14 Fantastiske Byer i Nordtyskland - Lüneburg - Rejs Dig Lykkelig

14 Fantastiske Byer i Nordtyskland til en Miniferie

Planlægger du en miniferie i Nordtyskland? Glem ikke at tjekke denne liste over de mest fantastiske byer i Nordtyskland.

Nordtyskland er den oplagte mulighed, hvis du drømmer om en miniferie i udlandet uden at flyve eller køre tusindvis af kilometer.

I Nordtyskland finder du alt fra charmerende og historiske byer til storslået natur, skønne strande og eventyrlige forlystelsesparker.

Hvis du planlægger en miniferie i Nordtyskland, skal du blive hængende lidt endnu. Her får du en liste over de mest fantastiske byer i Nordtyskland. Glem heller ikke at læse min artikel om gode oplevelser i Nordtyskland.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af turen:

Bestil fly til Tyskland (reklamelink)

Bestil hotel i Tyskland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyskland (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Tyskland (reklamelink)

 

Fantastiske Byer i Nordtyskland


1. Lübeck

Lübeck ligger kun omkring 180 kilometer fra den danske grænse. Det er dermed det perfekte sted til en miniferie i Tyskland.

Byen er beliggende ved Travefloden og Østersøen. Den har en lang historie bag sig, som én af Nordtysklands vigtigste havne- og handelsbyer.

Den charmerende nordtyske by er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og kan dateres helt tilbage til Middelalderen.

I den gamle bydel kan du for alvor mærke den middelalderlige stemning med gamle huse, snoede gader og en imponerende byport. Lübeck er desuden kendt for sit eventyrlige årlige julemarked, som i dén grad er et besøg værd.

Hvis du gerne vil overnatte i den hyggelige tyske by, kan du finde mange gode hoteller i Lübeck her (reklamelink).

14 Fantastiske Byer i Nordtyskland - Lübeck - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Sylt

Sylt eller Sild er egentligt ikke en by i Nordtyskland, men nærmere en ø som er beliggende i Vadehavet lige under danske Rømø.

Her er der lagt op til den perfekte badeferie med lange sandstrande, rå natur, moderne overnatningssteder og udsøgte madoplevelser.

Ikke nok med det, så byder Sylt også på et stort antal cykel- og vandrestier, afslappende kurbade og vandsportsaktiviteter. Find hoteller på Sylt her (reklamelink).

 

3. Rostock

Rostock er en charmerende og historisk by i Nordtyskland, der er oplagt at besøge for et par overnatninger.

Byen er cirka beliggende 290 kilometer fra Padborg, men kan også nemt nås med en færge fra Gedser på Falster.

Rostock byder på en smuk historisk bykerne, hvor flere bygninger har overlevet trods store ødelæggelser under 2. verdenskrig. Ikke langt derfra, finder du Warnemünde strand, som menes at være en af de smukkeste strande i Tyskland.

Lyder Rostock som det perfekte sted for dig? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Rostock her (reklamelink).

 

4. Hamborg

Hvis du tror at en miniferie i Nordtyskland ikke kan indebære en storbyferie, så tager du grueligt fejl. Hamborg ligger kun omkring 166 kilometer fra den danske grænse og er Tysklands næststørste by, kun overgået af Berlin.

Hamborg er uden tvivl en af de mest fantastiske byer i Nordtyskland og byder på mange spændende oplevelser.

Her kan du opleve Nordeuropas Venedig med tusindvis af idylliske kanaler og broer. Du kan også besøge én af Europas største havne eller verdens største modeljernbaneudstilling. Find hoteller i Hamborg her (reklamelink).


Læs også: 24 Must-See Seværdigheder i Hamborg

14 Fantastiske Byer i Nordtyskland - Hamborg - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Wismar

Wismar er beliggende ved Østersøen omkring 234 kilometer fra den danske grænse. Byen har spillet en stor rolle i mange af Tysklands vigtige historiske begivenheder.

Byen var engang en del af Hansaforbundet og har bl.a. været under svensk herredømme, hvilket byen også bærer præg af.

Den gamle historiske bydel er yderst velbevaret og er endda optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her bliver du mødt af gamle middelalderbygninger, brostensbelagte gader og charmerende torve omgivet af farverige bygninger.

Hvis den historiske by lyder som noget for dig, kan du finde mange gode hoteller i Wismar her (reklamelink).

 

6. Rügen

Smukt beliggende i Østersøen finder du Rügen, som er Tysklands største ø. Rügen er præget af en enestående natur med lange sandstrande, dramatiske klinter og skønne skovområder.

Tag på en tur med øens gamle damptog, spis skaldyr på restauranterne eller tag på en cykeltur i de naturskønne omgivelser.

Der er uden tvivl rig mulighed for, at nyde tilværelsen på Rügen til fulde. Du kan finde mange fine hoteller på Rügen her (reklamelink).

Rügen - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Kiel

Kiel er en stor havneby i Nordtyskland, som kun ligger omkring 100 kilometer fra den danske grænse. Den korte afstand til Danmark, gør Kiel til en af de bedste byer i Nordtyskland til en kort weekendtur.

Bemærk, at der findes andre byer i Nordtyskland, som egner sig bedre til længere weekendture eller miniferier.

Når du besøger Kiel, kan du udforske havnemiljøet, besøge et stort antal museer og nyde byens arkitektur.

Der er også et stort udvalg af shopping muligheder med butikker i alt fra Tysklands første gågade til et overdækket shoppingcenter. Find hoteller i Kiel her (reklamelink).


Læs også: 15 Gode Oplevelser i Kiel

 

8. Flensborg

Flensborg ligger lige på den anden side af den danske grænse, så du kan i princippet bare nøjes med en dagstur hertil. Det er en skøn nordtysk by at besøge, hvis du alligevel har planer om at handle ved grænsen.

Når du går rundt i Flensborg vil du måske hurtigt bemærke, at byen føles utroligt dansk. Det er der da også en hel særlig grund til!

Flensborg har nemlig været en del af Danmark i mere end 400 år. Vi mistede dog desværre Flensborg og det omkringliggende område til Tyskland i 1864.

Hvis du gerne vil overnatte i Flensborg, trods den korte afstand, kan du med fordel kigge efter hoteller i Flensborg her (reklamelink).

 

9. Lüneburg

Lüneburg ligger cirka 220 kilometer syd for den danske grænse og var en vigtig handelsby i middelalderen. Byen opnåede status og velstand, fordi den fungerede som udskibningshavn for dyrebart salt, som blev udvundet i saltminer i nærheden.

Den gamle by undslap de værste bombardementer under 2. verdenskrig og byder derfor på mange velbevarede bygninger i dag.

Mange af bygningerne i den gamle bydel stammer fra middelalderen. Men du kan faktisk også se et hus, som stammer helt tilbage fra omkring 1400-tallet!

Lyder Lüneburg som en af de bedste byer i Nordtyskland for dig? Så kan du finde et fint udvalg af hoteller i Lüneburg her (reklamelink).

Lüneburg - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Bremen

Bremen er er beliggende omkring 280 kilometer fra Danmarks grænse og er en af de mest fantastiske storbyer i Nordtyskland.

Den gamle hansestad bærer på en lang historie, som går mere end 1.200 år tilbage i tiden. Et besøg i Bremen byder på mange sjove oplevelser for store såvel som små.

Glem ikke at udforske den historiske gamle middelalderbydel med smukke bygninger, brostensbelagte gader og hyggelige markedspladser.

Her kan du bl.a. se St. Petri Katedralen og det gamle rådhus, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er blandt de smukkeste i Europa. Find hoteller i Bremen her (reklamelink).

 

11. Schwerin

Schwerin er en smuk og rolig nordtysk by, som er kendt for sine betagende slotte og idylliske søer. Byen ligger omtrent 236 kilometer fra Padborg og er oplagt at besøge, hvis du planlægger et romantisk weekendophold i Tyskland.

Det helt store trækplaster i byen er Schwerin-slottet, som er utroligt smukt! Slottet huser i dag det lokale statsparlament.

Vil du gerne overnatte i den smukke nordtyske by? Så kan du med fordel kigge efter hoteller i Schwerin her (reklamelink).


Læs også: 12 Eventyrlige Slotte i Tyskland

14 Fantastiske Byer i Nordtyskland - Schwerin - Rejs Dig Lykkelig

 

12. Stralsund

Stralsund er en smuk nordtysk havneby, som ligger omkring 380 kilometer fra grænsen til Danmark. Du passerer faktisk byen på vejen ud til Tysklands største ø, Rügen.

Stralsund er det oplagte valg, hvis du er vild med historie og smuk arkitektur. Den gamle bydel i centrum af Stralsund er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er fyldt med gamle gotiske bygninger.

Mange af byens restauranter, butikker og museer er beliggende i gamle kirker, middelalderbygninger og massive gamle lagerbygninger.

De skønne omgivelser bidrager alt sammen til en autentisk stemning. Du kan finde hoteller i Stralsund her (reklamelink).

 

13. Bremerhaven

I en afstand på cirka 335 kilometer fra den danske grænse finder du Bremerhaven, som er en moderne nordtysk havneby.

Her finder du et skønt maritimt miljø med en af Europas største havne samt mange spændende maritime oplevelser. Bremerhaven byder desuden på et stort antal populære museer og gode shopping muligheder.

Lyder Bremerhaven som et af de bedste byer i Nordtyskland for dig? Så findes der et bredt udvalg af gode hoteller i Bremerhaven her (reklamelink).

 

14. Helgoland

Hvis du ønsker at komme helt ned i gear, kan du med fordel besøge Helgoland, som er en naturskøn ø i Nordsøen. Øen er især kendt for at være en bilfri ø. Du er dermed nødt til, at gå frem og tilbage mellem tingene på øen.

Helgoland byder bl.a. på en enestående natur, et museum og historiske bunkere fra 2. verdenskrig.

Glem ikke at besøge naboøen Düne, som er hjem til mange skønne badestrande. For at nå frem til Helgoland, skal du enten sejle eller flyve. Du kan eventuelt tage med en katamaran fra Hamborg.

Hvis du gerne vil overnatte på den naturskønne ø, kan du med fordel kigge efter hoteller på Helgoland her (reklamelink).

Helgoland - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i denne artikel med de mest fantastiske byer i Nordtyskland. Hvad er dine favoritbyer i Nordtyskland? Hvilke byer eller steder, vil du helst besøge? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Tyskland:

16 Gode Oplevelser i Nordtyskland

2. Verdenskrig Seværdigheder i Tyskland

12 Eventyrlige Slotte i Tyskland

Top 10 Forlystelsesparker i Tyskland

… