Planlægger du en rejse til Florida? Så er du simpelthen nødt til, at besøge Kennedy Space Center i nærheden af Orlando.
Ved Cape Canaveral i det østlige Florida ligger Kennedy Space Center, som er NASA’s hovedkvarter.
Det er herfra USA opsender størstedelen af deres rumfartøjer i banebrydende rummissioner.
Her kan du få et helt unikt indblik i NASA og den amerikanske rumfarts historie. Uanset om du er interesseret i rummet eller ej, er der lagt op til spændende oplevelser for hele familien.
Planlægger du at opleve Kennedy Space Center i Florida? Så skal du blive hængende her på min rejseblog lidt endnu.
Efter mit eget besøg har jeg nemlig lavet denne guide. Den indeholder alt du skal vide inden dit besøg i Kennedy Space Center.
Læs også: Rejseforslag: Road Trip Rute i Florida

Historien om Kennedy Space Center
John F. Kennedy Space Center ligger på Merrit Island ved Cape Canaveral. Det breder sig over et enormt område, der er blevet brugt af det amerikanske militær siden 1949.
I starten blev området primært brugt til, at teste missiler.
Siden stiftelsen af NASA (National Aeronautics and Space Administration) i 1958, har det dog fungeret som et affyringskompleks. Det er bl.a. her de berømte Apollo-missioner til månen har fundet sted.
I dag fungerer Kennedy Space Center som en rumhavn. Herfra sendes der stadig rumfartøjer ud i rummet med jævne mellemrum.
Du kan tjekke datoerne for kommende raketaffyringer her.

Besøg Kennedy Space Center
Udover at være en rumhavn, fungerer Kennedy Space Center også som et spændende læringscenter.
Her kan du lære om rumfartens historie, opleve rumfartøjer, se 3D-film i IMAX-biografen, prøve en rumrejse-simulator og meget andet.
Dit besøg starter ved Kennedy Space Center Visitor Complex, hvor der er mange spændende udstillinger.
Herfra kan du tage på en cirka 2-timers lang selvguidet bustur på Kennedy Space Center. Turen er inkluderet i billetprisen og er et absolut must!
Undervejs kommer du bl.a. forbi en stor affyringsrampe og den enorme bygning, hvori NASA’s rumfartøjer bliver bygget. Du kommer også forbi en bygning fyldt med rumfartøjer, rumobjekter og et kontrolrum.
Et besøg på Kennedy Space Center er virkelig interessant – også selvom du måske ikke er den store rumnørd.
Hvis du er heldig, møder du måske endda en vaskeægte astronaut! Vær forresten opmærksom på de mange alligatorer, som lever frit i området.
Læs også: 12 Fantastiske Oplevelser i Florida

Åbningstider og tidsforbrug
Åbningstiderne varierer. Det er dermed en god idé, at tjekke de officielle åbningstider på Kennedy Space Centers hjemmeside.
Du skal forvente, at bruge mindst 6 timer på dit besøg i Kennedy Space Center. Det kan dog sagtens tage meget længere tid, hvis du gerne vil se det hele.
Sørg for, at ankomme så tidligt som muligt, så du undgår de værste menneskemængder.
Billetter til Kennedy Space Center
Kennedy Space Center er en af Floridas mest populære oplevelser. Jeg vil derfor kraftigt anbefale, at købe dine billetter til Kennedy Space Center (reklamelink) på forhånd.
På den måde undgår du, at skulle stå i lange køer til billetkontoret.
I 2025 koster de normale endagsbilletter til Kennedy Space Center $77 for voksne og $67 for børn fra 3-11 år.
Der er gratis entre for børn under 3 år. Der er dog heller ikke specielt meget at se for de helt små børn.
Der er også mulighed for, at købe flerdagsbilletter, guidede ture og adgang til specialudstillinger. Kennedy Space Center er måske dyrt, men det er altså alle pengene værd!
Læs også: 13 Sjove Forlystelsesparker i Florida

Parkering ved Kennedy Space Center
Parkeringspladsen ligger ved Kennedy Space Center Visitor Complex. Den åbner for besøgende 30 minutter før besøgscentret.
Parkeringspriserne er $5 for motorcykler, $15 for biler samt $20 for store køretøjer og autocampere.
Praktiske tips til Kennedy Space Center
• Reserver dine billetter på forhånd, så du undgår køen til billetkontoret.
• Kennedy Space Center egner sig bedst til lidt større børn og voksne.
• Forvent, at bruge mindst 6 timer på dit besøg.
• Der er betalingsparkering.
• Besøgscentret har flere spisesteder og en kæmpestor souvenirbutik.
• Du skal gå meget, så husk endelig komfortable sko.
• Vær opmærksom på alligatorer i området.
• Adressen til besøgscentret er Space Commerce Way, Merritt Island, FL 32953.

Anbefalede steder i nærheden
Planlægger du et road trip i Florida? Så kan jeg varmt anbefale, at besøge nedenstående seværdigheder og oplevelser.
De ligger alle sammen inden for en radius af 400 kilometer. På listen har jeg tilføjet cirka afstanden fra Kennedy Space Center.
• Orlando (83 kilometer)
• Daytona Beach (101 kilometer)
• Blue Spring State Park (115 kilometer)
• St. Augustine (180 kilometer)
• Devil’s Den (233 kilometer)
• Clearwater Beach (241 kilometer)
• Fort Lauderdale (318 kilometer)
• Fort Myers (322 kilometer)
• Miami (349 kilometer)
• Everglades National Park (397 kilometer)

Det var alt i min komplette guide til Kennedy Space Center i Florida.
Har du allerede besøgt Kennedy Space Center? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Florida:
• Forlystelsesparker i Florida
• Rejseforslag: Road Trip Rute i Florida
• 12 Fantastiske Oplevelser i Florida
• Praktisk huskeliste inden rejsen til USA
• 30 ting du skal vide når du besøger USA
… Eller læs alle artikler fra Florida eller USA
Planlæg din rejse til Florida:
Bestil fly til Florida (reklamelink) Bestil hotel i Florida (reklamelink) Bestil pakkerejse til Florida (reklamelink) Bestil biludlejning i Florida (reklamelink) Bestil aktiviteter i Florida (reklamelink)




Hej 🙂
Hvilken bilet vil du anbefalde at jeg skal købe til Kennedy Space Center, der er forskellige priser, jeg kunde godt tænke mig den tur du anbefalde hvor der er en bustur på de 2 timer.
Hej Heidi.
Tusind tak for din besked! 🙂 Jeg er lige hjemvendt fra en længere rejse, så du må undskylde det lidt sene svar!
Hvis du ikke allerede har bestilt billetter/været afsted, kan jeg især anbefale en standardbillet til Kennedy Space Center:
https://www.getyourguide.com/kennedy-space-center-visitor-complex-l90590/kennedy-space-center-admission-skip-the-ticket-line-t172620/?partner_id=18O4WOT&utm_medium=online_publisher (reklamelink).
Standardbilletten inkluderer rigtig mange spændende ting – inklusiv en bustur, hvor du kommer forbi flere ikoniske steder på vejen til en bygning med endnu flere rumfartøjer.
Selve busturen varer dog ikke i 2 timer, da der også er medregnet tiden du bruger på egen hånd i bygningen, som du køres ud til.
Hvis I er meget interesserede i rumfartøjer og rumhistorien, kan det måske også være en idé med en lidt dyrere adgangsbillet, som inkluderer en Explore Tour.
Jeg har ikke selv været på en Explore bustur derinde, men kan se, at det er ret populært. Busturen foregår sammen med en rumekspert, som tager jer med på en rundtur i USA’s rumhavn med mange rumfartsikoner undervejs.
Du kan finde adgangsbilletter med en Explore Tour her: https://www.getyourguide.com/kennedy-space-center-visitor-complex-l90590/kennedy-space-center-admission-ticket-with-explore-tour-t427409/?partner_id=18O4WOT&utm_medium=online_publisher (reklamelink)
Med venlig hilsen
Nikita fra Rejs Dig Lykkelig