Drømmer du om en rejse til Thailand? Glem ikke at tjekke denne liste over de bedste rejsemål i Thailand, som du absolut ikke må misse.
Thailand er et vaskeægte ferieparadis. Her bliver du mødt af varme temperaturer, gudesmukke øer, lange sandstrande, vilde regnskove, storslåede templer, udsøgte madoplevelser, søde thailændere og billige priser.
Ja, faktisk har Thailand alt, hvad du overhovedet kan drømme om for, at få en perfekt ferie i de dejligste omgivelser!
Det kan være svært, at vælge mellem Thailands mange destinationer. Men heldigvis, er der hjælp på vej! Jeg har nemlig samlet en liste over de allerbedste rejsemål i Thailand.
Den kan forhåbentligt hjælpe dig lidt på vej til, at vælge den helt rigtige feriedestination i smilets land.
Inden du fortsætter må du heller ikke glemme, at læse min artikel om de bedste rejsemål i Asien. Der findes nemlig rigtig mange andre steder i Asien, som også er et besøg værd.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til Thailand (reklamelink) Bestil hotel i Thailand (reklamelink) Bestil pakkerejse til Thailand (reklamelink) Bestil oplevelser i Thailand (reklamelink)
De Bedste Rejsemål i Thailand
1. Koh Samui: For livsnyderen
Koh Samui er Thailands næststørste ø og er et vaskeægte ferieparadis med kilometerlange bounty strande, krystalklart vand og frodig natur.
Hvis du vil nyde et afslappende strandliv i smukke omgivelser, er det et af de bedste rejsemål i Thailand! På Koh Samui er der også et stort udvalg af gode restauranter, barer, butikker og underholdning.
Det hele ligger godt spredt ud over øen, så der altid er noget lige i nærheden. Du kan også finde en eventyrligt koralrev til dykning, massevis af kokosplantager, tropiske haver, gode udflugtsmuligheder og meget mere.
Lyder Koh Samui som det perfekte ferieparadis i Thailand for dig? Så kan du finde mange gode hoteller på Koh Samui her (reklamelink).
2. Krabi: For børnefamilien
Krabi er en provins i det sydlige Thailand med frodig natur, smukke kalkstensklipper, store mangroveskove og idylliske paradisøer.
Selvom at den største by i Provinsen er Krabi by er det meget mere populært, at bo i badebyen Ao Nang. Stranden i Ao Nang er meget smal og er faktisk ikke specielt god, men heldigvis ligger der mange gode strande i området.
Krabi er uden tvivl et skønt og fredeligt sted med perfekte omgivelser for børnefamilier, der er på badeferie i Thailand. Find hoteller i Krabi her (reklamelink).
Læs også: Hvor skal man bo i Krabi?
Læs også: 19 Gode Oplevelser i Krabi
3. Bangkok: For den eventyrlystne
Bangkok er Thailands hovedstad, og har alt dét en storby skal have – både af de gode og de dårlige ting.
På en storbyferie i Bangkok bliver du mødt af imponerende templer, majestætiske paladser, historiske monumenter, enorme shoppingcentre, idylliske parker, store højhuse, travle markeder og hyggelige floder.
Den travle storby har dog desværre også en bagside. Der er nemlig også ekstremt meget bilos, larm, stank, menneskemylder og generelt bare kaos.
Bangkok er nu alligevel en fantastisk storby, hvis altså du ikke bliver der for længe ad gangen! Du kan med fordel kigge efter hoteller i Bangkok her (reklamelink).
Læs også: Hvor skal man bo i Bangkok?
Læs også: 15 Must-See Seværdigheder i Bangkok
4. Hua Hin: For pensionisten og golfspilleren
Hua Hin er beliggende 200 kilometer syd for Bangkok og er én af Thailands ældste badebyer. Den thailandske kongefamilie holder ofte ferie i byen. Den er derfor meget populær blandt thailænderne selv.
Det er en forholdsvis ren by med et afslappende strandliv og en tilbagelænet stemning. Alt dette har tiltrukket mange pensionister til byen.
I Hua Hin finder du adskillige gamle templer, farverige markeder og sjove seværdigheder. Hua Hin er desuden et af de bedste rejsemål i Thailand for golfspillere, da der er propfyldt med gode golfbaner.
Hvis den Thailandske badeby lyder som det perfekte rejsemål for dig, kan du finde mange gode hoteller i Hua Hin her (reklamelink).
Læs også: 20 oplevelser i Hua Hin og omegn
5. Phuket: For den afslappede, men festlige
Phuket er Thailands største ø. Dens beliggenhed i flotte naturskønne omgivelser tiltrækker tusindvis af turister hvert eneste år.
Med sine smukke strande, frodige natur, eventyrlige udflugtsmuligheder og oplevelser, er Phuket danskernes foretrukne feriedestination i Thailand.
Den skønne paradisø er fyldt med gode markeder, restauranter, natklubber og barer. Det er dermed et af de bedste rejsemål i Thailand, hvis du vil slappe af på bounty strande om dagen og feste om aftenen.
Den mest populære badeby på Phuket er Patong, som har en enorm strand og et vildt natteliv. Der findes et bredt udvalg af dejlige hoteller i Phuket her (reklamelink).
Læs også: Hvor skal man bo på Phuket?
Læs også: 22 Seværdigheder på Phuket
6. Pattaya: For den festlige og hungrende
Pattaya er en af de mest populære feriebyer i Thailand. Der er bare rigtig mange, som forbinder byen med et vildt natteliv og sexturisme.
Byen er da også proppet med diskoteker, barer, bordeller og prostituerede, men der er så meget mere end bare dét. Problemet med sexturismen i Pattaya er heldigvis ikke så stort som tidligere.
Det er dermed langsomt ved, at blive et mere eftertragtet rejsemål i Thailand for børnefamilier. Pattaya byder nemlig også på et stort antal forlystelsesparker, golfbaner og dejlige sandstrande.
Vil du gerne bo i Pattaya under din ferie i Thailand? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Pattaya her (reklamelink).
7. Phi Phi: For dykkeren
Phi Phi-øerne ligger i de smukkeste billedskønne omgivelser. Her er der fyldt med hvide sandstrande, krystalklart vand, store kalkstensbjerge og en frodig natur.
I havet omkring øerne er der et farverigt koralrev med tusindvis af forskellige fisk og koraller. Som et resultat heraf, er det en af Thailands bedste dykkerdestinationer!
Phi Phi-øerne blev desværre ramt af en voldsom tsunami i 2004. Den ødelagde størstedelen af bygningerne på øerne.
Sidenhen er bygningerne blevet genopbygget, men stemningen er slet ikke så eksotisk som tidligere. Alligevel er Phi Phi-øerne stadig utroligt smukke og et besøg værd på din rejse til Thailand!
Hvis du gerne vil besøge de billedskønne øer, kan du finde mange gode hoteller på Phi Phi-øerne her (reklamelink).
Læs også: Hvor skal man bo på Phi Phi-øerne?
Læs også: 14 Gode Oplevelser på Phi Phi-øerne
8. Chiang Mai: For den kulturelle
Omtrent 700 kilometer nord for Bangkok ligger Chiang Mai, som er Thailands næststørste by. Mange kalder byen for det ægte Thailand, fordi den oser af oldgammel kultur og forskellige former for håndværk.
På din tur til Chiang Mai bliver du mødt af et stort antal imponerende templer, Thailands største natmarked, gode golfbaner og spændende udflugtsmuligheder.
Et stort plus ved Chiang Mai er, at prisniveauet generelt er en hel del billigere end på de fleste andre populære rejsemål i Thailand. Find hoteller i Chiang Mai her (reklamelink).
9. Koh Lanta: For den afslappede og børnefamilier
Koh Lanta ligger i Krabi provinsen og er en fredfyldt ø med uspoleret natur, lækre bounty strande og smukke solnedgange. Øen byder desuden på et godt koralrev til dykning samt flere vandfald, forlystelser og gode udflugtsmuligheder.
Koh Lantas tilbagelænede og afslappende stemning, gør øen perfekt til børnefamilier eller andre turister, der trænger til at koble fuldstændig af fra hverdagen.
Lyder Koh Lanta som et af de bedste rejsemål i Thailand for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller på Koh Lanta her (reklamelink).
Det var alt på denne liste over de bedste rejsemål i Thailand. Hvad er dit favoritrejsemål i Thailand? Hvilke steder, drømmer du mest om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Thailand:
• 25 Ting du SKAL vide inden rejsen til Thailand
• Rundrejse i Phuket, Phi Phi og Krabi
• De 21 Bedste Rejsemål i Asien
… Eller læs alle artikler fra Thailand
Planlæg din rejse til Thailand:
Bestil fly til Thailand (reklamelink) Bestil hotel i Thailand (reklamelink) Bestil pakkerejse til Thailand (reklamelink) Bestil oplevelser i Thailand (reklamelink)
Skriv en kommentar