Planlægger du en rejse til Florida? Glem ikke at tjekke denne rejseguide til Florida med mange gode tips og praktiske informationer.
Florida er et vaskeægte ferieparadis, og er kendt som hele USA‘s solskinsstat. Her er der et varmt klima året rundt med tusindvis af solskinstimer.
Det varme solskinsvejr indbyder til at ligge på de endeløse palmefyldte sandstrande, men Florida byder på meget mere end bare dét! Ja, faktisk er det den perfekte feriedestination for hele familien – store såvel som små.
Solskinsstaten er kendt som verdens største legeplads med et overflødighedshorn af spændende oplevelser.
Her bliver du mødt af forlystelsesparker i verdensklasse, historiske monumenter, våde sumpområder med frie alligatorer, farverige byer og meget mere!
Inden du drager afsted, tværs over Atlanten, er det vigtigt at have styr på alt det praktiske. Det er netop derfor, at jeg har lavet denne rejseguide til Florida med alt du skal vide inden rejsen.
Hvornår er det bedst at rejse til Florida?
I USA’s solskinsstat skinner solen året rundt og temperaturen når sjældent under 20 grader. Florida kan dermed sagtens besøges hele året rundt!
Den officielle højsæson i Florida er fra november til april. I disse måneder er vejret behageligt med temperaturer på omkring 20-25 grader og lav risiko for regn. Ulemperne ved højsæsonen er, at der er mange turister og priserne er skruet helt i vejret.
Hvis du rejser til Florida om sommeren, skal du forberede dig på skyhøje temperaturer, der sjældent kommer under 30 grader. Det regner desuden meget om sommeren samtidig med at der kan være kraftige vindstød.
Orkansæson i Florida:
Orkansæsonen i Florida varer officielt fra juni til november. I denne periode skal du forvente, at vejret kan være meget kraftfuldt.
Du behøver dog ikke frygte at rejse til Florida i orkansæsonen. Der er nemlig stor fokus på orkandannelser. De fleste orkaner kan spores i god tid, så du hurtigt kan blive evakueret eller flyve hjem til Danmark.
Hvor mange dage skal man bruge i Florida?
Hvis du besøger Florida for første gang, er det en god idé at have mindst 10 dage i Florida. På 10 dage kan du nå at se mange af de vigtigste seværdigheder, men forvent ikke at der tid til meget afslapning.
Hvis du både vil besøge de mest populære byer, se alligatorer i Everglades, køre til Key West og besøge utallige store forlystelsesparker… Ja, så er der desværre ikke meget tid til at dase på stranden.
Det er også netop derfor, at de fleste vælger at tage på et 2-ugers road trip i Florida. På den måde er der bedre tid til, at kombinerer sightseeing med afslapning på stranden.
Hvordan kommer man til Florida?
Florida ligger omkring 7.550 kilometer fra Danmark og kræver en tur tværs over Atlanten. Det er dermed helt klart nemmest og mindst tidskrævende at flyve til Florida.
Du kan finde flyafgange fra Danmark til Florida til rimelige priser på Momondo.dk (reklamelink). De travleste og mest benyttede lufthavne af os danskere er Miami International Airport (MIA) og Orlando International Airport (MCO).
Hvordan kommer man rundt i Florida?
Der findes selvfølgelig offentlig transport i Florida, men det er helt klart nemmest og mest fordelagtigt at leje en bil (reklamelink). USA er jo bilernes eget land og er dermed helt perfekt til et road trip!
I Florida er afstandene korte samtidig med at der er rigtig gode forhold til en kør-selv-ferie. Du kan se Rejs Dig Lykkeligs rejseforslag til et road trip i Florida her.
SunPass:
Hvis du lejer en bil i Florida, skal du være opmærksom på vejafgifter. Der findes nemlig rigtig mange fuldautomatiske betalingsveje i Solskinsstaten. For at undgå en bøde eller høje gebyrer, er det en god idé at tilkøbe et SunPass når du lejer bilen.
Hvor skal man bo i Florida?
På et road trip i Florida, kommer du rundt til mange forskellige byer. Men hvor er det egentligt bedst at bo som turist? Her får du et hurtigt overblik over, nogle af de bedste og mest populære byer i Florida.
Miami
Hvis du kun ønsker at bo ét enkelt sted under din ferie i Florida, er det helt klart her du bør overveje at bo!
Miami er et vaskeægte ferieparadis med svajende palmer, lange sandstrande, pastelfarvede hoteller, luksuriøse biler og en tilbagelænet caribisk stemning. Find hoteller i Miami her (reklamelink).
Orlando
Det er ligeledes et must af besøge Orlando, der er kendt som hele verdens forlystelseshovedstad. Her kan du besøge nogle af verdens bedste forlystelsesparker og prøve et hav af sjove forlystelser og attraktioner.
Hvis du gerne vil bo i den populære by, kan du finde mange gode hoteller i Orlando her (reklamelink).
Key West
For enden af øgruppen ”Florida Keys” finder du Key West, som er USA’s sydligste punkt.
I Key West er der en fantastisk caribisk stemning, gudesmukke solnedgange, skønne sandstrande og vilde fester. Du kan med fordel kigge efter overnatning i Key West her (reklamelink).
Fort Lauderdale
Hvis du drømmer om at besøge et skønt ferieparadis, er Fort Lauderdale måske lige sagen. Her er der fyldt med lange sandstrande, krydstogtskibe, hyggelige kanaler, kunst, kultur og shopping i verdensklasse.
Du kan finde et bredt og varieret udvalg af gode hoteller i Fort Lauderdale her (reklamelink).
Clearwater Beach
På FLoridas vestkyst ligger Clearwater Beach, som indbyder til den perfekte badeferie med lange hvide sandstrande. Langs strandene ligger hoteller, resorts, barer og restauranter som perler på en snor.
Hvis du gerne vil bo i den skønne badeby, kan du finde mange fine overnatningssteder i Clearwater Beach her (reklamelink).
Fort Myers
OBS! Det anbefales IKKE at besøge Fort Myers på nuværende tidspunkt pga. de massive ødelæggelser fra orkanen Ian i september 2022.
En anden populær badeby i Florida er Fort Myers, som ligeledes ligger på vestkysten. Her kan du bl.a. nyde strandlivet, spille golf, se gamle sydstatsboliger og blive betaget af arkitekturen i Downtown.
Lyder Fort Myers som det perfektes sted at bo i Florida for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Fort Myers her (reklamelink).
Læs også: Hvor skal man bo i Florida?
Hvad skal man opleve i Florida?
På en rejse til Florida står oplevelserne i kø. Der er simpelthen så mange ting at lave, at det er umuligt at komme til at kede sig!
Herunder får du et lille udpluk af de absolut største og bedste oplevelser i Florida. Der er noget at lave for alle – store såvel som små.
Kennedy Space Center
Hvis du interesserer dig for rummet og rumfartøjer, er det et must at besøge Kennedy Space Center. Det er herfra NASA opsender størstedelen af deres rumfartøjer! Køb billetter til Kennedy Space Center her (reklamelink).
St. Augustine
St. Augustine blev grundlagt af spanierne i 1565 og var dermed den første europæiske bosættelse i USA.
Den historiske bymidte minder mest af alt om noget fra Europa med gamle kolonialbygninger og smalle brostensgader. Der er også et imponerende gammelt fort!
Miami
Du kan ikke have været i Florida uden at opleve ikoniske Miami. Den populære storby summer af liv og forskellige kulturer, som kommer til udtryk i byens særprægede bydele.
Miami er desuden præget af lange sandstrande, svajende palmer, farverige bygninger, luksuriøse biler og spændende butikker.
Orlando
Orlando er temaparkernes paradis og kan prale af, at være hjem til verdens bedste forlystelsesparker. De bedste og mest populære parker er Universal Studios Florida og Disneys Magic Kingdom, som helt klart er et besøg værd uanset alder.
Key West og Florida Keys
For at komme til Key West skal du køre langs øgruppen ”Florida Keys”, der er forbundet ved hjælp af 42 broer. Undervejs bliver du mødt af fantastiske naturoplevelser og smukke udsigtspunkter.
Fremme i Key West, bliver du mødt af en fantastisk og afslappende caribisk stemning på USA’s sydligste punkt.
Everglades National Park
Everglades National Park er et stort sumpområde med næsten stillestående vand og en tæt bevoksning af mangrovetræer og cyprestræer. Parkens vigtigste beboere er tusindvis af frie alligatorer, som ligger på lur i vandkanten og græsset.
Hvor skal man shoppe i Florida?
Overalt i Florida bliver du mødt af gode shoppingmuligheder. Alligevel findes der nogle steder, som bare er bedre end andre. Her får du et hurtigt overblik over nogle af de absolut bedste steder til shopping i Florida.
Sawgrass Mills
Dette kæmpestore outletcenter er formet som en alligator og byder på mere end 350 butikker med rabatter på op til 75%. Det er cirka 3 kilometer langt og er blandt de største shoppingcentre i USA.
Lincoln Road
I Miami finder du Lincoln Road, som er en af USA’s ældste gågader. Her finder du et bredt udvalg af butikker med alt fra svinedyre designerbutikker til billige modebutikker.
Dolphin Mall
Dette er endnu et stort indendørs shoppingcenter med mere end 240 butikker. Dolphin Mall byder på shopping for hele familien til rimelige priser.
Aventura Mall
Floridas største indkøbscenter er Aventura Mall, som byder på mere end 300 butikker. Det massive center byder på butikker med alt fra dyre luksusvarer til budgetvenlige varer.
Gode tips og praktiske informationer
Valutaen i USA er Amerikanske Dollars (USD).
Kreditkort kan benyttes de fleste steder, men sørg alligevel altid for at have lidt kontanter på dig.
Drikkepenge er en selvfølge i USA, da mindstelønnen er ekstrem lav. Husk at give drikkepenge så snart en person yder en service for dig.
Det er normalt at give mellem 15-20% af regningens beløb i drikkepenge. Husk at være opmærksom på, hvorvidt drikkepenge allerede er inkluderet i regningen.
Overvej at købe et SunPass til din lejebil, da der er mange betalingsveje i Florida.
Du skal som regel ikke søge om visum for at tage til USA, men det er nødvendigt med et ESTA.
Det var alt i denne rejseguide til Florida med alt du skal vide inden rejsen tværs over Atlanten.
Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Kender du andre gode rejsetips til Florida? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Florida:
• Rejseforslag: Fantastisk Road Trip Rute i Florida
• 12 Seværdigheder og Oplevelser i Florida
• 13 Sjove Forlystelsesparker i Florida
• 24 Rejsetips inden din rejse til Florida
… Eller læs alle artikler fra Florida eller USA
Planlæg din rejse til Florida:
Bestil fly til Florida (reklamelink) Bestil hotel i Florida (reklamelink) Bestil pakkerejse til Florida (reklamelink) Bestil biludlejning i Florida (reklamelink) Bestil aktiviteter i Florida (reklamelink)
Skriv en kommentar