Planlægger du et road trip i Californien? Glem ikke at tjekke denne liste med de mest fantastiske nationalparker i Californien, USA.
Californien har flere nationalparker end nogen anden stat i USA. Hvad enten du leder efter verdens højeste træer, dramatiske bjerge, frodige dale eller tørre ørkener, finder du det hele i Californien.
Den gyldne stat er hjem til nogle af USA’s mest spektakulære nationalparker. Ja, faktisk er flere af nationalparkerne blandt de mest ikoniske i verden!
Her finder du storslåede naturoplevelser langt udover det sædvanlige. Landskaberne er så forskelligartede, at det giver en følelse af, at befinde sig i vidt forskellige verdener.
Hvis du planlægger et road trip i det vestlige USA, skal du blive hængende her på rejsebloggen lidt endnu. Her får du en liste over de mest fantastiske nationalparker i Californien.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Californien (reklamelink) Bestil hotel i Californien (reklamelink) Bestil biludlejning i Californien (reklamelink) Bestil oplevelser i Californien (reklamelink)
Fantastiske Nationalparker i Californien:
1. Yosemite National Park
Hvis du kun skal besøge én nationalpark i Californien, bør du kraftigt overveje Yosemite National Park. Den naturskønne park er blandt de absolut mest populære nationalparker i Californien – og resten af USA!
Yosemite er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og siges at være et af verdens smukkeste naturområder.
Parken er fyldt med storslåede bjerge, frodige dale, smukke enge, enorme træer, rindende floder, brusende vandfald og gode vandrestier.
Den billedskønne park byder også på et rigt og varieret dyreliv. På din tur rundt i parken kan du støde på alt fra sorte bjørne og pumaer til dådyr, tykhornsfår, ræve og meget mere.
2. Death Valley National Park
Death Valley er et øde ørkenlandskab, der er blandt de varmeste, tørreste og mest ekstreme steder på jorden.
Ja, faktisk er der så varmt, at den varmeste temperatur der nogensinde er målt på jorden blev målt i Death Valley i 1913. Her blev temperaturen målt til 56,7 grader i skyggen!
Dødens dal lyder måske ikke ligefrem specielt indbydende. Der er ulideligt varmt i sommermånederne og du kan risikere at dø af et hedeslag.
Alligevel er det en af de mest fantastiske nationalparker i Californien. Du skal bare sørge for, at forberede dig på varmen og tage dine forholdsregler.
Når du besøger Death Valley bliver du mødt at et unikt ørkenlandskab med øde bjerge, ørkenklitter, indtørrede saltflager og ørkenplanter. Glem ikke at besøge Badwater Basin, der er det laveste punkt i USA.
Læs også: Guide til Death Valley National Park
3. Joshua Tree National Park
Joshua Tree National bliver let overset til fordel for USA’s største nationalparker – og det er virkelig en skam!
Joshua Tree er nemlig ikke bare en af de mest fantastiske nationalparker i Californien, men også i resten af USA. Parken er beliggende i vildmarken, lige der hvor to vidt forskellige ørkener mødes.
Den nordlige del er præget af den frodige og høje Mojave-ørken. Den sydlige del er derimod præget af den tørre og lave Colorado-ørken.
Overalt i parken finder du fascinerende Joshua træer, gigantiske stenblokke og klippeformationer. Der er selvfølgelig også mange gode vandrestier og et rigt dyreliv med tykhornsfår, pumaer, prærieulve og meget mere.
4. Sequoia National Park
Sequoia National Park er endnu en naturskøn nationalpark i Californien. Parkens helt store trækplaster er de enorme Sequoia træer, der er blandt verden største træer.
Der findes mange parker med enorme træer i Californien, men Sequoia National Park er helt klart en af de bedste!
Mange af træerne i parken er mere end 2.000 år gamle – og nogle er endda mere end 3.000 år gamle. De er virkelig imponerende! Træerne er gigantiske i højden såvel som i bredden, og får Danmarks træer til at synes som minitræer.
Det helt store højdepunkt i Sequoia National Park er General Sherman, der er verdens største enstammede træ målt på massen.
Der findes andre træer, som er højere, bredere og ældre end General Sherman, men ingen har den samme masse.
5. Lassen Volcanic National Park
I det nordlige Californien finder du Lassen Volcanic National Park, der er blandt de mest fantastiske nationalparker i Californien. Parken ligger lidt væk fra den typiske turistrute, men er helt klart et besøg værd!
Lassen Volcanic National Park minder på mange måder om Yellowstone National Park – blot i en mindre udgave. Det betyder desværre også, at den let bliver overset blandt de mange storslåede nationalparker i USA.
Parken er præget af vulkansk aktivitet med boblende mudderpøle, dampende gejsere og en slem stank af svovl og æggehørmere.
Tag på vandreture i det måneagtige landskab, nyd smukke udsigtspunkter og spot dyrelivet. Du kan også vandre i en skøn frodig skov med bjergstrømme og vandhuller.
Det var alt på denne liste over de mest fantastiske nationalparker i Californien. Hvilke nationalparker i Californien er blandt dine favoritter? Hvilken nationalpark drømmer du mest om at besøge?
Læs flere artikler fra Californien og USA:
• 36 Utrolige Oplevelser i Californien
• Rejseforslag: Road Trip Rute i Det Vestlige USA
• De Bedste Forlystelsesparker i Californien
• Praktisk Huskeliste inden Rejsen til USA
… Eller læs alle mine artikler fra Californien eller USA
Planlæg din rejse til Californien:
Bestil fly til Californien (reklamelink) Bestil hotel i Californien (reklamelink) Bestil biludlejning i Californien (reklamelink) Bestil oplevelser i Californien (reklamelink)
Skriv en kommentar