Planlægger du en rejse til Spanien? Glem ikke at tjekke denne guide med alt du skal vide om drikkepenge i Spanien.
I Danmark er vi ikke vant til at give drikkepenge, men i mange andre lande er det en vigtig del af servicekulturen. Hvor meget du skal give i drikkepenge afhænger i høj grad af, hvilke serviceydelser du har fået samt serviceniveauet heraf.
I Spanien er det IKKE obligatorisk at give drikkepenge, da det som regel allerede er inkluderet i prisen.
Ja, faktisk er det sjældent, at spanierne selv giver drikkepenge. Det er dog alligevel god kutyme at give lidt, hvis servicen har været god.
Hvis du planlægger en rejse til Spanien, skal du blive hængende her på rejsebloggen lidt endnu. Her får du en guide med alt du skal vide om drikkepenge i Spanien.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil pakkerejse til Spanien (reklamelink) Bestil fly til Spanien (reklamelink) Bestil hotel i Spanien (reklamelink) Bestil biludlejning i Spanien (reklamelink) Bestil oplevelser i Spanien (reklamelink)
Drikkepenge i Spanien: Generelle Tips
Det er som sagt IKKE obligatorisk, at give drikkepenge i Spanien, fordi lønningerne er rimelige. Derudover er drikkepenge som regel allerede inkluderet i prisen.
Hvis drikkepenge allerede er medregnet som et servicegebyr, står der ” servicio incluido” et sted på regningen. Sørg for at holde øje med gebyret, så du ikke ender med at betale drikkepenge to gange.
Selvom at drikkepenge ikke forventes, er det alligevel meget normalt, at runde regningen op eller give et par euro for god service. Det gælder især i populære turistområder som Tenerife, Gran Canaria, Mallorca, Barcelona og Malaga.
Drikkepenge i Spanien hedder propina og kan som regel både betales med kort og kontanter. Hvis du betaler med kort, skal du bare bede tjeneren om, at hæve beløbet.
Det er dog en god idé, at betale med kontanter. På den måde er der størst chance for, at pengene går til tjeneren og personalet fremfor ejeren af stedet.
Drikkepenge på Restauranter i Spanien
På mange restauranter i Spanien tilføjes der som sagt et servicegebyr til regningen. Servicegebyret hedder ” servicio incluido” – og skulle meget gerne fremgå af menuen såvel som regningen.
Hvis der ikke allerede er tilføjet et servicegebyr, er det kutyme at give lidt i drikkepenge. På mindre restauranter og caféer er det almindelig skik, at runde regningen op eller give et par euro i drikkepenge.
På finere restauranter er det derimod meget normalt, at give 5-10% af regningens pris i drikkepenge. Det gælder dog kun, hvis du har været tilfreds med serviceniveauet.
Husk på, at det er frivilligt at give drikkepenge i Spanien. Så hvis servicen eller maden ikke har levet op til forventningerne, er det helt okay ikke at give noget.
Drikkepenge på Barer i Spanien
Hvis du besøger en bar i Spanien, behøver du nødvendigvis heller ikke at give drikkepenge. Det er dog god stil, at runde regningen op til den nærmeste hele euro eller efterlade et par småmønter.
Hvis du sidder ved et bord, er det derimod en god idé, at give lidt i drikkepenge. Her kan du blot nøjes med, at give et par euro – præcis ligesom på caféer og mindre spisesteder.
Drikkepenge til Stuepiger
Hvis stuepigen har ydet en god service, bør du altid påskønne det ved, at give hende lidt drikkepenge. En god tommelfingerregel er, at give omkring 5 euro pr. person pr. uge eller et par euro pr. dag.
Sørg for at efterlade drikkepengene på sengen, så stuepigen er sikker på, at det er til hende. En anden mulighed er, at give dem direkte til hende.
Du kan eventuelt lægge lidt ekstra drikkepenge til stuepigen den første dag. Det vil nemlig ofte medføre, at de yder en ekstra god service under resten af dit ophold.
Drikkepenge til Piccoloer
Når det kommer til piccoloen, der slæber rundt med din tunge bagage på hotellet, er det god stil at give 1 euro pr. taske eller kuffert.
Hvis du har mange tasker eller kufferter, bør du dog ikke give mere end 5 euro i drikkepenge. Husk at vente med, at give drikkepenge til piccoloen indtil, at han har båret dine tasker på plads.
Drikkepenge til Receptionister
Du behøver ikke nødvendigvis, at give drikkepenge til receptionisterne på dit hotel. Hvis du får en ekstraordinær god service, er det dog alligevel meget værdsat, at give lidt drikkepenge til receptionen.
Hvor meget du skal give til dem, er svært at sige. Det afhænger nemlig udelukkende af serviceniveauet og hvor meget du gerne vil give i påskønnelse.
Drikkepenge til Taxichauffører i Spanien
Taxichaufførerne i Spanien forventer ikke drikkepenge, da de som regel kører med taxameter. Når du skal betale for turen, er det dog meget normalt, at runde prisen op til nærmeste hele euro.
Hvis taxichaufføren har ydet en ekstraordinær god service, er det alligevel god stil, at give et par euro i drikkepenge.
Det kan for eksempel være, hvis han har været ekstremt hjælpsom, er kommet med brugbare rejsetips eller har slæbt rundt på din bagage.
Drikkepenge ved Frisører og Spacentre
Ved frisører og spacentre er det heller ikke nødvendigt, at give drikkepenge. Mange vælger dog alligevel, at give 1-2 euro i drikkepenge for at vise deres påskønnelse.
Som altid, bør du kun give drikkepenge, hvis servicen har været ekstraordinær god. Sørg for at give drikkepengene direkte til personen, der har serviceret dig.
Drikkepenge til Turguider
Hvis du tager på en guidet tur i Spanien, er det heller ikke obligatorisk at give drikkepenge. Mange lokale turguider forventer dog alligevel, at få drikkepenge i slutningen af turen.
Hvor meget du bør give, afhænger i høj grad af turens længde og størrelse. Derudover afhænger det selvfølgelig også af, hvor god turen har været. Hvis turen eller guiden har været dårlig, behøver du ikke give drikkepenge.
Hvis du har været på en guidet tur med en stor gruppe, er det meget normalt, at give mindst et par euro i drikkepenge pr. person.
Hvis du derimod har været på en privat guidet tur med dine rejsefæller, bør du give mere i drikkepenge. Hvis servicen har været god, er det en god idé, at give mindst 10-20 euro i drikkepenge for hele gruppen.
Vær desuden opmærksom på, at guiderne på de såkaldte gratis byvandringer ofte forventer, at du giver mindst 10 euro i drikkepenge pr. person.
Det var alt i denne guide til drikkepenge i Spanien. Kender du andre gode tips til drikkepenge i Spanien? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden, så du kan hjælpe andre rejsende.
Læs flere artikler fra Spanien:
• De Bedste Rejsemål i Spanien
• 23 Ting du SKAL vide inden rejsen til Spanien
• Kør-selv-ferie i Spanien: Alt du skal vide
…Eller læs alle artikler fra Spanien
Planlæg din rejse til Spanien:
Bestil pakkerejse til Spanien (reklamelink) Bestil fly til Spanien (reklamelink) Bestil hotel i Spanien (reklamelink) Bestil biludlejning i Spanien (reklamelink) Bestil oplevelser i Spanien (reklamelink)
Skriv en kommentar