Smukke og eventyrlige julebyer - Berlin - www.rejsdiglykkelig.dk

Smukke og Eventyrlige Julebyer

Planlægger du en rejse i den søde juletid? Glem ikke at tjekke denne liste med nogle af de smukkeste og mest eventyrlige julebyer.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og der findes nærmest ikke noget bedre end, at tage på en hyggelig juletur med familien, vennerne eller kæresten.

Der findes virkelig mange byer rundt omkring i verden, hvor der er en magisk julestemning i december. Det kan dermed være utroligt svært, at vælge hvor du skal tage hen i den søde juletid.

Alligevel findes der bare nogle byer, som har gjort så meget ud af julepynten og juleaktiviteterne, at der er en fuldstændig magisk stemning.

Her får du et bud på fem usædvanligt smukke og eventyrlige julebyer, som du virkelig bør besøge i december.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til rejsen (reklamelink)

Bestil hotel til rejsen (reklamelink)

Bestil biludlejning til rejsen (reklamelink)

Bestil oplevelser på rejsen (reklamelink)

 

Smukke og Eventyrlige Julebyer


1. Berlin

Berlin er uden tvivl en af de smukkeste julebyer i Europa. I december er hele byen fyldt med julepynt, julelys, juletræer og generelt bare alt, hvad der ellers hører til julen.

Tyskland er kendt for, at været hjem til verdens bedste julemarkeder – og i Berlin er det bestemt ingen undtagelse. Ja, faktisk er der som regel 50-100 forskellige julemarkeder hvert eneste år.

De mange julemarkeder er fyldt med boder, hvor der sælges duftende hjemmebag, juledekorationer, souvenirs og håndværk.

De største julemarkeder i Berlin byder desuden på alt fra skøjtebaner og kælkebakker til karusseller og pariserhjul. Det største og mest populære julemarked er Gendarmenmarkt, der har flere millioner besøgende årligt.

Hvis du gerne vil på juletur til Tysklands hovedstad, kan du med fordel kigge efter hoteller i Berlin her (reklamelink).


Læs også: 31 Must-See Seværdigheder i Berlin

Smukke og eventyrlige julebyer - Berlin - www.rejsdiglykkelig.dk

 

2. London

I december er London pyntet op med alverdens julepynt, glimmer, juletræer og juleudstillinger, der alt sammen bidrager til en magisk og eventyrlig julestemning.

Londons bedste julemarked hedder Winter Wonderland, og er virkelig et besøg værd! Det populære marked er fyldt med boder, forlystelser, forestillinger og alt, hvad der ellers har med julen at gøre.

Det er selvfølgelig også et must, at slentre en tur langs Oxford Street, hvor du kan nyde de smukke juleudstillinger i varehusenes vinduer.

På Trafalgar Square står der desuden et enormt juletræ, hvor der ofte synges julesange foran træet. Find hoteller i London her (reklamelink).


Læs også: 18 Gode Oplevelser i London

 

3. Rovaniemi

Rovaniemi ligger i Lapland i det nordlige Finland, der er kendt som julemandens land. Her kan du besøge Santa Claus Village, hvor du kan møde julemanden på hans kontor, bage med hans kone og kæle med hans rensdyr.

Du kan også få dine postkort stemplet på julemandens posthus, se alferne arbejde og meget mere.

Julemandens landsby er virkelig et vidunderligt sted, der kan få enhver i julestemning. Når du besøger Rovaniemi og Lapland, kan du også sove i en iglo, tage på husky-safari og køre snescooter.

Hvis du er heldig, får du måske endda lov til, at opleve nordlyset. Det er svært, at finde andre smukke og eventyrlige julebyer i verden med mere julestemning end Rovaniemi.

Drømmer du om, at besøge julemanden og få den ultimative juleoplevelse? Så kan du finde mange gode hoteller i Rovaniemi her (reklamelink). Det er dog ikke helt billigt, tværtimod!

Lapland - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Prag

Med sine gamle gader og charmerende gotiske bygninger, er Prag en af de smukkeste storbyer i Europa. I juletiden er byen bare endnu smukkere!

Julemarkederne i Prag lyser hele byen op og er tidligere blevet kåret til, at være nogle af de bedste i hele Europa.

De mest populære julemarkeder i Prag ligger ved Old Town Square og Wenceslas Square. Her kan du finde et stort antal små træboder med julegodter, hjemmelavet håndværk og alt hvad der ellers hører til.

Én ting er stensikkert – du kan umuligt undgå, at komme i julestemning! Find hoteller i Prag her (reklamelink).


Læs også: 22 Sjove Oplevelser i Prag

 

5. New York

Hvem har ikke nogensinde drømt om en juletur til selveste New York City? Den amerikanske storby byder på en magisk stemning med endeløse mængder julepynt, julelys og sjove juleaktiviteter.

Det enorme juletræ foran Rockefeller Center har f.eks. intet mindre end 30.000 blinkede lys. Det er virkelig mange lys!

Når du besøger New York i juletiden, kan du også stå på skøjter i Central Park, beundre butikkernes smukke juleudstillinger, se et juleshow, besøge julemarkeder og meget mere.

Det bliver aldrig kedeligt i New York City. Det gælder bestemt også i december, hvor julestemning er på sit højeste.

Vil du gerne på en juletur til storbyerne over dem alle? Så kan du finde et stort og varieret udvalg af gode hoteller i New York her (reklamelink).


Læs også: 26 Must-See Seværdigheder i New York

Smukke og eventyrlige julebyer - New York - www.rejsdiglykkelig.dk

Det var alt på denne liste med fem utroligt smukke og eventyrlige julebyer. Hvilke byer er dine favorit-julebyer? Hvilke drømmer du om at besøge i december, for at opleve julestemningen?

Læs flere artikler fra Rejs Dig Lykkelig:

10 Gode Julegaveidéer til de Rejseglade

Storbyferie i Europa: De Bedste Storbyer

Varme Rejsemål i Vintermånederne

De 21 Bedste Rejsemål i Asien

… Eller få mere inspiration til rejsen

Planlæg din næste rejse:

Bestil fly til rejsen (reklamelink)

Bestil hotel til rejsen (reklamelink)

Bestil biludlejning til rejsen (reklamelink)

Bestil oplevelser på rejsen (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *