Leder du efter de bedste ting at lave i Venedig? Glem ikke at tjekke denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Venedig, Italien.
Venedig er en af de smukkeste og mest romantiske byer i verden. Ja, faktisk er der intet sted på jorden, der kan sammenlignes med Venedig!
Denne unikke by er placeret midt i havet på mere end 100 øer, der er forbundet af mere end 400 broer. Der er ingen veje, udover vandveje. Og der er ingen køretøjer, men derimod både, der fungerer som transportmiddel.
Venedig er et helt specielt sted, som alle bør opleve mindst én gang i livet. Hele byen er præget af idylliske kanaler, smukke broer, gyngende gondoler og skæve huse. Der er så mange spændende oplevelser i Venedig, at du umuligt kommer til at kede dig!
Her får du en liste over de bedste must-see seværdigheder i Venedig, Italien. Glem heller ikke at læse min artikel med 20 vigtige ting du skal vide inden rejsen til Italien.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Venedig (reklamelink) Bestil hotel i Venedig (reklamelink) Bestil pakkerejse til Venedig (reklamelink) Bestil oplevelser i Venedig (reklamelink)
Must-See Seværdigheder i Venedig:
1. Markuspladsen
I hjertet af Venedig ligger Markuspladsen, som hedder Piazza San Marco på italiensk. Markuspladsen er den mest berømte plads i Venedig og er nærmest umulig at undgå, når du besøger byen.
Her er der altid stopfyldt med turister og gadesælgere. Og nå ja, så er der også ekstremt mange duer på pladsen! Vær opmærksom på, at det IKKE er tilladt at fodre duerne.
Den populære plads er omgivet af imponerende bygninger og nogle af de største must-see seværdigheder i Venedig. Det er blandt andet her du finder Markuskirken, Klokketårnet og Dogepaladset.
2. Markuskirken
Hovedattraktionen på Markuspladsen er Markuskirken (Sankt Markus Basilika). Denne romerskkatolske domkirke er blandt de største seværdigheder og oplevelser i Venedig.
Markuskirken er smukt udsmykket med guldmosaikker, diamanter, rubiner, store kupler og marmorskulpturer. Ja, faktisk er den mindst lige så smuk indvendig, og er helt klart et besøg værd.
Inde i Markuskirken, skal du huske at besøge det lille museum og den udendørs terrasse. Herfra er der en fantastisk udsigt over Markuspladsen!
Eftersom at Markuskirken er en af de største turistattraktioner i Venedig, kan køen være meget lang. Det er gratis at besøge selve kirken, men overvej at betale et par euro for at springe køen over.
Læs også: Hvor skal man bo i Venedig?
3. Canal Grande
De mange øer som Venedig er placeret på, er forbundet ved hjælp af hundredvis af kanaler. Den største hedder Canal Grande og snor sig tværs gennem byen som et omvendt S.
Det er Venedigs største vandvej og er så stor, at den nærmere kan betegnes som en flod. Langs kanalen ligger der mere end 170 charmerende gamle bygninger. Mange af dem kan kun nås med båd, da kanalen kun krydses af fire store broer.
En af de bedste oplevelser i Venedig, er at gå en tur langs Canal Grande. Her kan du nyde synet af de charmerende bygninger og den travle vandtrafik.
4. Scala Contarini del Bovolo
Scala Contarini del Bovolo er en unik og forholdsvis ukendt seværdighed i Venedig for de fleste turister. Inde i en lille blindgyde, finder du en smuk spiralformet trappe fra slutningen af det 15. århundrede.
Trappen snor sig hele vejen op til en udsigtsplatform, hvorfra der er en enestående udsigt over byens tage. Det er et rigtig godt sted til, at tage nogle gode billeder i Venedig! Køb billetter til Palazzo Contarini del Bovolo her (reklamelink).
5. Køb en venetiansk maske
Den lidt uhyggelige venetianske karnevalsmaske er en af de mest berømte og ikoniske ting i Venedig. Det er dermed oplagt at købe en venetiansk maske som souvenir – eller måske endda lave din egen maske (reklamelink).
Når du besøger Venedig vil du opleve, at du nærmest kan købe maskerne over alt. De fleste er virkelig smukke, men prisen varierer også rigtig meget.
De venetianske masker siges oprindeligt at være blevet brugt til at skjule deltagernes identitet og sociale klasser.
Når masken var i brug, opstod der en vis form for midlertidig frihed. Det resulterede dog i muligheden for at deltage i væddemål, røverier, mord og meget mere – helt uden konsekvenser.
6. Burano
Burano er én af de mange små øer, der ligger i den venetianske lagune omkring Venedig. Denne fiskerby er især kendt for sine mange farverige huse i alverdens regnbuefarver.
Hvis du har god tid, kan det kraftigt anbefales at tage på en dagstur fra Venedig til Burano. For at komme ud til øen, kræver det en 40-minutters sejltur med en vandbus (vaporetto) eller en anden type båd.
Du kan finde et stort udvalg af bådture til Burano her (reklamelink). Når du besøger øen, må du ikke glemme at lægge vejen forbi en af de mange barer og lokale fiskerestauranter.
Læs også: Venedig Shopping Guide
7. Gondoltur på Venedigs kanaler
En gondoltur er en af de mest ikoniske oplevelser i Venedig! Her bliver du sejlet rundt på Venedigs smukke kanaler af en gondolier, der styrer gondolen med én enkelt åre.
På sejlturen kommer du forbi overdådige palæer, historiske bygninger, charmerende broer og utallige andre både. Hvis du er heldig, synger gondolieren måske en sang imens (ligesom i filmene).
Gondolerne er et af Venedigs største vartegn, hvilket desværre afspejler sig i prisen. Det er derfor ikke unormalt, at prisen for en halv times sejltur koster 70-100 euro.
Vær desuden opmærksom på, at der findes mange forskellige gondolture. Nogle af gondolerne har plads til flere grupper af mennesker imens nogle af gondolierne kan være kedelige. Du kan finde et bredt udvalg af populære gondolture her (reklamelink).
8. Sejltur med en Vaporetto
Hvis du ikke gider betale for en gondoltur, bør du kraftigt overveje en sejltur med en Vaporetto. En Vaporetto er en slags vandbus, der fragter turister og lokale rundt i Venedig og til de nærliggende øer.
En sejltur i en Vaporetto er selvfølgelig slet ikke lige så romantisk som en sejltur i en gondol. Alligevel er det et godt og billigt alternativ, hvis du gerne vil spare penge.
Vaporettoerne sejler som regel fra kl. 06.00 til kl. 22.00. En envejs billet koster cirka 55 kr., men du kan også for eksempel købe en 24-timers billet til omkring 150 kr. pr. person. Bestil et vandbuskort her (reklamelink).
9. Gallerie dell’Accademia
Gallerie dell’Accademia er et kunstmuseum med en imponerende samling af kunst fra det 14. til det 18. århundrede. Museet specialiserer sig dog mest i venetiansk kunst fra det 19. århundrede.
Kunstmuseet udstiller mere end 800 malerier af kunstnere som Leonardo da Vinci, Bellini, Giorgione, Tiziano, Canaletto og mange andre. Gallerie dell’Accademia er uden tvivl en af de bedste must-see seværdigheder i Venedig for kunstelskere.
10. Dogepaladset
Dogepaladset (Palazzo Ducale) er et imponerende palads på Markuspladsen. Det er bygget i en klassisk venetiansk gotisk arkitektur og er overdådigt udsmykket. Derudover er det et af de mest historiske steder i Venedig.
Paladset fungerede engang som regeringsbygning og var hjem til Dogen, der var valgt som statsoverhovedet i Venedig af venetianske adelsmænd. I dag fungerer Dogepaladset som et populært museum og en af de største must-see seværdigheder i Venedig.
Der er masser af spændende ting at se på Dogepaladset, og det er nemt at bruge et par timer derinde. Du kan købe billetter til Dogepaladset her (reklamelink).
11. Sukkenes Bro
En af de mest populære must-see seværdigheder i Venedig er Sukkenes Bro (Ponte dei Sospiri). Broen forbandt engang det overdådige Dogepalads med et berygtet statsfængsel.
Navnet på broen siges at stamme fra, når fangerne gik over broen fra forhørslokalet i Dogepaladset til statsfængslet. Her så de Venedigs charme for sidste gang i lang tid (måske for altid), hvilket fik dem til at sukke.
Hvis du er en rigtig romantiker, kan du også tage på en sejltur under broen. Det siges at hvis du kysser sin elskede under broen ved solnedgang, giver det evig lykke og kærlighed.
Som du kan se, er der mange forskellige rygter om den smukke bro. Meget tyder dog på, at kærlighedshistorien om broen blot er et romantiseret billede af den barske virkelighed.
12. Udforsk Cannaregio
Hvis du trænger til at slippe lidt væk fra turistmængderne i Venedig, kan du besøge bydelen Cannaregio. Her bor mange af de lokale i fred for den massive turisme i byen. Det er også her du finder den gamle jødiske ghetto.
Cannaregio er et autentisk område i Venedig, hvor du har muligheden for at komme helt tæt på lokalbefolkningen. Det er altså her du får fornemmelsen af det ægte Venedig!
Vasketøjet hænger på tværs af kanalerne, de lokale råber til hinanden ud ad vinduerne og der emmer af en skøn italiensk atmosfære. At udforske Cannaregio er uden tvivl en af de bedste oplevelser i Venedig!
13. Peggy Guggenheim Collection
Peggy Guggenheim Collection er et moderne kunstmuseum, som er hjem til en af verdens førende private kunstsamlinger. Samlingen er udstillet i et ufærdigt palads, der var ejet af kunstsamleren Peggy Guggenheim.
På museet kan du se en stor samling af moderne kunst fra det 20. århundrede. Her er der udstillet værker af store berømte kunstnere såsom Picasso, Dalí, Pollock og Mondrian.
Det er helt klart en af de bedste oplevelser i Venedig, hvis du er interesseret i moderne kunst! Du kan købe billetter til Peggy Guggenheim Collection her (reklamelink).
14. Rialtobroen
Rialtobroen hedder officielt Ponte di Rialto og var den første af de fire broer, der i dag krydser Canal Grande. Ja, faktisk er det endda den ældste bro i hele Venedig!
Rialtobroen blev oprindeligt bygget som en pontonbro i 1200-tallet, men er blevet genopbygget adskillige gange. Den stod færdig i sin nuværende form i 1591 og er i dag et stort vartegn for Venedig.
Der er mange souvenirbutikker på broen, hvilket resulterer i, at der næsten altid er ufatteligt mange mennesker. For at undgå de værste turistmængder, er det en god idé at ankomme tidligt om morgenen eller sent om aftenen.
Der er desuden en fantastisk udsigt over Canal Grande fra Rialtobroen, der er en af de bedste og mest populære seværdigheder i Venedig.
15. Teatro la Fenice
Teatro la Fenice er et smukt operahus og teater, der er blandt de mest berømte teatre i Europa. Siden åbningen i 1792 er teatret nedbrændt og genopbygget af flere omgange, men er genopstået fra asken gang på gang.
Når du besøger Teatro la Fenice, bliver du mødt af et storslået interiør med marmor, guld og overdådige røde fløjlsstole. Det er virkelig en smuk bygning i Venedig!
Det er muligt at komme på guidede ture i Teatro la Fenice (reklamelink), men den ultimative oplevelse er at overvære et show. Det er dog ikke helt billigt, og der er rift om billetterne.
16. Murano
Murano er endnu en smuk lille venetiansk ø uden for Venedig. Her er der fyldt med farverige huse, små kanaler og hyggelige restauranter.
Murano er verdensberømt for sine kunstneriske glasproducenter, der fremstiller farverigt og håndblæst glas i alverdens former og afskygninger. Langs kanalerne er der fyldt med glasudstillingslokaler- og studier, der fremviser øens smukke glaskunstværker.
Når du besøger Murano, skal du huske at smutte en tur ind på glasmuseet. Her kan du lære om Murano-glasset og hvordan det fremstilles. Du kan også selv lære at lave det på et glasblæsningskursus.
For at komme ud til Murano, kan du hoppe på en vaporetto fra Venedig. En anden mulighed er at tage på en bådtur til Murano (reklamelink).
17. Kampanilen
Kampanilen (Campanile di San Marco) er det berømte klokketårn på Markuspladsen. Det er et af byens mest ikoniske vartegn og en af de mest populære must-see seværdigheder i Venedig.
Det nuværende tårn på pladsen er en genopbygning af det originale tårn, der desværre kollapsede i 1902. Klokketårnet er 98 meter højt og troner højt over resten af byen.
Ja, faktisk er det den højeste struktur i Venedig! Du kan tage en elevator op til toppen af Kampanilen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Venedig.
Læs også: 8 Smukke Udsigtspunkter i Venedig
18. Basilica di Santa Maria della Salute
Basilica di Santa Maria della Salute er en af de mest berømte kirker i Venedig. Den har en meget stor religiøs betydning for befolkningen.
I 1630 blev Venedig hårdt ramt af en voldsom pest, der dræbte en stor del af befolkningen. De lovede derfor at bygge en kirke til ære for Jomfru Maria, hvis hun reddede dem fra pestens totale udryddelse af befolkningen.
Året efter begyndte befolkningen at bygge på den storslåede romersk-katolske kirke, som først stod færdig i 1687.
I dag er Basilica di Santa Maria della Salute en meget smukt dekoreret kirke, der dominerer Venedigs skyline. Der er gratis entré, så hvorfor ikke smutte en tur forbi kirken?
19. Libreria Acqua Alta
Libreria Acqua Alta er en helt speciel og usædvanlig boghandel i Venedig. Som et resultat af Venedigs regelmæssige oversvømmelser, har ejeren af boghandlen fundet på smarte metoder til at opbevare sine bøger.
I boghandlen kan du se tusindvis af bøger, der er stablet i badekar, vandtætte beholdere og endda en gondol. Det er en helt speciel og sjov oplevelse i Venedig, at se boghandlerens kreative løsninger på problemet.
Du vil med stor sandsynlighed også møde et stort antal katte derinde. Kattene var engang hjemløse, men bor heldigvis i Libreria Acqua Alta i dag.
20. Far vild i Venedigs gader
En af de bedste oplevelser i Venedig, er faktisk at fare vildt i Venedigs smalle gader. Det er ikke tilladt at køre bil i byen, så alt skal nås til fods eller til vands.
Grib muligheden, smid kortet og telefonen med GPS’en væk, så du for alvor kan udforske Venedigs skjulte steder. Der er så mange fantastiske steder, som du ikke kommer til at se, hvis du bare følger de sædvanlige turistveje!
De mange smalle gader i Venedig, kan til tider minde om en stor og uoverskuelig labyrint. Så måske kommer du endda til at fare vildt, helt uden det egentligt var planen.
Det var alt på denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Venedig, Italien. Hvad er dine favoritoplevelser i Venedig? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Venedig:
• 8 Smukke Udsigtspunkter i Venedig
• Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Italien
… Eller læs alle artikler fra Venedig eller Italien
Planlæg din rejse til Venedig:
Bestil fly til Venedig (reklamelink) Bestil hotel i Venedig (reklamelink) Bestil pakkerejse til Venedig (reklamelink) Bestil oplevelser i Venedig (reklamelink)
Skriv en kommentar