Planlægger du en rejse til New York? Glem ikke at tjekke denne guide med praktiske tips og vigtige informationer om de mange lufthavne i New York City.
New York bliver ofte kaldt for indgangsporten til Nordamerika og er en af verdens mest populære storbyer. Og heldigvis, har det aldrig været nemmere at rejse dertil!
Den pulserende storby ligger nemlig i en overkommelig afstand fra Danmark. Det er dermed efterhånden blevet muligt, at finde direkte flyvninger fra f.eks. København til New York til fornuftige priser.
Problemet er bare, at det kan være ret uoverskueligt, at finde rundt i de mange lufthavne i New York. Byen er nemlig hjem til intet mindre end tre store lufthavne.
Hvert år kommer mere end 100 millioner passagerer gennem byens lufthavne. New Yorks lufthavnssystem er dermed det travleste i USA og det næst travleste i verden, kun overgået af Londons.
Hvis du vil have et bedre overblik over de mange lufthavne i New York, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en guide til New York Citys lufthavne.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til New York (reklamelink) Bestil hotel i New York (reklamelink) Bestil pakkerejse til New York (reklamelink) Bestil oplevelser i New York (reklamelink)
Lufthavne i New York City:
1. John F. Kennedy International Airport (JFK)
John F. Kennedy International Airport er ikke bare den største lufthavn i New York, men også den travleste lufthavn i hele USA. Der er dermed også stor sandsynlighed for, at det er her du lander.
Med seks terminaler og fly til hundredvis af destinationer verden over, er JFK Airport kæmpestor! Ja, faktisk holder mere end 70 forskellige flyselskaber til i lufthavnen.
Ud af de mange selskaber, kan du f.eks. flyve fra Danmark til New York med Delta Airlines, SAS, Norwegian, Air France, KLM, British Airways, Icelandair og Virgin Atlantic. Vær dog opmærksom på, at ruterne kan have mellemlandinger.
Som et resultat af John F. Kennedy Airports store størrelse, er der også rigtig mange faciliteter samt gode shopping- og spisemuligheder i lufthavnen.
En af ulemperne ved lufthavnen er til gengæld, at der er rigtig mange mennesker og lange køer. Du skal altså forvente, at du kan komme til, at stå i kø i timevis til security og immigration.
JFK Airport er beliggende i bydelen Queens, omkring 25 kilometer fra Midtown Manhattan. Der er gode transportforbindelser fra lufthavnen til centrum med bl.a. tog, metro, shuttlebus, taxi og Uber.
2. Newark Liberty International Airport (EWR)
Newark Liberty International Airport ligger egentligt i staten New Jersey, men er teknisk set alligevel en af de mange lufthavne i New York City. Den ligger nemlig kun omkring 27 kilometer fra Midtown Manhattan.
Lufthavnen er en hel del mindre end JFK Airport. Her er der nemlig kun tre terminaler, hvor mere end 30 flyselskaber holder til.
Alligevel er det en meget travl og populær lufthavn, så der er ligeledes stor sandsynlighed for, at du lander her. Du kan f.eks. flyve hertil med SAS, Lufthansa, Emirates, Icelandair, British Airways, Delta, Air France og American Airlines.
Newark Airport er en stor lufthavn, så der er selvfølgelig en del faciliteter, spisesteder- og shoppingmuligheder. Ved afrejse, skal du forvente lang kø ved sikkerhedskontrollen.
Når du skal fra lufthavnen ind til centrum, kan du nemt benytte dig af tog og bus. Taxi og Uber kan derimod blive meget dyrt, fordi der er broafgifter.
3. LaGuardia Airport (LGA)
LaGuardia Airport er en indenrigslufthavn og er den mindste af de tre vigtigste lufthavne i New York. Der er dermed kun en meget lille sandsynlighed for, at det er her du lander.
Den lille lufthavn byder kun på tre terminaler og få flyselskaber, såsom American Airlines, Delta, Air Canada, JetBlue og United Airlines. Hvis du lander her, skyldes det formentligt, at du har haft en mellemlanding i Canada eller USA.
Som et resultat af lufthavnens lille størrelse, er der ikke så mange faciliter, spisesteder- og shoppingmuligheder. Der er dog alligevel lidt forskelligt at vælge imellem.
LaGuardia Airport ligger i Queens, omkring 15 kilometer fra Midtown Manhattan. Det er dermed den lufthavn, der ligger tættest på centrum.
Den nemmeste måde at komme fra lufthavnen til centrum på, er ved hjælp af en taxi eller Uber. Der er også offentlige transportforbindelser, men det er ret besværligt, da du både skal gå, med bus og tog eller metro.
Det var alt i denne guide til de største lufthavne i New York City. Har du allerede været i New York? Hvis ja, hvilken lufthavn benyttede du så? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra New York:
• 26 Must-See Seværdigheder i New York
• Hvor skal man bo i New York?
• Find Billige Pakkerejser til New York
• Praktisk Huskeliste inden Rejsen til USA
Læs alle artikler fra New York City eller USA
Planlæg din rejse til New York:
Bestil fly til New York (reklamelink) Bestil hotel i New York (reklamelink) Bestil pakkerejse til New York (reklamelink) Bestil biludlejning fra New York (reklamelink) Bestil oplevelser i New York (reklamelink)
Skriv en kommentar