15 Utrolige Udsigtspunkter i New York City - Top of the Rock - Rejs Dig Lykkelig

15 Utrolige Udsigtspunkter i New York City

Planlægger du en storbyferie i New York? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste og mest utrolige udsigtspunkter i New York City.

New York City er en fantastisk storby med en af verdens mest ikoniske skylines. Overalt i byen bliver du mødt af de mest utrolige udsigtspunkter.

Uanset om du vil op i enorme skyskrabere, sejle på vandet, gå over broer eller slappe af i byens parker, kan du opleve udsigter, som får de fleste til at måbe.

I denne guide får du en liste med de bedste og mest utrolige udsigtspunkter i New York City, som du bare SKAL opleve.

I starten kan du læse om udsigtspunkter, der koster penge, men som er dét værd. Herefter bliver du præsenteret for flere gratis udsigtspunkter i New York. Husk endelig dit kamera!

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af din rejse:

Bestil fly til New York (reklamelink)

Bestil hotel i New York (reklamelink)

Bestil pakkerejse til New York (reklamelink)

Bestil oplevelser i New York (reklamelink)

 

Udsigtspunkter i New York


1. One World Observatory

One World Observatory er beliggende på toppen af One World Trade Center, som er New Yorks højeste skyskraber.

Med antennen på toppen, har skyskraberen en imponerende højde på 541 meter. Uden antennen er One World Trade Center derimod 417 høj, ligesom de gamle tvillingetårne, der stod på selvsamme sted.

Observationsdækket er placeret på 100. til 102. etage og byder på de mest utrolige 360 graders panoramaudsigter over New York.

Herfra har du udsigt over det meste af byen med hele New York under dine fødder – bogstaveligt talt. Du kan med fordel købe disse topbedømte billetter til One World Observatory (reklamelink).

One World Trade Center - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Empire State Building

Et af de bedste udsigtspunkter i New York, finder du i Empire State Building, som er en af byens mest ikoniske bygninger. Med en højde på 381 meter – 443 meter med antennen – er Empire State Building den tredjehøjeste skyskraber i New York.

I Empire State Building finder du to forskellige observationsdæk, som hver især byder på en enestående udsigt over New York.

Det ene ligger på 86. etage i 320 meters højde og er et af byens højeste udendørs observationsdæk. Det er nok dét observationsdæk de fleste regner med at finde, da den har været med i utallige film og tv-serier.

Det andet observationsdæk ligger på 102. etage i 381 meters højde og byder ligeledes på en fantastisk udsigt. På en klar dag, kan du faktisk se op til 130 kilometer væk! Du kan købe billetter til Empire State Building her (reklamelink).

 

3. Top of the Rock

Top of the Rock er placeret på toppen af Rockefeller Center, som er beliggende centralt på Manhattan.

Her kan du besøge et observationsdæk, som strækker sig fra 67. til 70. etage, hvorfra du kan nyde de mest spektakulære udsigter over New York.

Selvom at Top of the Rock ikke er så højt beliggende som de førnævnte observationsdæk, er det stadig et af de bedste udsigtspunkter i New York. Herfra har du nemlig udsigt til Empire State Building og One World Trade Center i den storslåede skyline.

Det er også herfra du får den bedste udsigt over Central Park fra oven. Du kan købe billetter til Top of the Rock her (reklamelink).

15 Utrolige Udsigtspunkter i New York City - Top of the Rock - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Summit One Vanderbilt

Summit One Vanderbilt er et splinternyt observationsdæk midt på Manhattan. Det er beliggende i 335 meters højde og byder på utrolige udsigter over New Yorks skyline.

Her kan du glæde dig til en helt unik oplevelse i byen, der aldrig sover. Elevatorerne er placeret på ydersiden af skyskraberen og består udelukkende af glas – selv gulvet er lavet af glas.

Udover at nyde udsigten indendørs og udendørs, kan du også træde ud i en skyboks, som består af en glasboks svævende over New Yorks gader.


Læs også: 26 Must-See Seværdigheder i New York

 

5. Edge Observation Deck

Et andet af de bedste udsigtspunkter i New York åbnede lige inden COVID-19 pandemien og er det højeste udendørs observationsdæk i New York.

Ja, faktisk er det endda det højeste udendørs observationsdæk på hele den vestlige halvkugle. Edge Observation Deck er beliggende på 100. etage i 340 meters højde og består af en terrasse, som nærmest svæver i luften.

Terrassen er præget af skrå glasvægge og et delvist glasgulv, hvorfra du kan se hele 100 etager ned.

Der er ingen tvivl om, at observationsdækket byder på en af de mest enestående panoramaudsigter over New York! Du kan med fordel købe billetter til Edge Observation Deck her (reklamelink).

Edge Observation Deck - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Laura PeruchiUnsplash

 

6. Helikoptertur

Det er måske ikke ligefrem den billigste løsning på at opleve New Yorks skyline fra oven. Men ikke desto mindre, er en helikoptertur i New York den ultimative oplevelse med den bedste udsigt over storbyen.

Der findes mange forskellige helikopterture i New York, men du bør kraftigt overveje denne populære og topbedømte helikoptertur over Manhattan (reklamelink).

 

7. Frihedsgudinden

Frihedsgudinden troner højt på Liberty Island, hvor hun stolt våger over sin by. Hun er ikke bare en af de største must-see seværdigheder i New York, men også et af de bedste steder at nyde udsigten over Manhattan skyline, Brooklyn og New Jersey.

Hvis du vil nyde udsigten fra Frihedsgudindens krone, er det vigtigt at du bestiller billetter med adgang til kronen i god tid.

Du kan også bare nøjes med at nyde udsigten fra soklen under hende. Uanset hvor du befinder dig på Liberty Island, er der en fantastisk udsigt! Jeg kan kraftigt anbefale disse populære billetter Frihedsgudinden (reklamelink).


Læs også: Guide til Frihedsgudinden

Frihedsgudinden - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Rooftop-barer

New York byder på noget af det bedste natteliv i verden og er fyldt med rooftop-barer med spektakulære udsigter over storbyen.

Nogle af de bedste og mest populære rooftop-barer i New York inkluderer 230 FIFTH, The Press Lounge, Le Bain, Bar 54, Harriet’s Rooftop, Bar SixtyFive og Top of the Standard. Husk at du skal være 21 år for at drikke alkohol og opholde dig på barer i USA.

 

9. Roosevelt Island Tram

Roosevelt Island Tram forbinder Manhattan med Roosevelt Island, som er et historisk sted med gode udsigtspunkter i New York. Sporvognen er en del af metrosystemet, så du kan faktisk bare bruge dit metrokort til at køre med sporvognen.

Undervejs på turen bliver du ikke bare transporteret fra ét sted til et andet. Du får nemlig også en helt unik oplevelse i New York.

På en tur med Roosevelt Island Tram er du garanteret smukke udsigter over Manhattan skyline og East River fra en helt ny vinkel.

15 Utrolige Udsigtspunkter i New York City - Roosevelt Island Tram - Rejs Dig Lykkelig
Foto af Patrick T’KindtUnsplash

 

Gratis Udsigtspunkter i New York


10. Staten Island Ferry

Hvis du ikke har planer om at besøge Frihedsgudinden, kan du med fordel tage på en sejltur med Staten Island Ferry.

Færgen sejler lige forbi Frihedsgudinden og byder desuden også på fantastiske udsigter over Manhattans skyline, Lower Manhattan og Ellis Island.

Den store orange færge sejler døgnet rundt på en rute mellem St. George Ferry Terminal på Staten Island og Whitehall Ferry Terminal på Manhattan.

Og det bedste af det hele? Det er fuldstændigt gratis at sejle med færgen, selvom sælgerne ved kajen måske forsøger at bilde dig noget andet ind. Du kan se Staten Island Ferrys tidsplan her.

 

11. Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge byder uden tvivl på et af de bedste gratis udsigtspunkter i New York. Undervejs på en gåtur på den ikoniske gamle bro, bliver du mødt af en enestående udsigt over Manhattans skyline.

Du må heller ikke glemme at besøge Brooklyn Bridge Park, som især kan anbefales ved solnedgang. Sørg for at tage gåturen over Brooklyn Bridge fra Brooklyn-siden til Manhattan-siden, så du går lige imod Manhattans imponerende skyline.

Du kan eventuelt tage metroen fra Manhattan til Brooklyn, udforske Brooklyn, besøge Brooklyn Bridge Park og derefter gå tilbage over Brooklyn Bridge.

Brooklyn Bridge - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Brooklyn Heights Promenade

Brooklyn Heights Promenade er en 557 meter lang gangbro, som strækker sig fra Brooklyn Heights til Brooklyn Bridge Park. Det er et skønt område, som byder på et af de bedste udsigtspunkter i New York.

Herfra har du ikke bare udsigt til Manhattans skyline, men også New York Harbour og Frihedsgudinden. Det kan især anbefales at besøge Brooklyn Heights Promenade ved solnedgang.


Læs også: Guide til bydele i New York

 

13. Dumbo

Dumbo (Down Under the Manhattan Bridge Overpass) ligger omkring 15 minutters gang fra Brooklyn Heights Promenade.

Dumbo er et gammelt industriområde, som i dag er forvandlet til et moderne og kunstnerisk distrikt med økologiske spisesteder, trendy caféer og hipster butikker.

Når du besøger Dumbo, skal du huske at tage hen til hjørnet af Washington Street og Water Street. Her kan du opleve en af de absolut mest ikoniske udsigter af Brooklyn Bridge.

Den enorme bro troner højt og hvis du placerer dig rigtigt, kan du endda få et glimt af Empire State Building mellem søjlerne.

Dumbo - Rejs Dig Lykkelig

 

14. High Line

High Line er en af de mest unikke parker i New York og er beliggende på en gammel jernbanestrækning omkring 7 meter over gadeplan.

Parken strækker sig over 2,3 kilometer og byder på smukke udsigter over Hudson River og Downtown New Yorks skyline. Rundt omkring i den aflange park, kan du desuden finde et stort antal blomster, træer og kunstværker.


Læs også: 20 Gratis Oplevelser i New York

 

15. Tudor City Bridge

Et andet af de bedste gratis udsigtspunkter i New York, finder du fra Tudor City Bridge på 42nd Street.

Herfra får du en fantastisk udsigt over den ikoniske gade nedenunder, som fungerer som et skæringspunkt mellem Times Square, Chrysler Building og New York Public Library.

Det kan især anbefales at besøge Tudor City Bridge ved solopgang eller solnedgang, hvor du kan opleve det berømte Manhattanhenge.

Dette er et fænomen, hvor den opgående sol eller nedgående sol passer perfekt til de øst-vestlige gaders forløb på Manhattan. Det er virkelig et smukt syn, når solens stråler rammer gaden mellem skyskraberne.

15 Utrolige Udsigtspunkter i New York City - Tudor City Bridge - Rejs Dig Lykkelig


Det var alt på denne liste over de bedste og mest utrolige udsigtspunkter i New York City. Kender du andre gode udsigtspunkter i New York? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs mere fra New York City:

16 Must-See Seværdigheder i New York

Rejseguide til New York

Hvor skal man bo i New York?

Praktisk huskeliste inden rejsen til USA

… Eller læs alle artikler fra New York City eller USA

Planlæg din rejse til New York:

Bestil fly til New York (reklamelink)

Bestil hotel i New York (reklamelink)

Bestil pakkerejse til New York (reklamelink)

Bestil biludlejning fra New York (reklamelink)

Bestil oplevelser i New York (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *