Planlægger du en rejse til Tenerife? Tjek denne rejseguide til Tenerife med mange gode tips og praktiske informationer.
Tenerife er den største af De Kanariske Øer, som er en naturskøn spansk øgruppe med vulkansk oprindelse.
De Kanariske Øer er beliggende et par hundrede kilometer ud fra Afrikas nordvestlige kyst. Derfor er der et behageligt klima året rundt.
Det er også netop derfor, at det er et af de mest populære rejsemål i vintermånederne for os danskere.
Tenerife byder på et flot kontrastfyldt landskab, som gør det til en af Europas smukkeste øer. Her er der frodig og enestående natur, månelignende landskaber, imponerende vulkaner og meget mere.
Ikke nok med det, så byder Tenerife også på mange skønne sandstrande, idylliske byer og spændende attraktioner.
Det er altså slet ikke så svært at forstå, hvorfor danskerne valfarter dertil i vintermånederne!
Inden du drager afsted til varmere himmelstrøg er det vigtigt, at have styr på alt det praktiske. Så her får du en rejseguide til Tenerife med alt fra seværdigheder og feriebyer til transport på øen.
Rejseguide til Tenerife
Inden vi dykker ned i guiden, vil jeg lige anbefale et par gode bookingsider til din tur.
Jeg bruger også næsten altid selv siderne på mine egne rejser rundt omkring i verden. Du kan se dem i boksen herunder.
Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.
Gode sider til planlægning af din rejse:
Bestil pakkerejse til Tenerife Bestil fly til Tenerife Bestil hotel på Tenerife Bestil biludlejning på Tenerife Bestil oplevelser på Tenerife
Hvornår er det bedst at rejse til Tenerife?
Tenerife er et af de få steder i Europa, som byder på et behageligt subtropisk klima hele året rundt. Med 8-11 solskinstimer om dagen, kan du næsten være stensikker på solgaranti!
I sommermånederne ligger dagtemperaturen som regel på 23-29 grader.
I vintermånederne er der til gengæld lidt koldere, men alligevel sniger dagtemperaturen sig sjældent under 20 grader.
Tenerife er en stor ø sammenlignet med f.eks. Gran Canaria. Derudover er der også meget mere bjergrigt og frodigt. Vejrudsvingene mellem nord og syd er dermed også en hel del større end på Gran Canaria.
Den sydlige del af øen er mest solrig. Så det er helt klart her du skal bo, hvis du har planer om at besøge Tenerife i vintermånederne.
Der falder desuden også mindre nedbør på den sydlige del af øen end på den nordlige- og vestlige del af øen.

Hvordan kommer man til Tenerife?
Tenerife er en ø i Det Kanariske Øhav i Atlanterhavet. Derfor er du nødt til, at flyve dertil. Det tager dog heldigvis kun omkring 5,5 timer at flyve fra Danmark til Tenerife med direkte fly.
Du kan finde flybilletter her (reklamelink). Det kan dog ofte betale sig, at købe en pakkerejse med fly og hotel inkluderet i prisen.
Der findes mange gode pakkerejer til Tenerife her (reklamelink). De tilbyder rigtig mange valgmuligheder overalt på øen.
Hvis leder efter et andet billigt alternativ, kan du med fordel også kigge efter pakkerejser dertil her (reklamelink).
Læs også: Find Billige Pakkerejser til Tenerife

Hvor skal man bo på Tenerife?
Det er umuligt, at lave en rejseguide til Tenerife uden at nævne de bedste steder at bo som turist.
Den flotte kanariske ø er propfyldt med turistvenlige feriebyer, idylliske bjerglandsbyer og små kystbyer.
Alligevel er der bare nogle områder, som er bedre end andre. Herunder har jeg samlet et overblik over de bedste og mest populære feriebyer på Tenerife.
Playa de las Américas
Playa de las Américas er uden sammenligning det største rejsemål på Tenerife.
Den ligger på den solrige sydlige del af øen og er kendt som Tenerifes mest livlige by. Her er der fyldt med lange sandstrande, kæmpestore resorts, sjove forlystelser og attraktioner.
Los Cristianos
Los Cristianos er ligeledes en ekstremt populær ferieby på Tenerife.
Selvom at byen ligger lige ved siden af førnævnte Playa de las Américas, er der en langt mere rolig stemning. Her er der en charmerende og hyggelig atmosfære med alt, hvad der ellers hører til!
Costa Adeje
Costa Adeje ligger på den modsatte side af Playa de las Américas på den solrige sydlige del af øen.
Her bliver du mødt af en rolig og luksuriøs turistby. Den egner sig især godt til børnefamilier med hang til luksuriøse omgivelser.
Puerto de la Cruz
Puerto de la Cruz ligger på den nordlige del af øen og er et af de bedste steder at bo på Tenerife i sommerhalvåret.
Det er Tenerifes ældste turistby. På trods af sin popularitet anses den for, at være øens mest kanariske by.
Læs også: De Bedste Steder at Bo på Tenerife

Hvordan kommer man rundt?
Tenerife er ganske vist en ø, men det er en stor en af slagsen! De mange seværdigheder, naturoplevelser og byer ligger spredt udover hele øen.
Der er heldigvis en god infrastruktur. Alligevel kræver det lidt planlægning, at komme rundt.
Herunder får du et hurtigt overblik over, hvordan du nemmest kommer rundt på Tenerife. Der findes mange gode transportmuligheder, hvoraf nogle bare er mere fordelagtige end andre.
Lejebil
En lejebil er helt klart den nemmeste og mest komfortable måde at komme rundt på Tenerife på. Vejene er gode og de er godt skiltede.
Det er dermed et oplagt sted til et road trip i Europa. Du kan finde mange gode lejebiler på Tenerife her (reklamelink).
Offentlig transport
Der er desværre ikke så mange muligheder for offentlig transport på Tenerife.
Der er et sporvognssystem i den nordlige del af øen. Det dækker dog kun over et lille område. Heldigvis, er der til gengæld et velfungerende og omfattende busnetværk, som nemt kan tage dig fra A til B.
Taxi
Du kan også komme rundt på Tenerife ved hjælp af taxier.
Taxierne findes overalt på øen og er udstyret med taxametre og standardtariffer. Det er et rigtig godt og pålideligt transportmiddel, der er forholdsvist billigt at benytte.
Organiserede ture
Bor du i en af de mest populære feriebyer på Tenerife? Så kan du ofte finde organiserede ture til øens største seværdigheder.
Du kan med fordel kigge efter organiserede ture på Tenerife her (reklamelink).
Læs også: Hvordan kommer man rundt på Tenerife?
Læs også: Kør-selv-ferie i Spanien: Alt du skal vide

Hvad skal man opleve på Tenerife?
Jeg kan simpelthen ikke lave en rejseguide til Tenerife uden at nævne de bedste seværdigheder og oplevelser!
Her venter der storslåede naturoplevelser, børnevenlige attraktioner, kulturelle museer, sjove vandaktiviteter og meget mere.
Der er simpelthen så mange spændende ting at lave på den spanske ferieø! Alligevel har jeg forsøgt, at begrænse mig til de absolut bedste i denne rejseguide til Tenerife.
Teide Nationalpark
Teide Nationalpark er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og byder på et utroligt månelignende landskab med kratere, vulkaner og floder af forstenet lava.
Parkens højdepunkt er Mount Teide. Det er en kæmpestor vulkan, som er 3.718 meter høj.
Siam Park
Siam Park er et af Europas største og bedste vandlande. Det er bygget op omkring et thailandsk tema.
Det menes endda at være hjem til den største samling af thailandske bygninger uden for Thailand! Her er der vandrutsjebaner, et bølgebassin, børnelegeland, en kunstig strand og meget mere.
Masca
Masca er en malerisk lille bjerglandsby. Den klamrer sig dramatisk til klippevæggene på kanten af en frodig dal.
Her er der utroligt smukt og charmerende med et betagende landskab og en idyllisk atmosfære.

Naturlige lavapools i Garachico
Som et resultat af Tenerifes vulkanske oprindelse, byder øen på adskillige naturlige lavapools.
Nogle af de bedste finder du i Garachico. Her er der adskillige naturlige lavapools, som blev dannet af et vulkanudbrud for hundredvis af år siden.
La Laguna
La Laguna er den næststørste by på Tenerife og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
I det historiske centrum er der fyldt med smalle gader og gamle huse i kolonialstil. Ja, faktisk er hele byen utroligt smuk og pakket med historiske- og kulturelle oplevelser.
Lago Martiánez
Lago Martiánez er et stort og meget smukt udendørs poolområde i Puerto de la Cruz.
Her er der syv saltvandspools og en kunstig sø, som er beliggende helt ned til havet. Der er også kunstige øer, restauranter, barer og et underjordisk kasino.
Læs også: 15 Gode Oplevelser på Tenerife

Gode tips og praktiske informationer
I min rejseguide til Tenerife vil jeg også lige komme ind på lidt gode tips og praktiske informationer.
Det er alt sammen vigtige ting, som du skal være opmærksom på inden din rejse dertil.
Valutaen på Tenerife er Euro. 1 Euro svarer cirka til 7,5 kroner.
Kortbetaling kan benyttes de fleste steder. Det er dog en god idé, at medbringe kontanter på markeder og i mindre byer.
Der er ikke noget krav om drikkepenge. Alligevel er det værdsat at give 5-10 % af prisen i drikkepenge for serviceydelser.
Tidsforskellen er -1 time. Når klokken er 13.00 i Danmark er den 12.00 på Tenerife.
Det officielle sprog er spansk, men i turistområderne forstår de fleste engelsk.
Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Tenerife i op til 90 dage.
Flyvetiden fra Danmark til Tenerife med direkte fly er lidt over 5,5 timer.
Tenerife har to lufthavne, hvoraf den mest benyttede til og fra Danmark er den sydlige lufthavn, Aeropuerto Reina Sofia.
Stikkontakterne på Tenerife er 230 volt ligesom i Danmark. I få tilfælde kan det dog være nødvendigt med en adapter.
Vandet fra vandhanen kan drikkes, men smager ofte af salt og klor.
Husk rejseforsikring og det blå EU-sygesikringskort.
Læs også: 23 Ting du SKAL vide inden rejsen til Spanien

Afsluttende tanker om rejseguide til Tenerife
Det var alt i min store rejseguide til Tenerife med alt du skal vide inden rejsen.
Vi har været inde på alt fra hvordan du kommer dertil til hvordan du kommer rundt, hvor du skal bo, hvad du skal lave og meget mere.
Jeg håber, at den har gjort det meget nemmere for dig, at blive klar til din tur!
Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en ferie der? Kender du andre gode rejsetips til Tenerife? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra Tenerife:
• 15 Gode Seværdigheder på Tenerife
• De Bedste Steder at Bo på Tenerife
• Hvordan kommer man rundt på Tenerife?
… Eller læs alle artikler fra Tenerife eller Spanien
Bemærk, at alle links i denne boks er reklamelinks.
Planlæg din rejse til Tenerife:
Bestil pakkerejse til Tenerife Bestil fly til Tenerife Bestil hotel på Tenerife Bestil biludlejning på Tenerife Bestil oplevelser på Tenerife




Skriv en kommentar