13 Forlystelsesparker i Florida

Senest opdateret: 05.02.2019

Forlystelsesparker i Florida - Rejsdiglykkelig.dk

Det centrale Florida er temaparkernes paradis og er et sandt mekka for alle forlystelsesglade børn og voksne. De fleste forlystelsesparker i Florida er placeret i Orlando, som er verdens største legeplads. Der findes faktisk ingen andre steder i verden, som har så mange forlystelsesparker samlet på et sted. Her finder du et hav af parker, herunder de helt store såsom Walt Disney og Universal Studios, som hver især er opdelt i flere mindre parker.

Det siges at der er så mange temaparker i Orlando, at det ville tage langt over en måned at besøge dem alle. Det er dermed vigtigt, at forberede sig på hvilke af verdens største, vildeste og mest berømte forlystelsesparker, der er et must see under jeres ferie. Men eftersom at der er et gigantisk udbud, så vil jeg kun komme ind på de mest populære og bedste forlystelsesparker i Florida. Bemærk at indgangspriserne er taget med udgangspunkt i en voksenbillet og at priserne kan variere.

13 Forlystelsesparker i Florida - Rejsdiglykkelig.dk


Legoland Florida

Vores helt egen Legoland er også placeret i Florida og er faktisk meget større end Legoland i Billund. Parken byder på mere end 50 forlystelser, shows, et vandland og en botanisk have. Der er selvfølgelig også et miniland, men her er der fokuseret mere på amerikanske byer og seværdigheder. Legoland Florida er en rigtig familiepark og egner sig bedst til børn mellem 2 og 12 år. Det anbefales at du vælger en af de andre forlystelsesparker i Florida, da du bare kan opleve Legoland i Danmark.

Entre: $91.               Besøg officielle website her.

 

Universal Studios Florida

Universal Studios står bag mange verdenskendte film, og deres forlystelsesparker giver dig muligheden for, at træde ind i filmens verden. Parken er bygget op i gennemførte temaer fra filmene, og forlystelserne tager dig direkte med ind i en filmscene – eller sådan føltes det i hvert fald. De fleste forlystelser består nemlig af 3D og 4D oplevelser med gennemførte effekter såsom lyde, luft, vand, varme og rystelser. Så hop med direkte ind i en scene fra Transformers, Harry Potter, Shrek, E.T., Simpsons eller noget helt andet. Du kan også se spændende shows, hvor de viser hvordan filmene bliver til. Universal Studios Florida er meget populær blandt lidt større børn og voksne.

Entre: $115.               Besøg officielle website her.

13 Forlystelsesparker i Florida - Universal Studios Florida - Rejsdiglykkelig.dk

 

Universal’s Islands of Adventure

Islands of Adventure er også ejet af Universal Studios og betragtes som en af verdens mest avancerede forlystelsesparker. Her kan du igen opleve gennemførte temaverdener fra filmene og prøve både 3D og 4D forlystelser. Men parken byder også på mere skræmmende forlystelser, rutsjebaner med vilde loops og gyldne tårne med frit fald. Parkens største trækplaster er Harry Potter universet, som byder på Hogwarts og byen Hogsmead. De to Universal-parker er forbundet med Hogwarts Express, men det kræver billetter til begge parker, før du kan tage toget. Universal’s Islands of Adventure er meget populær blandt teenagere og voksne.

Entre: $115.               Besøg officielle website her.



Universal’s Volcano Bay

Volcano Bay er Universal Studios nye tropiske vandland og er det perfekte sted til både spænding og afslapning. Parkens forlystelser er centreret omkring den 61 meter høje kunstige vulkan, som faktisk er det højeste punkt i Florida. Parken byder på et utal af vandrutsjebaner, bølgebassiner, pools, sandstrand, regnskov og meget mere. Volcano Bay har et effektivt system, som er med til at holde kødannelser nede. Du får nemlig udleveret et armbånd ved indgangen, som bl.a. skal bruges til at reservere tider ved hver forlystelse. På denne måde er der kun virtuelle køer og du kan altid se på armbåndet, hvornår det er din tur. Universal’s Volcano Bay egner sig både til børn og voksne.

Entre: $80.               Besøg officielle website her.

 

Disney’s Magic Kingdom

Disney’s Magic Kingdom er verdens mest besøgte forlystelsespark og menes at være den bedste af Disney-parkerne rundt omkring i verden. Her kan du opleve det klassiske Disney-univers med det ikoniske slot, Disney-figurer, parader og forlystelser for hele familien. Parken består af seks temaverdener med hver deres slags forlystelser. Det kan især anbefales at se det store lys- og fyrværkerishow, der afholdes hver aften foran slottet. Disney’s Magic Kingdom er meget populær blandt mindre børn og barnlige sjæle. Hvis du kun skal besøge en af Disneys parker, så kan det anbefales at vælge Magic Kingdom.

Entre: $109.               Besøg officielle website her.

13 Forlystelsesparker i Florida - Magic Kingdom - Rejsdiglykkelig.dk

 

Disney’s Epcot

Disney’s Epcot er en kæmpestor forlystelsespark, som især fokuserer på fremtidens teknologi og international kultur. Parken er opdelt i to forskellige temaer, som byder på mange interaktive oplevelser og lidt forlystelser. Få et indblik i fremtiden, rummet, havet, teknologiske opfindelser og meget mere. Du kan også opleve 11 forskellige landes kultur og historie samt smage maden fra hvert land. Disney’s Epcot er især populær blandt større børn og voksne, som er interesserede i teknologi og udvikling.

Entre: $109.               Besøg officielle website her.

 

Disney’s Hollywood Studios

Disney’s Hollywood Studios er Disney’s svar på Universal Studios og er den mindste park i Walt Disney World. Parken er bygget op omkring Hollywood i sin storhedstid fra 1930’erne og 1940’erne med pastelfarver, neon og glamour. Du kan besøge flere temaverdener med forlystelser fra bl.a. Star Wars og Toy Story eller oplev vilde stunts i Indiana Jones-showet. Du kan også møde Disney-figurer og se mange andre shows. Disney’s Hollywood Studios egner sig mest til større børn. Hvis du ikke allerede har været i Universal Studios, så kan det anbefales at vælge den frem for Disney’s Hollywood Studios.

Entre: $109.               Besøg officielle website her.

 

Disney’s Animal Kingdom

Disney’s Animal Kingdom er den største Disney-park i verden og er både en forlystelses- og dyrepark på samme tid. Parken har ikke så mange forlystelser og handler mest om dyrene fra Disney-filmene, frodige landskaber og underholdning. Her kan du bl.a. tage på safari i Afrika, sejle gennem en regnskov, opleve Avatars magiske verden og komme op på Mount Everest. Parken er mest egnet til mindre børn og selvfølgelig dyreelskere.

Entre: $109.               Besøg officielle website her.

 

Disney’s Typhoon Lagoon

Typhoon Lagoon er en af Disney’s vandlande og skal forestille et tropisk ferieparadis, der er blevet ramt af en orkan. Det siges at være en af verdens bedste vandlande og er dermed meget populær. Parken byder på flere vandrutsjebaner, pools og sandstrande. Du kan også hoppe i bølgebassinet og opleve en af verdens største kunstige bølger, snorkle med hajer eller slappe af i en badering på floden. Disney’s Typhoon Lagoon er populær for hele familien og er et godt vandland for alle aldre.

Entre: $69.               Besøg officielle website her.

13 Forlystelsesparker i Florida - Typhoon Lagoon - Rejsdiglykkelig.dk

 

Disney’s Blizzard Beach

Disney’s Blizzard Beach er det andet af Disney’s vandlande og skal forestille et gammelt skisportssted, som er smeltet og omdannet til et stort vandland. Det betyder at du kan tage en skilift op på snedækkede bjerge, som at du derefter kan rutsje ned af med udsigten til hvide sandstrande. Det er et lidt skørt og sjovt, men gennemtænkt koncept. Parken har flere vilde vandrutsjebaner og du kan bl.a. opleve en af verdens højeste og hurtigste vandrutsjebaner med frit fald. Disney’s Blizzard Beach er især populær blandt større børn, teenagere og voksne, som vil have vilde vandforlystelser.

Entre: $69.               Besøg officielle website her.

 

Fun Spot America Orlando

Fun Spot America i Orlando er en forlystelsespark for hele familien. Her er der både et par nervepirrende rutsjebaner, gokartbaner i flere etager, spillehaller og børneforlystelser. Parken tilbyder en sjov dag for børn og voksne i alle aldre, uden at det vælter rejsebudgettet. Hvis du kun kan nå at se én forlystelsespark, så bør du vælge en af Walt Disneys eller Universal Studios parker i stedet for. Bemærk at Fun Spot America har slået sig sammen med Gatorland og har lavet Gator Spot, som bl.a. fremviser alligatorer. Det anbefales ikke at støtte Gatorland, da dyrevelfærden ikke er i den skønneste orden.

Entre: $45.               Besøg officielle website her.



Busch Gardens

Busch Gardens ligger i Tampa og er en blanding af en kæmpe forlystelsespark og zoologisk have. Parken er mest kendt for sin store samling af vilde rutsjebaner og deres afrikanske tema med mere 200 eksotiske dyrearter. Busch Gardens er meget populær for familier, der gerne vil have en kombination af forlystelser og dyr samlet på et sted. Men bemærk at parken er ejet af SeaWorld, som at det ikke kan anbefales at støtte.

Entre: $105.               Besøg officielle website her.

 

NASA’s Kennedy Space Center

Kennedy Space Center ligger på Cape Canaveral og det er herfra, at NASA sender rumraketter ud i rummet. Besøgscentret byder på udstillinger om rumfartens historie, rumfartøjer, IMAX-biografer og simulatorer. Du kan også være så heldig, at møde en rigtig astronaut! Glem heller ikke at tage busturen rundt på centret, som fører forbi store affyringsramper og kører hen til endnu flere rumfærger. Filmene i IMAX-biograferne kan være lidt langtrukne, men udstillingerne er virkelig spændende! Kennedy Space Center er meget populær for hele familien, men det er nok mest for de voksne, eftersom at det er et læringscenter. Det er uden tvivl et must, hvis du er bare lidt interesseret i rummet.

Entre: $57.               Besøg officielle website her.

13 Forlystelsesparker i Florida - Kennedy Space Center - Rejsdiglykkelig.dk


2 forlystelsesparker du IKKE skal besøge i Florida

Der er mange gode forlystelsesparker i Florida, men der er også et par dårlige i blandt dem. Herunder får en hurtig beskrivelse af parkerne, som at du bør holde dig fra.


SeaWorld Orlando

SeaWorld er stedet med både spækhuggere og delfiner, som at der udfører fascinerende shows for publikum. Dyrene ser da også super søde ud, men de lever bestemt ikke et værdigt liv. Der har efterhånden svirret mange rygter om SeaWorlds dyrevelfærd, hvor man hører om hvor dårligt dyrene har det. Der skal heller ikke mange Google-søgninger til, før du finder hundredevis af artikler om dyrenes forfærdelige levevilkår i fangenskab. Det er selvfølgelig helt op til den enkelte person at bestemme, om man har lyst til at støtte SeaWorld eller ej. Men husk at overveje inden, om du har lyst til at blive underholdt på dyrenes bekostning. Og er det virkelig det værd? SeaWorld ejer også Aquatica Orlando og Discovery Cove samt Busch Gardens.



Gatorland

Gatorland kalder sig selv for verdens alligator hovedstad og huser over 2.000 alligatorer og flere andre dyr. Men det er altså bare ikke sjovt, at se dyrenes forfærdelige levevilkår i parken. Og det er slet ikke sjovt, at se hvordan de provokerer alligatorene for at underholde publikum. Det kan godt være, at alligatorer kan være farlige, men hvorfor give sig til at wrestle med dem, stikke til dem og tvinge deres gab op. Det er bare sygt og forkert… Det gode ved Florida er, at du sagtens kan se frie alligatorer i deres naturlige omgivelser. Der findes nemlig intet mindre end over 1 million frie alligatorer og det burde ikke være noget problem, at finde dem i sumpområderne.

13 Forlystelsesparker i Florida - Rejsdiglykkelig.dk

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblr

No Comments

Leave a Comment