Leder du efter sjove ting at lave i Barcelona? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona.
Barcelona er den næststørste by i Spanien og en af de mest populære storbyer i Europa.
I Barcelona finder du det hele, hvad enten du vil nyde den spanske sol på de lange sandstrande, se fodbold i verdensklasse, shoppe i alverdens modebutikker eller opleve verdensberømte seværdigheder i Barcelona.
Hvis du planlægger en storbyferie i Barcelona, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona, Spanien.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Barcelona (reklamelink) Bestil hotel i Barcelona (reklamelink) Bestil pakkerejse til Barcelona (reklamelink) Bestil biludlejning i Barcelona (reklamelink) Bestil aktiviteter i Barcelona (reklamelink)
Indhold på siden
Seværdigheder og Oplevelser i Barcelona:
1. Sagrada Familia
Sagrada Familia er uden sammenligning den mest populære attraktion i Barcelona. Denne store ufærdige kirke er designet af arkitekten Antoni Gaudi, som har sat sit særpræg på flere must-see seværdigheder i Barcelona.
Kirken er blevet bygget på i mere end 100 år, men er stadig ikke færdig i dag. Det langsommelige og nærmest uendelige byggeri skyldes, at finansieringen udelukkende sker gennem donationer og billetsalg.
Når Sagrada Familia en skønne dag står færdig, skal der efter planen stå 18 tårne, hvoraf flere af dem er mere end 100 meter høje. Der skal desuden være et spir på 170 meter, som repræsenterer Jesus.
Sagrada Familia er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og er som sagt en af de mest populære seværdigheder og oplevelser i Barcelona.
Den store popularitet smitter af på antallet af besøgende, og køen er berygtet for at være meget lang! Det er derfor en god idé, at bestille billetter til Sagrada Familia (reklamelink) på forhånd, så du kan springe køen over.
2. Casa Batllo
Casa Batllo er endnu et berømt mesterværk af Antoni Gaudi. Han valgte at istandsætte bygningens oprindelige og kedelige design i 1904-1906.
Det blev det første højdepunkt i hans karriere, og bygningen er sidenhen blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Når du står foran Casa Batllo, er der ingen tvivl om, at Antoni Gaudi havde en vild fantasi. Den skelet-lignende facade med det buede tag, som er fyldt med mosaikker, får nemlig bygningen til at ligne en drageryg.
Casa Batllo er også meget imponerende indvendig, men entréprisen er desværre meget høj. Du kan købe billetter til Casa Batllo her (reklamelink).
3. Barri Gotic
Barri Gotic er det gotiske kvarter i Barcelona og er et yderst charmerende område, som du ikke må gå glip af. Det er faktisk den ældste bydel i Barcelona og er fyldt med velbevarede gamle bygninger fra middelalderen.
Her finder du en labyrint af smalle gader, små butikker, gode restauranter og hyggelige torve.
Det gotiske kvarter er også hjem til mange spændende seværdigheder og oplevelser i Barcelona. Det er blandt andet her du finder Barcelonas katedral samt et stort antal smukke klostre og museer.
Læs også: De Bedste Steder at bo i Barcelona
4. MUHBA Turó de la Rovira
Hvis du leder efter det bedste udsigtspunkt i Barcelona, er det et must at tage op til MUHBA Turó de la Rovira. Det går også under navnet Bunkers del Carmel, fordi det fungerede som et strategisk forsvarsanlæg under den spanske borgerkrig.
Fra udsigtspunktet bliver du mødt af en fantastisk 360 graders panoramaudsigt over Barcelona fra 262 meters højde.
Ja, faktisk kan du se hele byen med alle de største seværdigheder fra et fugleperspektiv. Det er dermed slet ikke så svært at forstå, hvorfor MUHBA Turó de la Rovira er en af de bedste gratis oplevelser i Barcelona!
Læs også: 8 Fantastiske Udsigtspunkter i Barcelona
5. Barceloneta-stranden
Med sin skønne beliggenhed ved Middelhavet, byder Barcelona på et stort antal gode sandstrande. Den mest populære strand i Barcelona er Barcelonaeta-stranden, som ligger i et gammelt fiskerkvarter af samme navn.
Vær dog opmærksom på, at stranden er placeret centralt i centrum og derfor ofte er propfyldt med mennesker.
Barceloneta-stranden byder på en lang række faciliteter såsom toiletter, omklædningsrum, livreddere, turistinformation, solsenge og parasoller. Der er også flere strandbarer og restauranter samt rig mulighed for at prøve sjove vandsports- og strandaktiviteter.
Den brede strandpromenade i Barcelona, begynder fra omkring Barceloneta-stranden. Herfra kan du gå en tur langs den hyggelige strandpromenade.
Hvis du trænger til en pause, kan du nyde et måltid på en af de mange caféer og restauranter langs promenaden.
Læs også: 6 Skønne Strande i Barcelona
6. Hop-on Hop-off Bustur
Det kan være en god idé at starte din storbyferie i Barcelona med en bustur i en hop-on hop-off bus. Her kommer du med garanti forbi alle de største must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona.
Det er en rigtig god måde at opleve byen på samtidig med, at du bliver transporteret rundt mellem seværdighederne. Du kan med fordel købe billetter til hop-on hop-off busser i Barcelona her (reklamelink).
7. Park Guell
Park Guell er endnu et mesterværk designet af Antoni Gaudi, som også er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er uden tvivl en meget speciel og farverig park, der er alt andet end kedelig.
Parken er præget af unikke stenkonstruktioner, mosaikskulpturer, snoede stier og bølgede trapper. Der er også to huse, en café, verdens længste bænk og en kæmpestor terrasse med en fantastisk udsigt over Barcelona!
Du har helt sikkert allerede set Park Guell før – I hvert fald på billeder! Det er nemlig en af de mest fotograferede must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona.
Hvis du vil besøge parken, kan du med fordel købe disse populære billetter til Park Guell (reklamelink).
8. Picasso-museet
En af de bedste oplevelser i Barcelona for enhver kunstinteresseret er uden tvivl, at besøge Picasso-museet, som også kaldes Museu Picasso.
På museet finder du en af de mest omfattende samlinger af den verdenskendte spanske kunstner Pablo Picassos værker. Her kan du udforske mere end 4.000 af Picassos værker, som består af alt fra malerier, tegninger og skitser til skulpturer og keramik.
Den imponerende samling består primært af værker fra perioden 1890 til 1917. Det er ikke Picassos mest kendte værker, men der er et par undtagelser såsom Den Første Nadver.
9. Camp Nou
Et besøg på Camp Nou er helt klart en af de bedste oplevelser i Barcelona for fodboldfans! Okay, du skal måske også lige være fan af FC Barcelona. Camp Nou er nemlig den verdensberømte fodboldklubs hjemmebane.
Camp Nou er tilmed Europas største og verdens femtestørste stadion med plads til omkring 100.000 tilskuere.
Den bedste måde at opleve det gigantiske stadion på, er selvfølgelig under en stemningsfuld topkamp iblandt andre FC Barcelona-fans. Du skal dog forvente, at billetprisen er meget høj.
En anden mulighed er at tage på en guidet rundtur på Camp Nou (reklamelink).
Her kommer du forbi tilskuerpladserne, spillerbænkene, omklædningsrummene, presserummet og meget mere. Der er også et museum, som primært handler om FC Barcelonas historie.
10. La Rambla
La Rambla er en 1,2 kilometer lang og populær gågade i Barcelona, som er perfekt til shopping. Ramblaen er som regel fyldt med liv, turister, sælgere og gadekunstnere, der optræder for småpenge.
Langs gågaden ligger der utallige gode restauranter, barer, butikker og små boder, som sælger alverdens varer.
Når du besøger La Rambla, skal du være særligt opmærksom på lommetyve, og huske at lade dine værdigenstande blive på hotellet. Det siges nemlig, at Barcelona har nogle af de bedste lomme- og tricktyve i Europa.
Læs også: Shopping Guide til Barcelona
11. La Boqueria
En anden af de mest populære oplevelser i Barcelona, er at besøge det store madmarked La Boqueria.
Markedet er hjem til hundredvis af små boder, som sælger alverdens lokale delikatesser af højeste kvalitet.
Her kan du købe friske frugter og grøntsager, fisk og kød, krydderier, oste og meget mere. Med sin placering midt på Ramblaen, er La Boqueria ofte proppet med mennesker, men stemningen er alligevel meget autentisk.
12. Bådture i Middelhavet
De fleste turister i Barcelona glemmer fejlagtigt, at det er oplagt at tage på en bådtur i Middelhavet. Der findes utroligt mange gode bådture fra Barcelona med vidt forskellige koncepter.
Du kan for eksempel sejle med en katamaran eller en yacht, tage på solnedgangstur eller nyde et grillmåltid undervejs. Du kan finde et stort udvalg af gode bådture med afgang fra Barcelona her (reklamelink).
13. Arc de Triomf
Arc de Triomf er Barcelonas helt egen triumfbue. Den blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1888, hvor den fungerede som hovedindgangen til arrangementet.
Arc de Triomf er bygget i en utroligt smuk arkitektur med diverse skulpturer og kreative udsmykninger. I dag er det en af de mest ikoniske vartegn og seværdigheder i Barcelona.
14. Casa Mila
Du er måske allerede ved at være lidt træt af Antoni Gaudis værker, men jeg må simpelthen også nødt til at nævne unikke Casa Mila!
Det store lejlighedskompleks kaldes også for La Pedrera og er endnu et mesterværk, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Noget af det mest imponerende ved Casa Mila er, at der ikke er én eneste ret linje.
Ja, faktisk er selv taget et fantasifuldt og interessant mesterværk. Manglen på rette linjer mødte i sin tid en del modstand for Antoni Gaudi, der bl.a. blev beskyldt for at være fuld under opførelsen. Der er dog ingen klare beviser på rygtet.
Casa Mila er helt klart en af de mest populære af de mange must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona.
Du kan købe billetter til Casa Mila her (reklamelink). Hvis du ikke gider betale for at komme indenfor, kan du også bare se det udefra.
15. Barcelonas katedral
Barcelonas katedral ligger i det gotiske kvarter og blev bygget mellem det 13. og 15. århundrede ovenpå resterne af et romersk tempel og en arabisk moské.
Det er den største kirke i Barcelona og er samtidig sæde for ærkebiskoppen i Barcelona. Den store gotiske katedral er værd at besøge, hvis du alligevel har planer om at besøge det gotiske kvarter.
16. Font Magica
Font Magica er uden tvivl en af de bedste gratis oplevelser i Barcelona om aftenen. Det magiske springvand er noget helt særligt og er især kendt for sit festlige springvandsshow.
Når showet går i gang, begynder springvandet at danse i forskellige bevægelser til lyden af musik imens det bliver oplyst i alverdens farver. Det er virkelig et smukt syn, hvilket også er én af årsagerne til, at det er en populær attraktion i Barcelona.
Selvom at der er flere forskellige shows, skal du være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er et show hver eneste aften. Du kan eventuelt tjekke showtiderne på Font Magicas hjemmeside.

17. Montjuïc-svævebanen
En af de bedste oplevelser i Barcelona, er at tage på en tur med Montjuïc-svævebanen. Den 750 meter lange svævebane transporterer dig hele vejen fra Parc de Montjuïc og op til Montjuïc Castle højt over byen.
Undervejs på turen kan du nyde en fantastisk panoramaudsigt over Barcelona. Du kan med fordel købe returbilletter til Montjuïc-svævebanen her (reklamelink).
Læs også: Guide til Offentlig Transport i Barcelona
18. Palau de la Música Catalana
Palau de la Música Catalana er en utroligt smuk og imponerende koncerthal i Barcelona. Den er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er udsmykket med et væld af farverige mosaikker, glasmalerier, enestående udskæringer, skulpturer og søjler.
Den overdådige koncerthal er virkelig smuk udenpå, men den er faktisk endnu smukkere indeni! Her afholdes der regelmæssige koncerter med alt fra klassisk musik til popmusik.
At overvære en koncert derinde, er blandt de bedste oplevelser i Barcelona. Du kan også nøjes med at tage på en rundvisning i Palau de la Música Catalana (reklamelink).
19. Miró-museet
På toppen af Montjuïc-bakken finder du Miró-museet, som kaldes for Fundació Joan Miró på spansk.
Det populære museum er dedikeret til den verdensberømte spanske kunstner, Joan Miró, og er blandt de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona.
Joan Miró har selv været med til at designe bygningen, som oprindeligt skulle fremme unge kunstneres eksperimentelle arbejde. Han donerede dog også selv mange af sine farverige værker. Du kan købe billetter til Miró-museet her (reklamelink).
Læs også: 23 Ting du SKAL vide inden rejsen til Spanien
20. Tibidabo
Tibidabo er en del af bjergkæden Serra de Collserola, som troner majestætisk over den spanske storby. Bjergtoppen, Tibidabo, er beliggende 512 meter over havets overflade, hvilket gør det til det højeste punkt i Barcelona. Udsigten herfra er enestående!
Udover en fantastisk udsigt over Barcelona, byder Tibidabo bl.a. også på en smukt dekoreret kirke og en gammel forlystelsespark.
Kirken Sagrat Cor er en romersk-katolsk nygotisk kirke fra 1961. På kirkens højeste spir er der en Jesus-statue, som til forveksling ligner den fra Rio de Janeiro i en mindre udgave.
Forlystelsesparken på Tibidabo hedder Parc d’Atraccions Tibidabo og åbnede dørene tilbage i 1905. Det er dermed den ældste forlystelsespark i Spanien og den tredjeældste forlystelsespark i Europa.
Tibidabo er uden tvivl en af de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona!
21. Det Olympiske Stadion
Det Olympiske Stadion, Estadi Olímpic, blev bygget til verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Man håbede desuden på, at stadionet ville blive benyttet til sommer-OL i 1936, men Berlin fik æren i stedet for.
Det var først i 1992 at Det Olympiske Stadion i Barcelona blev benyttet som hovedstadion til sommer-OL. I dag kan du besøge Det Olympiske Stadion og lære meget mere om De Olympiske Lege.
Stadionet er efterhånden lidt nedslidt og er nok heller ikke en af de største must-see seværdigheder i Barcelona. Ikke desto mindre, er det stadig et udmærket historisk sted at besøge, hvis du alligevel er i nærheden.
Læs også: Rejseguide til Barcelona
22. Santa Maria del Mar
Santa Maria del Mar bliver også kaldt for Havets Katedral og er omgivet af charmerende smalle gader. Kirken blev bygget i det 13. århundrede og anses for at være et enestående eksempel på catalansk gotisk arkitektur.
Kirkens lidt klodsede ydre gemmer på et stilfuldt og elegant indre med smukke udskæringer, overraskende lysindfald og en imponerende loftshøjde.
Santa Maria del Mar er uden tvivl en af de mest populære seværdigheder og oplevelser i Barcelona. Det er både en historisk og meget smuk kirke, som fortjener et besøg.
23. MNAC
MNAC eller Museu Nacional d’Art de Catalunya er en af de bedste seværdigheder og oplevelser i Barcelona for kunstinteresserede. Det nationale kunstmuseum er et af de største i Spanien og er placeret i et overdådigt palads nederst på Montjuïc-bjerget.
Museet har en imponerende stor kunstsamling på omkring 290.000 værker, som primært består af catalansk og romansk kunst.
Her kan du bl.a. beundre en lang række mesterværker af store kunstnere, lære om bygningens historie og meget mere. Du kan forudbestille billetter til MNAC her (reklamelink).
24. Parc de la Ciutadella
På den anden side af tidligere nævnte Arc de Triomf ligger Parc de la Ciutadella, som er den største park i Barcelona. Den blev ligeledes indviet i forbindelse med verdensudstillingen i 1888, hvor området blev forvandlet fra et fæstningsområde til en park.
Parc de la Ciutadella er en skøn grøn oase midt i storbyens travlhed og kaos. Her kan du slappe af på grønne plæner, gå en tur på anlagte stier eller sejle en tur på kunstige søer.
Du kan også finde nogle af Barcelonas mest populære turistattraktioner såsom en zoo, museer og store arrangementer.
Det var alt på denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser i Barcelona. Hvad er dine favoritoplevelser i Barcelona? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en storbyferie dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Barcelona:
• 12 Gode Dagsture fra Barcelona
• Hvor skal man bo i Barcelona?
• De Bedste Rejsemål i Spanien
… Eller læs alle artikler fra Barcelona eller Spanien
Planlæg din rejse til Barcelona:
Bestil fly til Barcelona (reklamelink) Bestil hotel i Barcelona (reklamelink) Bestil pakkerejse til Barcelona (reklamelink) Bestil biludlejning i Barcelona (reklamelink) Bestil aktiviteter i Barcelona (reklamelink)
Skriv en kommentar