De Bedste Museer i New York - Rejs Dig Lykkelig

De Bedste Museer i New York City

Leder du efter de bedste museer i New York? Her får du et overblik over de bedste og mest populære museer i New York City.

New York er en pulserende storby, som er propfyldt med spændende seværdigheder.

Her finder du alt fra verdensberømte vartegn og ikoniske bygninger til skønne parker og velbesøgte museer.

Ja, faktisk findes der langt over 100 gallerier og museer, hvoraf flere er blandt verdens bedste.

Det er dermed slet ikke så svært at forstå, hvorfor det kan være ualmindeligt svært, at vælge imellem dem.

Heldigvis, er der hjælp på vej! Her får du nemlig en stor guide med en liste over de bedste og mest populære museer i New York.

 

De Bedste Museer i New York City:


Inden vi springer ud i guiden, vil jeg lige nævne et par gode bookingsider.

Det er alle sammen sider, som jeg også selv benytter flittigt på mine mange rejser i verden. Du kan få et overblik over dem i boksen herunder.

Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til New York

Bestil hotel i New York

Bestil pakkerejse til New York

Bestil oplevelser i New York

 

1. Metropolitan Museum of Art

Metropolitan Museum of Art kaldes også for The Met og betragtes ofte som det bedste museum i New York. Det dækker over et enormt område og er faktisk så stort, at det er blandt verdens største museer.

Museets udstillinger består af mere end 2 millioner genstande. Genstandene stammer fra en periode på mere end 5.000 år.

Her kan du se kunstværker fra hele verden – fra det gamle Egypten og det antikke Grækenland til det moderne Amerika.

Glem ikke at smutte en tur op på taget af The Met. Herfra er der en fantastisk udsigt over Central Park og New Yorks skyline.

Det er en god idé, at forudbestille dine billetter til Metropolitan Museum of Art (reklamelink).

Metropolitan Museum of Art - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Museum of Modern Art

Et andet berømt kunstmuseum i New York er Museum of Modern Art. Det går også under forkortelsen MoMA. Her mødes du af en af verdens største og bedste samlinger af moderne samtidskunst.

Det populære museum byder på tusindvis af kunstværker. Flere af dem er skabt af store verdensberømte kunstnere.

Du kan bl.a. se mesterværker af Vincent Van Gogh, Pablo Picasso, Salvador Dalí og Claude Monet.

Jeg vil varmt anbefale, at købe billetter til Museum of Modern Art her (reklamelink).

 

3. 9/11 Memorial and Museum

Når du besøger New York er det et must, at smutte forbi 9/11 Memorial og Museum.

Museet ligger under jorden mellem de to Ground Zero-mindesmærker, der er lavet til ære for de næsten 3.000 mennesker, der mistede livet den 11. september 2001.

Et besøg på 9/11 museet giver et barskt indblik på terrorangrebet, der forandrede verden for altid.

Her kan du lære om ofrene, se murbrokker fra World Trade Center, ødelagte redningskøretøjer, videoer og meget mere.

Selvom at det er en rørende oplevelse, er det helt klart et af de vigtigste steder at se. Du kan købe billetter til 9/11 Memorial og Museum her (reklamelink).

 

Læs også: Besøg 9/11 Memorial og Museum i New York

De Bedste Museer i New York - 9 11 Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

4. American Museum of Natural History

American Museum of Natural History er et kæmpestort naturhistorisk museum. Ja, faktisk er det så stort, at du nemt kan du få en hel dag til at gå derinde.

Museet byder på mere end 30 millioner genstande, hvoraf den store samling af dinosaurskeletter er det største hit.

Du kan også møde mere end 500 frit flyvende sommerfugle samt lære om jordens opbygning, menneskets sanser, havets bund, universet og meget mere.

Med så mange spændende udstillinger er det slet ikke så svært at forstå, hvorfor det er et af de mest populære museer i New York.

Det er en god idé, at forudbestille dine billetter til American Museum of Natural History (reklamelink).

American Museum of Natural History - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Aditya Vyas Unsplash

 

5. Solomon R. Guggenheim Museum

Guggenheim Museum er endnu et verdensberømt kunstmuseum. Her finder du en af verdens fineste samlinger af moderne kunst og samtidskunst, som er skabt af store berømte kunstnere.

De mange udstillinger på Guggenheim Museum er i konstant udvikling med kunstværker der udskiftes løbende.

Selve bygningen er et arkitektonisk mesterværk i sig selv. Den er faktisk så imponerende, at den er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Du kan med fordel købe billetter til Guggenheim Museum her (reklamelink).

Guggenheim - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Intrepid Sea, Air & Space Museum

Hvis du er interesseret i fartøjer og USA’s militære- og maritime historie, er du simpelthen nødt til at besøge Intrepid Sea, Air & Space Museum.

Det ligger på et kæmpestort gammelt hangarskib, der har deltaget i 2. verdenskrig, Vietnamkrigen og Den Kolde Krig.

Der hersker ingen tvivl om, at det er et spændende interaktivt museum for hele familien.

Her kan du bl.a. udforske hangarskibet og se militære fly. Du kan også se verdens første rumfærge, verdens hurtigste jetfly og en missilubåd.

Ligesom ved de andre museer på listen er det også en god idé, at forudbestille dine billetter til Intrepid Sea, Air & Space Museum (reklamelink).

 

7. Ellis Island National Museum of Immigration

Ellis Island National Museum of Immigration er et spændende historisk museum i New York. Det er beliggende på Ellis Island.

Den nemmeste måde at komme dertil er ved, at bestille en kombineret billet til Frihedsgudinden og Ellis Island (reklamelink).

