16 Oversete Seværdigheder i Berlin - Rejs Dig Lykkelig

16 Oversete Seværdigheder i Berlin

Leder du efter sjove ting at lave i Berlin, Tyskland? Glem ikke at tjekke denne liste med de sjoveste og bedste oversete seværdigheder i Berlin.

Berlin byder på et stort antal spændende seværdigheder og attraktioner for hele familien. Der er faktisk så mange seværdigheder i Berlin, at det mildest talt er umuligt, at se dem alle under én enkelt rejse.

Det store udvalg at sjove ting at lave i Berlin er desværre medvirkende til, at nogle af de gode oplevelser ofte bliver glemt i mængden.

Hvis du planlægger en storbyferie i Berlin, er der heldigvis hjælp på vej. Her får du en artikel med nogle af de bedste og sjoveste oversete seværdigheder i Berlin.

Inden du fortsætter, må du heller ikke glemme at læse min populære artikel med must-see seværdigheder i Berlin. Den vil helt sikkert give endnu mere inspiration til en fantastisk storbyferie!

Oversete seværdigheder i Berlin - Treptower Park i Berlin - Rejsdiglykkelig.dk

 

Oversete Seværdigheder i Berlin


1. Botanischer Garten Berlin

Botanischer Garten Berlin er en kæmpestor botanisk have i Berlin, som er hjem til mere end 22.000 forskellige plantearter. Mange af planterne vokser i det fri imens de tropiske planter vokser i havens 16 store væksthuse.

Med sine 43 hektar og det enorme udvalg af planter, er Botanischer Garten Berlin en af de største og vigtigste botaniske haver i verden.

 

2. Computerspielemuseum

Computerspielemuseum er et lille museum dedikeret til computerspil. Her kan du tage på en historisk gennemgang af diverse spil og spillemaskiner.

Museet kan faktisk prale af, at have Europas største samling af software og hardware til computere og andre spillemaskiner.

Hvis du er en ægte gamer eller en nørdet computer geek, er Computerspielemuseum altså en af de sjoveste oversete seværdigheder og oplevelser i Berlin! Du kan købe billetter til Computerspielemuseum her (reklamelink).

 

3. Classic Remise

Classic Remise er et imponerende bilmuseum med et stort antal klassiske biler. I modsætning til mange andre bilmuseer, kan du opleve bilerne bliver startet op, kører rundt og bliver repareret.

Her er det nemlig ejerne af bilerne, som har dem udstillet. Bilmuseet er fyldt med skinnende køretøjer med bilmærker såsom Ferrari, Bentley, Lamborghini og mange andre.

Entréprisen skal bestemt ikke forhindre dig i, at besøge Classic Remise. Det er nemlig en af de oversete seværdigheder i Berlin, som er gratis at opleve!

Oversete seværdigheder i Berlin - Classic Remise - Rejsdiglykkelig.dk

 

4. Modellpark Berlin-Brandenburg

Modellpark Berlin-Brandenburg er en miniaturepark. Her er der meget nøjagtige minimodeller af Brandenburger Tor, Reichtag, Neue Wache, Siegessäule, Pergamonmuseet og mange andre berømte attraktioner i Berlin.

Ja, faktisk er der mere end 80 minimodeller, som er bygget i en 1:25 skala af deres oprindelige størrelse.

De mange minimodeller er udarbejdet i samarbejde med mennesker med psykiske og fysiske udfordringer. Deres udfordringer gør det svært for dem, at varetage et fast og normalt arbejde.

Heldigvis, har Modellpark Berlin-Brandenburg gjort det muligt for dem, at få en meningsfuld beskæftigelse i parken.

 

5. Berlin Hauptbahnhof

En af de bedste oversete seværdigheder i Berlin, er at smutte en tur forbi Berlins hovedbanegård. Berlin Hauptbahnhof er Europas største banegård og benyttes dagligt af 350.000 passagerer.

Det imponerende bygningsværk stod færdig tilbage i 2006, og består af uendeligt mange tons stål og glas. Banegården er i 5 etager med togspor i flere forskellige etager.

Udover at nyde den flotte moderne bygning, kan du også shoppe i lidt forretninger eller snuppe et hurtigt måltid på en café.

 

6. Museum für Naturkunde

Museum für Naturkunde er Tysklands største naturhistoriske museum. Det er uden tvivl en af de bedste oversete seværdigheder i Berlin, som du ikke må snyde dig selv for!

Museet er mest kendt for sit store dinosaurskelet, Brachiosaurus Brancai, som er et af de største opstillede dinosaurskelletter i verden!

Derudover byder Museum für Naturkunde også på en stor samling på mere end 30 millioner genstande inden for zoologi, palæontologi, geologi og mineralogi. Du kan forudbestille dine billetter til Museum für Naturkunde her (reklamelink).


Læs også: 25 Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere

Museum für Naturkunde - Rejsdiglykkelig.dk

 

7. Britzer Garten

Britzer Garten er en af de mest moderne parker i Berlin og byder på en skøn afslappende stemning. Parken er hjem til tusindvis af forskellige blomster, men der er også søer, vandløb og temahaver.

Inde i parken, kan du også se Europas største solur. Et besøg i Britzer Garten er en af de bedste oversete seværdigheder og oplevelser i Berlin, hvis du trænger til afslapning i rolige og frodige omgivelser.

 

8. Panoramapunkt

Panoramapunkt er et udsigtspunkt på toppen af det 101 meter høje Kollhoff-Tower, som er beliggende centralt på Potsdamer Platz.

Herfra er der en fantastisk udsigt over Berlin med højhuse, berømte seværdigheder og TV-tårnet i det fjerne. Selvom at det ikke er lige så højt, er Panoramapunkt et udmærket alternativ til udsigtspunktet i Berlins TV-tårn.

Du kommer op til toppen af tårnet ved hjælp af Europas hurtigste elevator, som tager dig op i 101 meters højde på blot 20 sekunder. Køb billetter til Panoramapunkt her (reklamelink).

 

9. Jüdisches Museum Berlin

Jüdisches Museum Berlin er Europas største jødiske museum og dokumenterer 2.000 års jødisk historie i Tyskland.

Her kan du udforske det jødiske liv og deres traditioner gennem tusindvis af år. Højdepunkterne på Jüdisches Museum Berlin omfatter bl.a. underjordiske passager, Holocaust Tower og Exile Garden.

 

10. Sony Center

En af de mest populære oversete seværdigheder i Berlin er Sony Center. Det ligger på Potsdamer Platz og er en af de mest specielle bygninger i Berlin.

I det udendørs center, kan du bl.a. finde en biograf samt lidt restauranter, butikker, kontorer og lejligheder. Når du står midt inde i centret, er der en god udsigt til det fascinerende tag, som skifter farve om aftenen.

Oversete seværdigheder i Berlin - Sony Center - Rejsdiglykkelig.dk

 

11. Deutsches Technikmuseum Berlin

Deutsches Technikmuseum Berlin er et teknisk museum med et bredt udvalg af gammel og ny teknologi samt videnskab. Museets hovedudstillinger omfatter bl.a. tysk søfart, luftfart, jernbanetrafik, energiproduktion og computerteknik.

Under et besøg på museet, kan du bl.a. se verdens første computer, damplokomotiver, fly, skibe og mange andre spændende genstande.

Deutsches Technikmuseum Berlin er uden tvivl en af de sjoveste oversete seværdigheder i Berlin, hvis du er interesseret i teknik.

 

12. Welt Balloon

Welt Balloon er en kæmpestor luftballon i Berlins centrum. Ja, faktisk anses den for, at være én af verdens største helium balloner.

Når du er på storbyferie i Berlin, har du mulighed for, at komme op i den store luftballon. Her bliver du hejst cirka 150 meter op i luften, hvorfra der er en spektakulær udsigt over Berlin.

Luftballonen bliver nogenlunde det samme sted under hele turen, da den er spændt fast til en lang snor. Det er dermed kun muligt for luftballonen, at svæve op og ned. Du kan købe billetter til Welt Balloon her (reklamelink).


Læs også: 11 Fantastiske Udsigtspunkter i Berlin

 

13. Olympiastadion Berlin

Olympiastadion Berlin stod færdig i 1936, da den skulle være vært for de Olympiske Lege samme år. Det er bygget til at kunne huse omkring 100.000 tilskuere, men ifølge reglerne er der kun plads til 75.000 tilskuere.

Efter en stor ombygning fra 2000 til 2004, er Olympiastadion omdannet til et moderne stadion. I dag kan den både benyttes til fodbold, koncerter og meget andet.

Olympiastadion er hjem til fodboldklubben Hertha BSC Berlin, som spiller i den bedste tyske liga. Hvis du interesserer dig for fodbold eller de Olympiske Lege, er stadionet en af de bedste oversete seværdigheder i Berlin.

Olympia Stadion - Rejsdiglykkelig.dk

 

14. Berliner Funkturm

Berliner Funkturm stod færdig i 1926 og er Berlins Radiotårn. Det bliver også kaldt for Berlins svar på Eiffeltårnet i Paris. Tårnet har en restaurant i 52 meters højde og en udsigtsplatform i 125 meters højde.

Tilbage i 1935 blev verdens første fjernsynsprogram faktisk sendt fra tårnet! Berliner Funkturm er dermed også lidt af en historisk seværdighed i Berlin.

 

15. Dokumentationszentrum NS-Zwangsarbeit

Dokumentationszentrum NS-Zwangsarbeit er en gammel Nazi tvangsarbejdslejr, som er usædvanligt godt bevaret. Den historiske lejr er faktisk den eneste af sin art i Tyskland.

Lejren består af 11 barakker, hvoraf 2 af barakkerne har et dokumentationscenter om nazisternes tvangsarbejdslejr.

Dokumentationszentrum NS-Zwangsarbeit er uden tvivl en af de mest spændende oversete oplevelser i Berlin. Her får du et helt unikt indblik i den frygtelige tid, hvor nazisterne hærgede i Berlin og store dele af Europa.


Læs også: 25 Gratis Oplevelser i Berlin

 

16. Treptower Park

Treptower Park står som et mindesmærke til ære for 7.000 af de 80.000 sovjetiske soldater, der mistede livet under 2. verdenskrig.

Skulpturene i parken er virkelig enorme og imponerende! De er så store, at de får mennesker til at virke som bittesmå myrer. Når du er på storbyferie i Berlin, er Treptower Park helt sikkert et besøg værd.

Oversete seværdigheder i Berlin - Treptower Park - Rejsdiglykkelig.dk

Det var alt på denne liste over de bedste og sjoveste oversete seværdigheder i Berlin, Tyskland.

Har du forslag til andre gode oversete seværdigheder i Berlin? Det kan f.eks. være steder, som du ikke synes får den opmærksomhed som de burde. Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Berlin:

Rejseguide til Berlin

31 Must-See Seværdigheder i Berlin

25 Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere

Shopping Guide til Berlin

Guide til Offentlig Transport i Berlin

… Eller læs alle artikler fra Berlin eller Tyskland

Planlæg din storbyferie i Berlin:

Bestil fly til Berlin (reklamelink)

Bestil hotel i Berlin (reklamelink)

Bestil pakkerejse til Berlin (reklamelink)

Bestil biludlejning i Berlin (reklamelink)

Bestil oplevelser i Berlin (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

kommentarer