dig Lykkelig

 

Japan

Nu var det endelig tid til, at udforske Japan. Det var en destination, som længe havde stået højt på vores bucketlister. Vi blev da også blæst fuldstændig bagover af, hvor spændende et rejseland det var!

I Japan skulle vi stille uret hele 19 timer frem i tiden. Heldigvis, var vi forberedte på det, så der ikke gik helt rav i tidsplanen.

Vi havde planlagt en rundrejse med Shinkansen, hvor vi blandt andet kom forbi Tokyo, Kyoto, Osaka, Kanazawa, Hiroshima, Nara og Fukuoka.

Her havde vi 12 nætter og oplevede blandt andet pulserende gader, autentiske bydele, gigantiske spillehaller, flotte templer, ældgamle helligdomme, kejserlige paladser og idylliske bambusskove.

Vores Første Jordomrejse - Japan - Rejs Dig Lykkelig

 

Thailand

Næste stop på rejsen var Thailand, hvor vi havde 16 nætter. Selvom at vi havde været i Thailand før, havde vi planlagt længst tid der. Det var nemlig her, hvor vi skulle slappe af og oplade batterierne.

I Thailand havde vi 7 nætter i Karon på Phuket, 2 nætter på Phi Phi-øerne samt 7 nætter i Ao Nang i Krabi.

Vi landede i lufthavnen på Phuket, hvorefter vi benyttede taxier og Grab til at komme rundt. Da vi rejste mellem destinationerne benyttede vi derimod små færger.

Det var virkelig skønt, at slappe af og komme helt ned i gear i Thailand. Det var det perfekte valg, at tage dertil tæt på slutningen af vores første jordomrejse.

 

Dubai

Den sidste destination på vores knap 2 måneder lange jordomrejse var Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Vi skulle have besøgt Dubai året forinden, men blev begge ramt af Corona kort inden afrejse. Dubai var dermed perfekt på denne rejse, fordi det samtidigt fungerede som en mellemlanding mellem Thailand og Danmark.

Vi havde 6 nætter i Downtown Dubai, hvorfra vi tog på mange udflugter rundt i byen. Der var fuld fart på, og vi fik oplevet rigtig meget på få dage!

Derudover var vi også på en ørkenudflugt og lejede en bil en dag, så vi kunne køre en tur til Abu Dhabi. Vi timede billejen således, at vi kunne aflevere den i lufthavnen dagen efter, når vi alligevel skulle flyve hjem.

Da vi skulle hjem til Danmark fløj vi direkte fra Dubai til København. Herefter skulle vi med toget fra København til Herning, hvor vi bor.

Dubai - Rejs Dig Lykkelig

Det var et lille udpluk af vores første jordomrejse, som varede i 2 måneder i starten af 2023. Det var en helt fantastisk rejse, som vi aldrig vil glemme.

Vi ville gerne have været i mange flere lande, men måtte nødt til, at begrænse os. Lasse havde nemlig kun orlov i 2 måneder og vores økonomi kunne ikke bærer længere tid. Det bliver garanteret en anden god gang!

Find mere rejseinspiration:

• Varme Rejsemål i Vintermånederne

Verdens Mest Ikoniske Vartegn

• De 21 Absolut Bedste Rejsemål i Asien

… Eller læs alle artikler med rejseinspiration

Planlæg din næste rejse:

Bestil fly til rejsen (reklamelink)

Bestil hotel til rejsen (reklamelink)

Bestil pakkerejse til rejsen (reklamelink)

Bestil biludlejning til rejsen (reklamelink)

Bestil oplevelser på rejsen (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *