Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Strada della Forra - Rejs Dig Lykkelig

22 Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen

Leder du efter sjove ting at lave ved Gardasøen? Glem ikke at tjekke denne liste over de bedste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen i Italien.

Gardasøen er beliggende i det nordlige Italien, omtrent midtvejs mellem Venedig og Milano. Med et areal på 370 km2 og en dybde på op til 346 meter er det ikke bare landets største sø, men også en af de dybeste.

Der hersker ingen tvivl om, at Gardasøen er et af de mest populære rejsemål i Italien for os danskere.

Heldigvis, ligger Gardasøen i en forholdsvis kort afstand fra Danmark samtidig med, at der er utroligt smukt! Naturen viser sig virkelig fra sin bedste side imens de små feriebyer oser af charme og hygge.

Hvis du planlægger en rejse til Gardasøen, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de bedste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen i Italien.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Find hoteller ved Gardasøen (reklamelink)

Find campingpladser ved Gardasøen (reklamelink)

Find biludlejning ved Gardasøen (reklamelink)

Find aktiviteter ved Gardasøen (reklamelink)

 

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen:


1. Lazise

Det er umuligt, at lave en liste over de bedste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen uden at nævne de mest populære byer.

En af de mest populære turistbyer er Lazise, som er en rolig og charmerende gammel by med bymure og byporte. Lazise byder på dejlige sandstrande, hyggelige gader og en charmerende lille venetiansk havn.

Derudover har byen også et stort udvalg af butikker, restauranter og caféer. Hovedattraktionen er den gamle borg, Castello Scaligero di Lazise, der desværre kun kan opleves udefra.

Lazise - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Cascate del Varone

I den nordlige ende af Gardasøen finder du Cascate del Varone, der er et smukt vandfald med et fald på 98 meter. Vandfaldet skærer sig dramatisk gennem en kløft i klipperne, som vandet selv har dannet igennem tusindvis af år.

Cascate del Varone kan opleves fra flere forskellige udsigtsplatforme, hvor du bl.a. kommer gennem fugtige grotter, tunneler og en flot have.

Selvom at det er en af de største naturoplevelser ved Gardasøen, skal du ikke forvente, at besøget tager mere end 30 minutter. Alligevel er det en rigtig god oplevelse – især på de varme dage.

 

3. Sejltur på søen

En af de bedste måder at opleve Gardasøen på er fra vandsiden. Det er dermed oplagt, at tage på en bådtur – især hvis vejret er godt.

Undervejs er der garanti for enestående udsigter over det naturskønne og bjergrige landskab. Der findes mange forskellige muligheder for, at opleve søen fra vandsiden.

Du kan finde alt fra turbåde, katamaraner og færger til udlejningsbåde, pedalbåde og kajakker. Få et overblik over nogle af de bedste bådture ved Gardasøen her (reklamelink).

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Sejltur på søen - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Gardaland Park

Hvis du holder ferie ved Gardasøen med børn og teenagere er I simpelthen nødt til, at besøge Gardaland Park. Det er en af de bedste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen for børnefamilier og barnlige sjæle.

Gardaland er Italiens største forlystelsespark og byder på mere end 30 sjove forlystelser med alt fra vilde rutsjebaner til rolige toge.

Der er også et Gurli Gris-land samt flere underholdende shows og aktiviteter. Du kan med fordel købe dine billetter til Gardaland Park her (reklamelink).

 

5. Limone Sul Garda

Limone Sul Garda er en af de smukkeste og mest billedskønne byer ved Gardasøen. Den er beliggende helt nede ved søbredden i et dramatisk landskab med tårnhøje bjerge på den ene side og søen på den anden side.

Det gamle fiskerleje er kendt for sine duftende citroner, som engang var byens levebrød. I dag er der mere fokus på turismen, men du kan alligevel stadig se citrontræer og besøge et par citronhuse.

Udover citroner, byder Limone også på hyggelige smalle stræder og farverige huse, som nærmest er blevet drysset udover bjergsiden.

Her kan du besøge den charmerende havn, gå en tur på promenaden og nyde et lækkert måltid mad på en af restauranterne.

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Limone Sul Garda - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Malcesine

En anden smuk by ved Gardasøen er Malcesine, som er beliggende for foden af Monte Baldo. Her er der fyldt med smalle brostensbelagte gader, gamle middelalderbygninger, betagende udsigter og en hyggelig havn med gode spisesteder.

Hovedattraktionen i Malcesine er byens gamle Scaligerborg fra 1300-tallet. Det siges, at den verdensberømte forfatter, Goethe, har været fængslet derinde pga. en misforståelse.

I dag kan du besøge borgen, som er hjem til et historisk- og naturvidenskabeligt museum. Der er også et tårn, hvorfra der er en fantastisk panoramaudsigt over Gardasøen.


Læs også: Hvor skal man bo ved Gardasøen?

 

7. Monte Baldo

Når du besøger fornævnte Malcesine, kan du også vælge, at hoppe på svævebanen op til Monte Baldo. Med en højde på 2.218 meter er Monte Baldo det højeste bjerg ved Gardasøen.

Det er herfra du får den bedste udsigt over søen! Svævebanen tager dig ”kun” op i 1.780 meters højde, men turen derop er en stor oplevelse i sig selv.

Svævebanen stiger nemlig med en højdeforskel på mere end 4 kilometer på blot 10 minutter! Alt dette sker selvfølgelig imens du kan nyde flotte 360 graders panoramaudsigter fra den roterende kabine.

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Monte Baldo - Rejs Dig Lykkelig

 

8. Caneva Aquapark

En af de mest familievenlige seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen er Caneva Aquapark, der er et stort udendørs vandland.

Det kan især anbefales, at besøge vandlandet på de varme sommerdage, hvor du trænger til at køle lidt ned.

Caneva Aquapark dækker over et stort område med flere forskellige swimmingpools, vandrutsjebaner og sjove aktiviteter til alle aldre. Hvis sulten melder sig undervejs, er der også mange udmærkede spisesteder.

 

9. Riva del Garda

I den nordligste ende af Gardasøen finder du den historiske by, Riva del Garda. Byen ligger i de fineste omgivelser med stejle klipper og høje bjerge på den ene side og Gardasøens blå bølger på den anden side.

Den farverige by er den næststørste by ved søen. Her er der et rigt forlystelsesliv med gode shopping- og underholdningsmuligheder.

Riva del Garda byder desuden på mange historiske bygninger, en hyggelig lille havn og meget mere.

Riva del Garda - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Strada della Forra

Hvis du elsker en god køretur, er Strada della Forra helt klart en af de bedste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen! Strada della Forra er kendt for, at være en af de smukkeste og mest naturskønne vejstrækninger i verden.

Den spektakulære og snævre vej menes også, at være en af verdens farligste, fordi den er fyldt med hårnålesving, blinde vinkler og lave tunneler.

Vejen er ofte så smal, at der kun er plads til én bil ad gangen. Det er dermed vigtigt, at du er en rigtig god chauffør – og kører efter forholdende!

En køretur på Strada delle Forra er virkelig eventyrlig med sin smukke natur og betagende udsigter undervejs. Det er da heller ikke helt uden grund, at den er benyttet i adskillige bilreklamer og film såsom James Bond.

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Strada della Forra - Rejs Dig Lykkelig

 

11. Madonna della Corona

En af de mest specielle attraktioner ved Gardasøen er Madonna della Corona. Denne imponerende kirke klamrer sig på smukkeste vis til en stejl og næsten lodret klippevæg.

Kirken har været et yndet mål for pilgrimsrejsende i århundreder og er et besøg værd pga. sin specielle beliggenhed. Glæd dig til en skøn vandretur i naturskønne omgivelser med en rolig atmosfære og fantastiske udsigter undervejs.

 

12. Parco Giardino Sigurtà

Parco Giardino Sigurtà ligger lidt syd for Gardasøen og er en kæmpestor blomsterpark, der dækker over et område på mere end 600.000 kvadratmeter.

Den flotte naturpark er hjem til millioner af planter og menes at være en af verdens mest spektakulære blomsterparker.

Udover planter, er der også 18 idylliske søer og damme, som indbyder til afslapning. Gå en tur på parkens flotte stier, lej en cykel eller bliv fragtet rundt i en golfvogn eller et minitog.

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Parco Giardino Sigurtà - Rejs Dig Lykkelig

 

13. Sirmione

Det er ganske enkelt umuligt, at lave en liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen uden at nævne Sirmione.

Den billedskønne by er beliggende på en lille halvø og er en af de mest populære feriebyer ved Gardasøen. Den eneste måde, at komme ind til byen på, er ved at krydse en vindebroen, der tilhører Castello di Sirmione.

Denne gamle Scaligerborg menes, at være en af de bedst bevarede fæstninger i Italien. Glem ikke at tage op i borgens tårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt!

Sirmione emmer af historie og byder desuden også på fæstningsmure, smalle gader, smukke haver, gamle ruiner og meget mere. Glem ikke at besøge Grotte di Catullo, Jamaica Beach og Terme di Sirimione.

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Sirmione - Rejs Dig Lykkelig

 

14. Movieland Studios

Movieland Studios er en forlystelses- og temapark, der er inspireret af Universal Studios i USA. Parken er dedikeret til filmens verden og byder på et stort udvalg af spændende forlystelser med fokus på filmverdenen.

Udover forlystelser, byder parken også på mange underholdende shows, sjove aktiviteter og imponerende filmsæt med specialeffekter.

Der hersker altså ingen tvivl om, at Movieland Studios er en af de sjoveste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen for hele familien.

 

15. Parco delle Cascate

Vandfaldsparken, Parco delle Cascate, er en skøn naturpark, som I ikke bør gå glip af under jeres ferie ved Gardasøen. Den er smukt beliggende nede i en frodig dal med en fantastisk natur.

Her er der fyldt med stejle klipper, mystiske grotter, grønne planter og rindende vandløb. Det helt store trækplaster er de 18 vandfald, som kan begejstre store såvel som små.

Parco delle Cascate har et godt stisystem med tre afmærkede ruter af forskellig længde. Uanset hvilken du vælger, er det en god idé, at afsætte et par timer. Det kan nemlig sagtens tage lang tid, at udforske parken.

Vær desuden opmærksom på, at turen ned til parken og tilbage igen kan være lidt krævende – især hvis der er varmt.


Læs også: Vandfaldsparken Parco delle Cascate

Parco delle Cascate - Rejs Dig Lykkelig

 

16. Parco Termale del Garda

Hvis du trænger til afslapning, er Parco Termale del Garda en af de bedste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen. Det er beliggende i byen, Cola, og er en stor termisk park med varmt vand fra naturlige underjordiske kilder.

Inde i parken kan du bade i to søer og en swimmingpool med varmt termisk vand, der siges at have en helbredende effekt på adskillige lidelser.

Parco Termale del Garda byder selvfølgelig også på lidt faciliter såsom omklædningsrum, brusere, toiletter og et par spisesteder.

 

17. Garda by Bike

Selvom at Garda by Bike egentligt først er færdigbygget om nogle år, er det stadig muligt at opleve et lille stykke af cykelstien.

Når den står færdig, bliver det en 140 kilometer lang cykelsti, der snor sig hele vejen rundt langs Gardasøens bred.

Cykelstien betragtes ofte som en af Europas mest spektakulære cykelstier, fordi den er omgivet af naturlig skønhed og smukke udsigter. Ja, faktisk hænger cykelstien nogle gange helt ud over kanten af klippesiderne!

Det smukkeste stykke af Garda by Bike er efter sigende den del, der forbinder Capo Reamol med Limone sul Garda. Det er måske ikke helt forkert – for her er virkelig flot! Stien kan også sagtens benyttes af fodgængere.

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Garda by Bike - Rejs Dig Lykkelig

 

18. Torbole

Torbole er en historisk gammel fiskerby i den nordlige ende af Gardasøen. Byen er især kendt for sin luftige og til tider kølige vind, som gør det til et ideelt sted til windsurfing og sejlads.

Derudover byder Torbole også på mange uforglemmelige naturoplevelser med gode muligheder for vandring, klatring, cykling og mountainbike-kørsel.

Du kan f.eks. gå en tur på Busatte – Tempesta Forest Path, nyde udsigten fra Belvedere Viewpoint eller besøge Marmitte dei Giganti.

 

19. Besøg en vingård

I området omkring Gardasøen er der fyldt med vinmarker og vingårde, der producerer gode smagfulde vine. Den bedste måde at smage vinene på, er selvfølgelig ved at tage på vinsmagning på en lokal vingård.

Nogle af Italiens mest kendte rødvine stammer fra vinområderne Bardolino og Valpolicella, som er beliggende lige øst for Gardasøen.

Du kan også besøge vinområdet, Franciacorta, hvor der produceres mousserende vine efter champagne-metoden. Find vingårdsbesøg ved Gardasøen her (reklamelink).

Besøg en vingård - Rejs Dig Lykkelig

 

20. Rocca di Manerba

En anden af de bedste seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen er Rocca di Manerba, der består af ruinerne af en gammel fæstning.

Den er beliggende på et naturskønt forbjerg, højt over det omkringliggende område. Parker bilen i nærheden af det arkæologiske museum, og gå det sidste stejle stykke op til toppen af bjerget.

Fremme ved de gamle ruinerne, bliver du mødt af en af de bedste panoramaudsigter over den sydlige del af Gardasøen.

Seværdigheder og Oplevelser ved Gardasøen - Rocca di Manerba - Rejs Dig Lykkelig

 

21. Aquardens

I nærheden af Gardasøen finder du Aquardens, der er Italiens største spacenter. Her finder du en lang række indendørs- og udendørspools med varmt termisk vand, der siges at have en helbredende effekt.

Udover de mange pools, byder Aquardens også på flere saunaer, dampbade, et wellnesscenter og meget mere. Du kan med fordel købe billetter til Aquardens her (reklamelink).

P.s. børn er også velkomne i Aquardens. Ja, faktisk er der endda to børnepools, hvor der bl.a. er vandrutsjebaner og en børneklub med mange sjove aktiviteter for de små.

 

22. Udflugter fra Gardasøen

Til slut kan vi selvfølgelig heller ikke undgå, at nævne de mange udflugtsmuligheder fra Gardasøen. Med sin gode centrale placering i det nordlige Italien, er der nemlig et bredt udvalg af muligheder!

Fra Gardasøen er der f.eks. under 200 kilometer til populære italienske byer som Verona, Milano, Venedig og Bologna.

Der er heller ikke langt til Dolomitterne, der udgør den sydlige del af de italienske Alper. Du kan finde et stort udvalg af udflugter fra Gardasøen her (reklamelink).

Gode Dagsture - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt på denne liste over de bedste must-see seværdigheder og oplevelser ved Gardasøen. Hvad er dine favoritoplevelser ved Gardasøen? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil?

Læs flere artikler fra Italien:

• Hvor skal man bo ved Gardasøen?

6 Skønne Byer ved Gardasøen

Vigtige ting du SKAL vide inden rejsen til Italien

6 Gode Campingområder i Italien

… Eller læs alle artikler fra Gardasøen eller Italien

Planlæg din rejse til Gardsøen:

Find hoteller ved Gardasøen (reklamelink)

Find campingpladser ved Gardasøen (reklamelink)

Find biludlejning ved Gardasøen (reklamelink)

Find aktiviteter ved Gardasøen (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *