Planlægger du en charterferie med børn? Så skal du huske, at læse min artikel om de bedste familievenlige charterrejsemål for børnefamilier.
Når du planlægger en ferie for hele familien, er det vigtigt at finde destinationer, der tilbyder aktiviteter og faciliteter for både børn og voksne.
Heldigvis, findes der mange charterdestinationer, som imødekommer netop dette. Det er tilmed en nem og tryg rejseform, hvor du sparer en del tid på planlægningen.
Det er derfor slet ikke så svært at forstå, hvorfor det er sådan en populær rejseform. Herunder kan du samle en masse inspiration til nogle af de bedste familievenlige charterrejsemål.
Familievenlige Charterrejsemål for Børnefamilier:
1. Mallorca, Spanien
Vi starter benhårdt ud med Mallorca, som er en vaskeægte klassiker for børnefamilier. Den spanske ferieø byder på et hav af børnevenlige strande og hoteller med børneklubber.
Ikke nok med det, så er der også en lang række forlystelsesparker, attraktioner, vandlande og familievenlige aktiviteter.
Mallorca har tilmed en overkommelig størrelse og et mere behageligt klima end i visse andre lande. Det er især populært for børnefamilier, at opholde sig i Alcudia. Du kan finde gode pakkerejser til Mallorca her (reklamelink).
Læs også: De Bedste Steder at Bo på Mallorca
2. Kreta, Grækenland
En anden god mulighed er, at rejse til dejlige Kreta, som er den største ø i Grækenland. Her er der ligeledes et behageligt klima og mange solskinstimer.
På Kreta finder du en overflod af lange sandstrande og rolige bugter, der egner sig helt perfekt til børn. Der er også mange sjove attraktioner, historiske oplevelser og resorts med fokus på store såvel som små.
Lyder det som den oplagte destination for dig? Så kan du med fordel kigge efter charterrejser til Kreta her (reklamelink).
Læs også: 12 Gode Oplevelser på Kreta
3. Golden Sands, Bulgarien
Er du på udkig efter en lidt billigere charterferie med børn? Så kan Golden Sands i Bulgarien være et glimrende valg!
Her får du meget for pengene samtidig med, at der er gode muligheder for afslapning på stranden eller ved poolen. Der er også mange sjove aktiviteter og udflugtsmuligheder.
Golden Sands er ikke kun et populært rejsemål for familier med børn, men også for festglade unge. Sørg derfor for, at bo lidt væk fra strandpromenaden og bargaden i centrum.
Du kan kigge efter pakkerejser til Golden Sands her (reklamelink). Du kan også rejse til Sunny Beach, men vær igen opmærksom på de vilde festområder i byen.
4. Cypern
Et andet af de mest familievenlige charterrejsemål for børnefamilier er Cypern. Den skønne ferieø ligger i Middelhavet og er især kendt for sit solrige klima og flotte sandstrande.
Der kan være meget varmt om sommeren. Derfor er det især et godt sted at tage hen udenfor sommer-højsæsonen.
Heldigvis, er der mange all inclusive-hoteller, som tilbyder alt fra voksenpools og børnepools til underholdning og aktiviteter. Øen byder bl.a. også på forlystelsesparker og historiske steder. Find rejser til Cypern (reklamelink).
5. Algarvekysten, Portugal
Algarvekysten ligger i det sydlige Portugal og er et meget overset rejsemål i Europa. Det er ellers til trods for, at der er utroligt smukt.
På Algarvekysten ligger der en perlerække af charmerende kystbyer, gyldne sandstrande og klippefyldte bugter. Derudover er der også mange forlystelsesparker og attraktioner for både børn og voksne.
Det er altså et meget overset sted, som ellers egner sig perfekt til børnefamilier. Du kan finde pakkerejser til Algarvekysten her (reklamelink).
Læs også: 19 Ting du kan lave på Algarvekysten
6. Gran Canaria, Spanien
Gran Canaria er den tredjestørste af De Kanariske Øer i Spanien. Øgruppen ligger nordvest for Afrikas kyst, så her er der et varmt klima året rundt.
Som et resultat heraf, er det eftertragtet at rejse til De Kanariske Øer i vinterferien og vinterhalvåret. Mange vælger at besøge Gran Canaria, der byder på noget for alle aldersgrupper.
Her er der massevis af børnevenlige strande, attraktioner, forlystelsesparker, vandlande og familievenlige overnatningssteder.
Du kan med fordel se efter charterrejser til Gran Canaria her (reklamelink). Ellers kan jeg også anbefale, at besøge den kanariske ø, Tenerife.
Læs også: De Bedste Steder at Bo på Gran Canaria
7. Sharm el-Sheikh, Egypten
De populære feriebyer i Egypten er ligeledes oplagte til en ferie med børn. Et af Egyptens bedste familievenlige charterrejsemål er Sharm el-Sheikh på sydspidsen af Sinai-halvøen.
Her bliver du mødt af en overflod af kæmpestore all inclusive resorts med swimmingpools og badelande med alverdens vandfaciliteter.
Der er også en lang række attraktioner, bløde sandstrande og gode snorklingsmuligheder. Der er meget varmt om sommeren, så det er bedst at tage dertil på andre tidspunkter. Find rejser til Sharm el-Sheikh her (reklamelink).
8. Alanya, Tyrkiet
Billigt, brandvarmt og solrigt er noget af det, der bedst beskriver en rejse til Alanya. Det er dermed en god destination, hvis du er på udkig efter et billigt rejsemål, hvor der næsten stensikkert er solgaranti.
I Alanya er der adskillige børnevenlige strande, attraktioner og forlystelser. Derudover er der også et hav af store hoteller, som byder på noget til hele familien.
Drømmer du om en rejse til den tyrkiske badeby? Så kan du med fordel kigge efter billige pakkerejser til Alanya her (reklamelink).
Læs også: 22 Must-See Seværdigheder i Alanya
9. Rhodos, Grækenland
Rhodos er en af de mest besøgte græske øer og er et utroligt populært rejsemål for os danskere.
Her er der fyldt med flotte strande med roligt vand samt en lang række resorts med swimmingpools, børneklubber og underholdning.
Rundt omkring på øen er der desuden mange hyggelige byer, historiske attraktioner og naturskønne landskaber. Ikke nok med det, så er der også et rigt forlystelsesliv med noget til store såvel som små.
Hvis du gerne vil besøge den græske ferieø, kan du finde et bredt udvalg af charterrejser til Rhodos her (reklamelink).
10. Dubai, Forenede Arabiske Emirater
Den sidste destination på min liste over nogle af de bedste familievenlige charterrejsemål for børnefamilier er Dubai.
Den funklende moderne ørkenby ligger i De Forenede Arabiske Emirater og ligger dermed lidt længere væk end førnævnte destinationer. Der kan være ulideligt varmt om sommeren, men helt fantastisk i vintermånederne.
Det er et af de steder tættest på Danmark, hvor der er varmegaranti året rundt. Heldigvis, er der også et hav af attraktioner, forlystelser og aktiviteter for både børn og voksne.
Hvis du drømmer om en spændende og kulturel ferie, er Dubai altså det oplagte valg! Der udbydes et enormt udvalg af pakkerejser til Dubai her (reklamelink).
Læs også: Rejseguide til Dubai
Det var alt på min liste over nogle af de bedste familievenlige charterrejsemål. De egner sig alle sammen godt til børnefamilier, der drømmer om en pakkerejse til fjernere og varmere himmelstrøg.
Har du allerede besøgt nogle af destinationerne med din familie? Hvis ja, hvad syntes du så om dem? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Find endnu mere inspiration:
• Charterferie i Europa: Hvor skal man rejse hen?
• Storbyferie i Europa: De Bedste Storbyer
• Varme Rejsemål i Vintermånederne
… Eller læs alle artikler med rejseinspiration
Planlæg din charterferie:
Bestil en charterferie (reklamelink) Bestil en pakkerejse (reklamelink) Bestil biludlejning (reklamelink) Bestil aktiviteter (reklamelink)
Skriv en kommentar