Europas Smukkeste Road Trip Ruter - North Coast 500 i Skotland - Rejs Dig Lykkelig

Europas Smukkeste Road Trip Ruter

Planlægger du et road trip i Europa? Glem ikke at tjekke denne liste med nogle af Europas smukkeste road trip ruter.

Overalt i Europa finder du smukke vejstrækninger med betagende natur, utrolige udsigter og spændende oplevelser. På en kør-selv-ferie i Europa får du den ultimative følelse af frihed imens du suser afsted på de uendelige vejstrækninger.

Kør hele vejen fra Danmark i din egen bil eller lej en bil i lufthavnen (reklamelink) på rejsedestinationen. Gør dig klar til at udforske Frankrig, Italien, Kroatien, Norge eller et helt andet land. Uanset hvad, er der lagt op til en kør-selv-ferie som du sent vil glemme.

Hvis du mangler inspiration til dit næste road trip i Europa, skal du blive hængende her på siden lidt endnu. Her får du en liste over nogle af Europas smukkeste road trip ruter.

 

Europas Smukkeste Road Trip Ruter:


1. Amalfikysten, Italien

Amalfikysten byder ikke bare på en af Europas smukkeste road trip ruter, men også på en af verdens smukkeste kyststrækninger. Vejen slænger sig langs Middelhavskysten på en strækning på 50 kilometer mellem Sorrento og Salerno i det sydlige Italien.

Selvom at det er en forholdsvis kort vejstrækning, er det nemt at bruge flere dage på at udforske Amalfikysten. Kyststrækningen er nemlig så smuk, at den er optaget på UNESCOs verdensarvsliste – og det er med god grund!

Når du kører langs Amalfikysten, bliver du mødt af en uimodståelig skønhed. Vejen er til tider smal og snor sig gennem charmerende italienske kystbyer, der ligger som perler på en snor. Undervejs kan du nyde storslåede udsigter af Middelhavet, dramatiske bjerge og et romantisk naturskønt landskab.

Amalfikysten - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Ringvejen, Island

Ringvejen er også kendt som Ringvej 1 og er en hovedvej, der strækker sig hele vejen rundt om Island. Den har en længde på 1.332 kilometer og forbinder alle øens beboede områder.

Et road trip på Island byder på enestående naturoplevelser, som du sent vil glemme. Her kan du opleve alt fra slumrende vulkaner og varme kilder til brusende vandfald og imponerende gletsjere. I vinterhalvåret kan du også være heldig at opleve nordlyset.

Sørg for at afsætte mindst en uge til at udforske Ringvejen, der helt klart er en af Europas smukkeste road trip ruter. Det er det oplagte sted at leje en bil og tage på kør-selv-ferie i Europa.

Europas Smukkeste Road Trip Ruter - Ringvejen, Island - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Den portugisiske kyst, Portugal

Portugal er et fantastisk rejseland med dramatiske kystlinjer, charmerende byer, lækre sandstrande og et varieret naturskønt landskab. Glæd dig til udsøgte madoplevelser, et behageligt klima året rundt og forholdsvis billige priser.

Der er mange muligheder for et mindeværdigt road trip i Portugal. Det ultimative road trip indebærer dog en køretur hele vejen ned langs den portugisiske kyst. Du kan eventuelt starte dit road trip i Porto og slutte i Faro.

Undervejs på din køretur ned langs den portugisiske kyst, kan du opleve alt fra storbyer og historiske seværdigheder til små fiskerbyer og verdensberømte vinregioner. Du kan også opleve storslåede naturoplevelser, skønne sandstrande og meget mere.

Den Portugiske Kyst - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Den Romantiske Vej, Tyskland

Den Romantiske Vej ligger i det sydlige Tyskland og er en af verdens ældste turistruter. Den strækker sig over 366 kilometer mellem byerne Würzburg og Füssen. Den er yderst populær og er helt klart blandt Europas smukkeste road trip ruter.

Afsæt et par dage til at køre på Den Romantiske Vej, der snor sig gennem det bayerske landskab. Undervejs kommer du forbi charmerende middelalderbyer, gamle bindingsværkshuse, eventyrlige slotte, dejlige grønne landskaber og dramatiske alper. Her er stemningen virkelig idyllisk og romantisk!

Den Romantiske Vej i Tyskland - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Atlanterhavsvejen, Norge

Atlanterhavsvejen strækker sig godt nok kun over 8,3 kilometer, men alligevel fortjener den en plads på listen over Europas smukkeste road trip ruter. Det er nemlig en af verdens smukkeste vejstrækninger samt en af de mest populære attraktioner i Norge.

Den smukke vej snor sig henover en lang række små øer og broer med direkte udsigt til Atlanterhavet. Ja, faktisk føles det nogle gange som om, at bilen har direkte kurs ud i havet.

Atlanterhavet er meget uforudsigeligt i det nordlige, så du kan risikere at støde på kæmpestore bølger, der skyller ind over vejen. Det kan altså være ret så dramatisk den ene dag og ganske roligt den næste dag.

Europas Smukkeste Road Trip Ruter - Atlanterhavsvejen i Norge - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Den Franske Riviera, Frankrig

Den Franske Riviera bliver også kaldt for Cote d’Azur og er blandt Europas smukkeste road trip ruter. Her ligger charmerende kystbyer som perler på en snor med direkte udsigt til Middelhavets azurblå bølger.

På et road trip langs den Franske Riviera i Frankrig er der lagt op til ren afslapning i varme luksuriøse omgivelser. Her kan du nyde lange sandstrande, stemningsfyldte promenader, kulturelle seværdigheder og shopping i absolut verdensklasse.

Besøg de nærliggende bjerglandsbyer, tag på en bådtur eller snør vandreskoene og udforsk det naturskønne landskab. Du kan også smage lækre lokale specialiteter eller nyde franske vine på en idyllisk vingård. Mulighederne ved den Franske Riviera er uendelige!

Den Franske Riviera - Rejs Dig Lykkelig

 

7. North Coast 500, Skotland

North Coast 500 (eller bare NC500) i det nordlige Skotland er endnu en af Europas smukkeste road trip ruter. Ruten er omkring 825 kilometer lang og er Skotlands svar på Route 66 i USA.

På North Coast 500 venter der dig et uforglemmeligt road trip i det skotske højland. Her kommer du forbi øde og dramatiske landskaber, smukke kyststrækninger, hyggelige byer og gamle slotte. Derudover er der også et rigt dyreliv samt masser af spændende smagsoplevelser.

Europas Smukkeste Road Trip Ruter - North Coast 500 i Skotland - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Den kroatiske kyst, Kroatien

Når du skal på kør-selv-ferie i Europa er du simpelthen nødt til at have Kroatien med i dine overvejelser. Mange vælger at slå sig ned i en bestemt by hele ferien, men hvorfor ikke tage på et road trip rundt i Kroatien?

En af Europas smukkeste road trip ruter er langs den kroatiske kyst. Hele området er spækket med dramatiske landskaber, gamle middelalderbyer og idylliske badebyer. Der er også mange smukke naturlandskaber, lækre sandstrande og en lang række ferieøer ud for kysten.

Hvis du har tiden til det, bør du kraftigt overveje et road trip hele vejen fra Dubrovnik i syd til Pula i nord. Det er en utroligt smuk køretur! Du kan også sagtens forkorte dit road trip til et mindre område.

Europas Smukkeste Road Trip Ruter - Den Kroatiske kyst - Rejs Dig Lykkelig


Det var alt på denne liste over nogle af Europas smukkeste road trip ruter. Hvilke ruter drømmer du mest om at opleve? Hvad mener du er Europas smukkeste road trip ruter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Du vil måske også kunne lide følgende artikler:

… Eller læs alle artikler med ferieinspiration

Planlæg din kør-selv-ferie i Europa:

Bestil fly på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning på Discovercars.dk (reklamelink)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.