I perioden fra 1892 til 1954 var Ellis Island indgangsporten til USA. Det var her millioner af håbefulde immigranter fra hele verden ventede på deres sagsbehandling imens de blev testet for alverdens sygdomme.

Hvis immigranterne var heldige, fik de adgang til USA og kunne udleve ”the American Dream” i mulighedernes land.

Hvis ikke, måtte de sendes på en barsk rejse retur til deres hjemland. Du kan lære mere om de mange immigranter på Immigrationsmuseet.

De Bedste Museer i New York - Ellis Island - Rejs Dig Lykkelig

 

Flere Populære Museer i New York:


Udover de nævnte museer, findes der også mange andre gode og populære museer i New York.

Du kan få et overblik over nogle af dem herunder. De er ikke nær så populære, men fortjener stadig et besøg.

 

8. The Morgan Library & Museum

The Morgan Library & Museum er utroligt smukt! Det er en bygning, der både fungerer som et museum og et forskningsbibliotek.

Her kan du opleve den afdøde millionær, J. P. Morgans, private samling.

Den imponerende samling består af sjældne bøger og manuskrifter samt kunstværker af store verdensberømte kunstnere.

The Morgan Library & Museum - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Susan Q YinUnsplash

 

9. The Met Cloisters

The Met Cloisters er en del af Metropolitan Museum of Art og er endnu et populært kunstmuseum i New York. Det er flot placeret i Fort Tryon Park. Her er der direkte udsigt over Hudson River.

Museet er beliggende i en charmerende gammel bygning, der til forveksling ligner et europæisk middelalderkloster.

Udforsk den flotte bygning og se den imponerende samling af europæisk middelalderkunst.

 

10. Madame Tussauds New York

Madame Tussauds New York er et verdensberømt voksmuseum. Det er især populært at besøge for børn og unge.

På museet kan du møde naturtro voksfigurer af dine yndlingsberømtheder. Her kan du hænge ud med de kendte og tage selfies som aldrig før!

Lyder det som noget for dig? Så kan du forudbestille dine billetter til Madame Tussauds New York her (reklamelink).

Madame Tussauds New York - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Frick Collection

Frick Collection er et elegant og formelt kunstmuseum.

Det huser en imponerende privat kunstsamling, der har tilhørt den afdøde millionær, Henry Clay Frick.

Museet er ikke lige så stort som mange af de andre museer på listen. Alligevel er det helt klart et besøg værd for enhver kunstelsker.

 

12. Museum of Ice Cream

Museum of Ice Cream er et sjovt og anderledes museum for hele familien. Det gælder alt fra legesyge voksne og børn til teenagere og unge.

Her kan du udforske en lyserød fantasifuld verden med multi-sensoriske udstillinger og is i lange baner.

Du kan med fordel købe dine billetter til Museum of Ice Cream her (reklamelink).

De Bedste Museer i New York - Museum of Ice Cream - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Anthony SoberalUnsplash

 

13. Tenement Museum

Der hersker slet ingen tvivl om, at Tenement Museum er et af de bedste museer i New York for historieelskere.

Her kan du besøge to historiske lejlighedskomplekser. De var engang hjem til tusindvis af immigranter fra arbejdsklassen.

Her kan du se deres levevilkår og lære om immigranternes dagligdag og svære tilværelse i USA.

 

14. Brooklyn Museum

Brooklyn Museum er det næststørste kunstmuseum i New York City.

På det populære museum finder du en samling på mere end 1,5 million kunstværker. De mange værker spænder over en tidsperiode fra det gamle Egypten til nutiden.

De Bedste Museer i New York - Brooklyn Museum - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Nicholas CegliaUnsplash

 

15. Spyscape

Leder du efter et sjovt museum for hele familien? Så bør du kraftigt overveje, at besøge Spyscape.

Dette spionagemuseum byder på spionhistorier, spionageudstyr og sjove interaktive udstillinger. Køb dine billetter til Spyscape her (reklamelink).

 

16. New York Transit Museum

New York Transit Museum er et transportmuseum. Det er beliggende i en nedlagt metrostation under jorden.

Museet byder på gamle metrovogne, skilte, møbler og meget mere. Det fortæller alt sammen historien om New Yorks omfattende underjordiske transportsystem.

De Bedste Museer i New York - Transit Museum - Rejs Dig Lykkelig

 

17. Whitney Museum of American Art

Whitney Museum of American Art er et kunstmuseum.

Her gemmer der sig en stor samling af moderne amerikansk kunst fra det 20. århundrede.

Det er måske ikke det mest populære museum i New York. Alligevel er det et besøg værd, hvis du interesserer dig for moderne kunst.

 

18. Museum of the City of New York

Museum of the City of New York er et lokalhistorisk museum, der fortæller om New Yorks historie.

Her kan du se alverdens genstande og kunstværker. De har alle det tilfælles, at de har den pulserende storby som omdrejningspunkt.

 

Afsluttende tanker


Det var alt i min store guide med en omfattende liste over de bedste og mest populære museer i New York City.

Hvad er dine favorit-museer i New York? Hvilke ser du mest frem til at opleve, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

De Bedste Museer i New York - Rejs Dig Lykkelig

 

Læs flere artikler fra New York City:

26 Gode Seværdigheder i New York

Rejseguide til New York

Shopping Guide til New York

Hvor skal man bo i New York?

30 Ting du skal vide når du besøger USA

… Eller læs alle artikler fra New York City eller USA

 

Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til New York

Bestil hotel i New York

Bestil pakkerejse til New York

Bestil biludlejning fra New York

Bestil oplevelser i New York

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *