Seværdigheder og Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Rejs Dig Lykkelig

25 Sjove Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere

Leder du efter sjove og familievenlige ting at lave i Berlin? Husk, at tjekke denne liste med de bedste oplevelser i Berlin for børn og teenagere.

Berlin er mest kendt for sin dramatiske historie og spændende kultur, men der findes så meget mere end bare dét.

Ja, faktisk er der også et enormt udvalg af spændende seværdigheder og attraktioner for hele familien.

Uanset om du er på storbyferie i Berlin med børn, teenagere eller begge dele er det umuligt, at komme til at kede sig.

Der er nemlig stopfyldt med noget til alle aldersgrupper! Læs med her på min rejseblog og bliv inspireret til mange sjove oplevelser i Berlin for børn og teenagere.

 

Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere:


Inden vi springer ud i guiden, vil jeg lige anbefale nogle fantastiske bookingsider til din tur.

Det er alle sammen sider, som jeg også selv benytter flittigt på mine mange rejser. Du kan se dem i boksen herunder.

 

Bemærk, at alle nedenstående links her i boksen er reklamelinks.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til Berlin

Bestil hotel i Berlin

Bestil pakkerejse til Berlin

Bestil biludlejning i Berlin

Bestil oplevelser i Berlin

 

1. Museum für Naturkunde

Museum für Naturkunde er Tysklands største naturhistoriske museum. Her venter der en lærerig og sjov oplevelse for hele familien.

Museets hovedattraktion er en stor samling af gamle dinosaurskeletter og andre udstoppede dyr.

Når du besøger Museum für Naturkunde kan du bl.a. opleve dinosaurskelettet, Brachiosaurus Brancai, der er et af verdens største opstillede dinosaurskelletter.

Museet byder desuden på en stor samling på mere end 30 millioner genstande indenfor zoologi, palæontologi, geologi og mineralogi.

Hvis du gerne vil besøge det naturhistoriske museum, kan du med fordel købe disse populære billetter til Museum für Naturkunde (reklamelink).

Museum für Naturkunde - Rejs Dig Lykkelig

 

2. DeJa Vu Museum

En af de sjoveste seværdigheder og oplevelser i Berlin for større børn og teenagere er DeJa Vu Museum.

Det er et interaktivt museum, der er fyldt med kunst og optiske illusioner. Inde i de mange tematiserede udstillingsrum er det nemt, at blive forbløffet og imponeret. Det er også et godt sted til billeder!

Du kan med fordel bestille dine billetter til DeJa Vu Museum her (reklamelink).

 

3. Sejltur på Spree

Floden Spree slænger sig tværs gennem Berlins centrum. Det er næsten umuligt, at undgå den på din storbyferie! Hvis vejret er godt, er det et must at tage på en bådtur med hele familien.

Her kommer I forbi mange af de største must-see seværdigheder i Berlin uden at skulle trave hele byen rundt.

Der findes mange bådture i den tyske hovedstad med vidt forskellige temaer og varigheder. De mest populære varer dog som regel i 1-2 timer.

Jeg kan især anbefale denne topbedømte 1-times bådtur i Berlin (reklamelink).

Sjove Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Sejltur på Spree - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Legoland Discovery Centre

Er dine børn helt vilde med Lego? Så er det et must, at smutte en tur forbi Legoland Discovery Centre.

Her er der mulighed for, at udforske en hel verden af Lego med forskellige legeområder og stationer. Der er også en 4D biograf med Lego-film.

Det kan på ingen måder hamle op med Legoland Billund. Alligevel er det en af de mest oplagte indendørs aktiviteter og oplevelser i Berlin for Børn.

Lyder det som en sjov aktivitet for jer? Så kan du købe billetter til Legoland Discovery Centre her (reklamelink).

 

5. Welt Balloon

Welt Balloon er en kæmpestor luftballon i Berlins centrum. Ja, faktisk anses den for, at være én af verdens største helium balloner.

Når du er på storbyferie i Berlin kan du komme op i den store luftballon. Her bliver du hejst ca. 150 meter op i luften, hvorfra der er en spektakulær udsigt.

Den store luftballon bliver nogenlunde det samme sted under hele turen. Den er nemlig spændt fast til en lang snor.

Det er dermed kun muligt for luftballonen, at svæve op og ned. Køb billetter til Welt Balloon her (reklamelink).

 

Læs også: 16 Oversete Seværdigheder i Berlin

Welt Balloon - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Labyrinth Kindermuseum Berlin

Labyrinth Kindermuseum Berlin er et børnevenligt museum. Det henvender sig til børn i aldersgruppen fra 3-11 år.

Museet byder på mange interaktive udstillinger. De opfordrer alle børnene til, at udforske og gå på opdagelse.

Her kan de bl.a. prøve aktiviteter, hvor de lærer om klimaforandringerne og hvordan børn fra andre kulturer lever og bor.

Labyrinth Kindermuseum Berlin vil helt sikkert gøre børnene nysgerrige på, at bruge deres sanser til læring og leg.

 

7. Illuseum

Illuseum er en sjov og anderledes aktivitet i Berlin for hele familien. Her bliver I mødt af en verden af illusioner, der snyder øjne og sanser.

Det er et underholdende og interaktivt museum med fokus på alle aldre.

Der er også adskillige legeområder med alverdens gåder, der skal løses. Du kan med fordel købe billetter til Illuseum her (reklamelink).

 

8. Filmpark Babelsberg

Filmpark Babelsberg er en film- og forlystelsespark, der ligger i Potsdam lidt uden for Berlin. Parken er tilknyttet filmstudiet, Babelsberg, der engang var verdens største filmstudie.

I dag kan parken stadig prale af, at være Europas største filmstudie.

Selvom at Filmpark Babelsberg lyder lidt som en tysk udgave af Universal Studios, kan det på ingen måder sammenlignes.

Alligevel er det en af de bedste oplevelser i Berlin for børn! Her er der nemlig mange sjove forlystelser med filmtema, imponerende stuntshows, filmkulisser og meget mere.

 

Læs også: Top 10 Forlystelsesparker i Tyskland

Sjove Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Filmpark Babelsberg - Rejs Dig Lykkelig

 

9. THE ROOM – Live Escape Game Berlin

THE ROOM – Live Escape Game Berlin er nok ikke lige en aktivitet for små og mindre børn. Det kan nemlig være ret uhyggeligt.

Det er til gengæld en fin ting at give sig til for teenagere, der trænger til lidt spænding og mystik.

Her bliver du låst inde i et rum sammen med dit hold, hvorefter I skal løse en lang række gåder for at slippe ud igen. Det er en underholdende og udfordrende oplevelse, der handler om samarbejde.

 

10. Berliner Fernsehturm

Berlins berømte fjernsynstårn skyder 368 meter op i luften. Det er dermed byens højeste konstruktion. Tag med den hurtige elevator, der fører dig op i kuplen i ca. 200 meters højde på bare 40 sekunder.

Oppe i den roterende kuppel bliver du mødt af en fantastisk 360 graders panoramaudsigt over den tyske hovedstad.

Der er ingen tvivl om, at Berliner Fernsehturm er en af de bedste oplevelser i Berlin for hele familien.

Det er en meget populær seværdighed, så det er en god idé, at bestille billetter til fjernsynstårnet (reklamelink) på forhånd.

 

Læs også: 11 Fantastiske Udsigtspunkter i Berlin

Sjove Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Berliner Fernsehturm - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Jump House

Jump House Reinickendorf er Berlins største trampolinpark. Den er nok mest målrettet til børn (fra 6 år og opefter) samt nyudklækkede teenagere – og barnlige sjæle.

Det ligger i udkanten af byen og byder på mere end 120 trampoliner i syv forskellige zoner.

Imens børnene leger, kan du nyde lidt mad eller drikke i restauranten med udsigt over hele trampolinparken.

 

12. Madame Tussauds

Den originale Madame Tussauds ligger i London. Berlin har dog også sin helt egen af slagsen!

Madame Tussauds Berlin er hjem til mere end 120 voksfigurer af berømtheder fra hele verden, der er udstillet i forskellige temaområder.

Voksmuseet har især fokus på kendte personer fra Tysklands historie såsom Hitler og Angela Merkel.

Der er dog også voksfigurer af berømtheder som Elvis Presley, Justin Bieber og Barack Obama.

Et besøg på Madame Tussauds er uden tvivl en af de sjoveste oplevelser i Berlin for større børn og teenagere.

Hvis voksmuseet lyder som noget for dig, kan du købe billetter til Madame Tussauds Berlin her (reklamelink).

 

Læs også: Besøg Madame Tussauds i Berlin

Madame Tussauds - Rejs Dig Lykkelig

 

13. German Spy Museum

German Spy Museum kaldes også for Deutsches Spionagemuseum. Det er et stort museum dedikeret til Berlins spionagehistorie.

Museet består af flere temaområder. Her er der et stort antal spændende udstillinger om spioner, hemmelige missioner, spionageudstyr og meget mere.

Forsøg dig som hemmelig agent med en mission, hvor du skal komme helskindet gennem en laserlabyrint eller løs koder og gåder.

Deutsches Spionagemuseum er uden tvivl en af de sjoveste seværdigheder og oplevelser i Berlin for børn, teenagere og voksne. Du kan købe billetter til German Spy Museum her (reklamelink).

 

14. Hop-on Hop-off Bustur

En af de bedste oplevelser i Berlin for børn og teenagere – og resten af familien, er en bustur i en hop-on hop-off bus.

Det er en rigtig god måde til, at opleve byen! Og det bedste af det hele er, at I bliver transporteret rundt mellem seværdighederne imens.

Du kan finde et stort udvalg af hop-on hop-off busser i Berlin her (reklamelink).

Hop-on Hop-off Bustur - Rejs Dig Lykkelig

 

15. Ritter Sport-museet

Et besøg på Ritter Sport-museet er den perfekte aktivitet for chokoladeelskere. Her kan voksne og børn fra 7 år og opefter designe deres helt egen Ritter Sport.

Du bestemmer helt selv, hvilken slags chokolade der skal benyttes og hvilket fyld der skal i.

Skal det være vingummibamser, chili, nødder, mandler eller noget helt andet?

Det er gratis, at besøge selve museet. Det koster derimod penge, at designe din egen chokolade. Der er også mulighed for, at købe alverdens færdige Ritter Sport-chokolader.

Glem ikke at besøge den tilhørende udstilling, der fortæller om chokoladens historie.

 

16. Berlin Zoo

Berlin Zoo bliver også kaldt for Zoologischer Garten Berlin. Den er kendt som en af Europas mest populære zoologiske haver.

Haven er kæmpestor! Den er hjem til cirka 19.500 dyr fordelt på over 1.500 arter.

Det er dermed én af verdens mest artsrige zoologiske haver. Her kan du møde elefanter, næsehorn, flodheste, isbjørne, gorillaer, pandaer og meget mere.

Husk, at afsætte god tid til dit besøg! Det kan nemlig hurtigt tage en hel dag, at besøge den store zoologiske have.

Berlin Zoo er helt klart en af de bedste seværdigheder i Berlin for børnefamilier.

 

Læs også: 31 Must-See Seværdigheder i Berlin

Sjove Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Berlin Zoo - Rejs Dig Lykkelig

 

17. Disgusting Food Museum

Er du på udkig efter en udfordrende, anderledes og unik ting at lave? Så må du ikke gå glip af Disgusting Food Museum!

Det er nok mest en attraktion for større børn, teenagere, unge og voksne i familien. Det er nemlig et museum for ulækker mad.

Her kan du udforske madudstillinger med mere end 90 klamme retter. For de modige er det også muligt, at prøve ulækre smagsprøver, som helt sikkert vil udfordre store såvel som små!

Du kan købe billetter til Disgusting Food Museum Berlin her (reklamelink). Bemærk, at det har lukket onsdage og torsdage.

 

18. Black Light Mini Golf Berlin

I Görlitzer Park ligger Black Light Mini Golf Berlin (Schwarzlicht Minigolf). Det er en indendørs 3D minigolfbane med 18 huller.

Banen er opdelt i forskellige eventyrlige temarum med fluorescerende lys.

Det er en anderledes form for minigolf. Den er helt sikkert værd, at prøve sammen med familien på en regnfuld og kold dag i Berlin.

 

Læs også: Rejseguide til Berlin

 

19. Deutsches Technikmuseum

Deutsches Technikmuseum Berlin er et teknisk museum for videnskab såvel som gammel og ny teknologi.

Museets hovedudstillinger omfatter tysk søfart, luftfart, jernbanetrafik, energiproduktion, computerteknik og meget mere.

Under et besøg kan du bl.a. se verdens første computer og adskillige damplokomotiver, fly og skibe.

Det lyder måske ikke så spændende for børn, men det er faktisk et stort hit for de fleste. Det er nemlig tilladt, at kravle ind og lege i mange af maskinerne.

Deutsches Technikmuseum - Rejs Dig Lykkelig

 

20. BergWerk.Berlin

BergWerk.Berlin er Europas største klatrepark. Derfor er det ligeledes en af de bedste oplevelser i Berlin for hele familien.

Parken byder på 10 forhindringsbaner med forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med uanset alder.

Der er selvfølgelig en god og topmoderne sikkerhed, hvilket især gør sig gældende på den sjove forhindringsbane for børn.

 

21. Berlin Dungeon

Berlin Dungeon er kun egnet til større børn, teenagere og voksne, der trænger til lidt gys og spænding.

Her kommer du med på en uhyggelig rejse gennem Berlins mørke historie fra Middelalderen og frem til det 20. århundrede.

Undervejs på turen bliver du mødt af professionelle skuespillere, uhyggelige fortællinger og uventede specialeffekter.

Du kan også prøve Berlins eneste indendørs fritfaldstårn. Det falder 12 meter i totalt mørke!

Køb dine billetter til Berlin Dungeon her (reklamelink). Bemærk at turene kun foregår på engelsk eller tysk.

Sjove Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Berlin Dungeon - Rejs Dig Lykkelig

 

22. Tropical Islands

Tropical Islands ligger godt nok en times kørsel syd for Berlin. Alligevel er det et besøg værd!

Det tropiske vandland er ikke bare Europas, men hele verdens største indendørs vandland! Det er placeret inde i en gammel flyhangar, der er kendt som én af verdens største fritstående haller.

Inde i det kæmpestore vandland kan du glæde dig til mange vilde ting!

Du kan eksempelvis besøge verdens største indendørs regnskov med tropiske planter, svømmebassiner, vandrutsjebaner og meget mere.

Derudover kan du også prøve Tysklands højeste vandrutsjebane, slappe af på stranden, forkæle dig selv i spaen, svømme i lagunerne og nyde udsigten fra luftballonen.

 

23. Akvarier i Berlin

Vil du gerne besøge et akvarium i Berlin? Så kan du smutte en tur forbi Aquarium Berlin eller Sea Life Berlin.

Her kan du opleve et stort antal tanke med alverdens havdyr og tropiske fisk. Begge akvarier er blandt de bedste indendørs oplevelser i Berlin for børn.

Sjove Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Akvarier i Berlin - Rejs Dig Lykkelig

 

24. Computerspielemuseum

Computerspielemuseum er et lille museum i Berlin, der fokuserer på computerspil. Her kan du tage på en historisk gennemgang af diverse nostalgiske spil og spillemaskiner fra dengang far var ung.

Museet kan faktisk prale af, at have Europas største samling af software og hardware til computere og andre spillemaskiner.

Computerspielemuseum er dermed en af de sjoveste seværdigheder og oplevelser i Berlin for børn, teenagere og ægte gamere.

Du kan med fordel købe billetter til Computerspielemuseum her (reklamelink).

 

25. Legepladser

Berlin byder på tusindvis af legepladser. De ligger spredt udover hele byen.

De fleste er altså ikke bare kedelige legepladser med et gyngestativ og en rutsjebane, men derimod gennemførte legepladser med fantasifulde temaer.

De mange temaer kan f.eks. være bygget op omkring indianere, sørøvere, slotte, drager, cirkus eller Pippi Langstrømpe.

Seværdigheder og Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere - Rejs Dig Lykkelig

 

Afsluttende tanker


Det var alt i min guide til de bedste og sjoveste oplevelser i Berlin for børn og teenagere.

Selvom at der er mange ting på listen, er det faktisk kun et lille udpluk af alle de familievenlige steder, der er i byen. Der er altså virkelig meget at give sig til!

Hvad er dine børns favoritoplevelser i Berlin? Kender du andre sjove aktiviteter for børn og teenagere i den tyske hovedstad?

 

Læs flere artikler fra Berlin:

Rejseguide til Berlin

• 31 Must-See Seværdigheder i Berlin

• Hvor skal man bo i Berlin?

• Berlin Shopping Guide

• Top 10 Forlystelsesparker i Tyskland

… Eller læs alle artikler fra Berlin eller Tyskland

 

Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks til mine samarbejdspartnere.

Planlæg din storbyferie i Berlin:

Bestil fly til Berlin

Bestil hotel i Berlin

Bestil pakkerejse til Berlin

Bestil biludlejning i Berlin

Bestil oplevelser i Berlin

 

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *