Billige Storbyer i Europa - Tallinn - Rejs Dig Lykkelig

11 Billige Storbyer i Europa

Planlægger du en budgetvenlig storbyferie i Europa? Glem ikke at tjekke denne liste over billige storbyer i Europa, som er værd at besøge.

Drømmer du om en storbyferie i Europa, men er budgettet ikke helt med på klassiske storbyer som Rom, London og Paris? Så er du landet på den helt rigtige rejseblog!

Denne artikel indeholder en liste over billige storbyer i Europa, som helt klart er et besøg værd.

Listen domineres især af østeuropæiske storbyer. Der kan nemlig være mange penge at spare ved, at rejse mod øst fremfor vest. I Østeuropa rækker pengene som regel meget længere end i Vesteuropa.

Herunder får du en række billige alternativer til en budgetvenlig storbyferie i Europa. Bemærk, at byerne ikke er listet i en bestemt rækkefølge.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af storbyferien:

Bestil fly til rejsen (reklamelink)

Bestil hotel til rejsen (reklamelink)

Bestil pakkerejse til rejsen (reklamelink)

Bestil biludlejning til rejsen (reklamelink)

Bestil oplevelser på rejsen (reklamelink)

 

Billige Storbyer i Europa:


1. Bukarest, Rumænien

Bukarest er Rumæniens hovedstad og en af de absolut billigste storbyer i Europa.

Her er prisniveauet lavt på alt fra overnatning og transport til mad og shopping. Ja, faktisk er prisniveauet omkring halvpris i forhold til i Danmark.

Ikke nok med det, så er Bukarest også en af de mest oversete storbyer i Europa. Byen blev engang kaldt for Østens Paris, men efter 2. verdenskrig og kommunismen er meget af byen desværre blevet ødelagt.

Det har resulteret i, at Bukarest i dag består af en god blanding af gammelt og nyt. Her bliver du mødt af grå betonbygninger og faldefærdige huse, men også flotte parker, brede boulevarder og smukke paladser.

Lyder den rumænske hovedstad som noget for dig? Så kan du finde pakkerejser til Bukarest her (reklamelink) samt hoteller i Bukarest her (reklamelink).

Bukarest - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Prag, Tjekkiet

Prag er endnu en af de billige storbyer i Europa. Det er hovedstaden i Tjekkiet og er efterhånden blevet en uhyre populær rejsedestination for os danskere!

I Prag bliver du mødt af en romantisk atmosfære og meget billige priser. Her oser der af charme med brostensgader, gamle bygninger, historiske seværdigheder, smukke broer og udsøgte madoplevelser.

Du kan med fordel kigge efter billige pakkerejser til Prag her (reklamelink). Der er virkelig mange pakkerejser at vælge imellem, som med garanti giver god værdi for pengene.

Hvis du hellere vil planlægge rejsen på egen hånd, kan du også finde mange gode hoteller i Prag her (reklamelink).


Læs også: 22 Must-See Seværdigheder i Prag

Billige Storbyer i Europa - Prag - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Vilnius, Litauen

Vilnius er Litauens lille hovedstad og er kun hjem til omkring 550.000 indbyggere. Den lille størrelse er medvirkende til, at byen er perfekt til en kort weekendtur i Europa.

Den Litauenske hovedstad er en kontrastfyldt by, som bærer på en lang og turbulent historie med krige, undertrykkelse og meget mere.

Her er der grå betonbygninger og skæve middelalderlige huse såvel som farvestrålende bygninger og moderne monumenter. Hele byen er præget af forskellige stilarter, som tilsammen skaber en levende og spændende by.

Det er også netop derfor, at det er en af de bedste billige storbyer i Europa for arkitektur- og kunstinteresserede.

Vilnius byder desuden på utallige grønne parker, storslåede kirker, spændende museer og gode shoppingmuligheder. Kig efter pakkerejser til Vilnius her (reklamelink) og hoteller i Vilnius her (reklamelink).

Billige Storbyer i Europa - Vilnius - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Zagreb, Kroatien

Kroatiens hovedstad er endnu et budgetvenligt rejsemål, som ofte bliver glemt i skyggen af andre billige storbyer i Europa. Det er virkelig ærgerligt, for Zagreb er en meget smuk by med fordelagtige priser.

Zagreb emmer af charme og historie, som især kommer til udtryk i det velbevarede middelaldercentrum.

Her er der fyldt med snævre brostensgader, flot arkitektur, storslåede kirker, livlige caféer og gode shoppingmuligheder.

Udover at nyde middelalderstemningen i Zagreb, kan du også slappe af i byens mange parker, udforske museer og feste i det livlige natteliv.

Hvis du trænger til at slippe lidt væk fra storbyen, er der desuden rig mulighed for at tage på udflugter. Du kan f.eks. besøge nogle af de flotte naturområder i Kroatien, som ligger i kort afstand fra byen.

Vil du gerne på storbyferie i Kroatiens hovedstad? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Zagreb her (reklamelink).

 

5. Tallinn, Estland

Tallinn er Estlands hovedstad og en af Europas bedst bevarede middelalderbyer. Ikke nok med det, så er det også en af Europas billigste og mest budgetvenlige storbyer!

På en rejse til Tallinn, bliver du mødt af en kontrastfyldt by med en perfekt sammensmeltning af gammelt og nyt.

Her blandes smalle brostensgader og skæve huse med nytænkende caféer og moderne teknologi. Uanset dit formål med rejsen, er der mange spændende ting at give sig til i Estlands charmerende hovedstad.

Vidste du for resten, at Tallinn også er stedet, hvor dannebrog faldt ned fra himlen for mere end 800 år siden?

Hvis Estlands hovedstad lyder som noget for dig, kan du finde mange gode pakkerejser til Tallinn her (reklamelink) samt hoteller i Tallinn her (reklamelink).

Tallinn - Rejs Dig Lykkelig
Foto af KarsonUnsplash

 

6. Beograd, Serbien

Serbiens hovedstad er en af de absolut billigste og mest oversete storbyer i Europa. Ligesom mange andre østeuropæiske storbyer, bærer Beograd også på en dramatisk og dyster fortid med krige og undertrykkelse.

I dag er Beograd heldigvis blomstret op til at være en spændende og hip storby, som i dén grad er på vej ud af krigens skygge.

Den serbiske hovedstad byder på alt fra historiske seværdigheder og monumenter til hyggelige kvarterer, gode spisesteder og et rigt byliv. Der er også mange flotte kirker, naturskønne floder, kulturelle museer og meget mere.

Befolkningen er desuden utroligt venlige og priserne ligger langt under niveauet herhjemme i Danmark.

Du kan kigge efter pakkerejser til Beograd her (reklamelink). Ellers kan du også finde et varieret udvalg af hoteller i Beograd her (reklamelink).

Beograd - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Istanbul, Tyrkiet

Tyrkiet ligger teknisk set ikke i Europa. Alligevel ligger Istanbul faktisk både i Europa og Asien på én og samme tid.

De politiske uroligheder i landet de seneste år har resulteret i, at det er et billigt sted til en storbyferie. Så hvorfor ikke udnytte chancen og opleve den fantastiske og fortryllende tyrkiske storby?

I Istanbul venter der alt det bedste fra vesten og østen i en perfekt sammensmeltning. Her kan du se storslåede moskéer og gamle kirker, udforske ekstravagante slotte og tage på shopping i verdensklasse.

Ja, faktisk er Istanbul en af de bedste shoppingbyer i Europa med enorme shoppingcentre og markeder. Du kan finde mange gode pakkerejser til Istanbul her (reklamelink).

Hvis du hellere vil planlægge rejsen på egen hånd, kan du med fordel kigge efter hoteller i Istanbul her (reklamelink).


Læs også: De 18 Bedste Oplevelser i Istanbul

Billige Storbyer i Europa - Istanbul - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Riga, Letland

Riga er Letlands hovedstad og er en moderne storby i rivende udvikling. Alligevel har byen formået at bevare en god portion af sin oprindelige historie og arkitektur.

Byens udvikling har resulteret i en spændende blanding af fortid og nutid. Her finder du alt fra en charmerende gammel bydel, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste til moderne tætpakkede shoppinggader.

I Riga føles det som om, at træde ind i et eventyr. Overalt bliver du mødt af huse med jugendfacader, gourmetrestauranter og stemningsfulde caféer.

Letlands hovedstad er anderledes, spændende, kulturel, historisk, ung og mystisk på én og samme tid. Du kan med fordel kigge efter gode og billige pakkerejser til Riga her (reklamelink).

Vil du hellere selv stå for planlægningen? Så findes der et bredt og varieret udvalg af hoteller i Riga her (reklamelink).

 

9. Krakow, Polen

En liste over billige storbyer i Europa er selvfølgelig ikke komplet uden at nævne Krakow. Den polske storby er nemlig en af de billigste og mest populære europæiske storbyer.

Krakow er det perfekte sted at rejse til, hvis du drømmer om en eventyrlig atmosfære med gamle middelalderbygninger og historiske seværdigheder.

Ikke nok med det, så er Krakow også det perfekte valg for dig, som er interesseret i historien om 2. verdenskrig. Ikke langt derfra, kan du nemlig besøge den berygtede koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau.

Lyder den polske storby som noget for dig? Så kan du finde et bredt udvalg af billige pakkerejser til Krakow her (reklamelink) og hoteller i Krakow her (reklamelink).


Læs også: 25 Must-See Seværdigheder i Krakow

Krakow - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Sofia, Bulgarien

Sofia er Bulgariens hovedstad og er en smuk og billig storby med mange spændende seværdigheder. Det er dog ikke ligefrem verdens mest kendte seværdigheder, men nærmere ukendte perler.

Overalt i Sofia bliver du mødt af storslåede katedraler, synagoger, moskeer og bygningsværker i forskellige stilarter.

Derudover byder byen også på et fantastisk Middelhavskøkken og ligger kun i kort afstand fra store naturoplevelser.

Det er muligt at finde lidt pakkerejser til Sofia her (reklamelink). Der er dog desværre ikke så mange pakkerejser at vælge imellem, da det endnu ikke er en populær europæisk storby.

En helt anden mulighed er bestille fly og hotel hver for sig. Du kan f.eks. finde et stort udvalg af hoteller i Sofia her (reklamelink).

Billige Storbyer i Europa - Sofia - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Budapest, Ungarn

En anden af de billige storbyer i Europa er Ungarns hovedstad, Budapest. Den smukke hovedstad er opdelt af floden Donau og er spækket med charmerende gader, betagende arkitektur og gotiske slotte.

Her kan du tag på en bådtur på floden, slentre rundt i gaderne, nyde lidt selvforkælelse i byens mange kurbade og opleve spændende seværdigheder.

Budapest er ikke bare en af de billigste, men også en af de bedste og mest populære storbyer i Europa. Her får du utroligt meget for pengene!

Hvis Budapest lyder som noget for dig, kan jeg kraftigt anbefale, at kigge efter pakkerejser til Budapest her (reklamelink). Der er virkelig mange gode og billige valgmuligheder.

Vil du hellere planlægge rejsen på egen hånd? Så kan du også finde hoteller i Budapest her (reklamelink).

Billige Storbyer i Europa - Budapest - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over billige storbyer i Europa. Hvad er dine favoritstorbyer i Europa? Hvilke budgetvenlige byer drømmer du mest om at besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Find mere inspiration til rejsen:

De Bedste Storbyer i Europa

Europas Oversete Storbyer

• Charterferie i Europa: Hvor skal man rejse hen?

… Eller læs alle artikler med ferieinspiration

Planlæg din storbyferie i Europa:

Bestil fly til rejsen (reklamelink)

Bestil hotel til rejsen (reklamelink)

Bestil pakkerejse til rejsen (reklamelink)

Bestil biludlejning til rejsen (reklamelink)

Bestil oplevelser på rejsen (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *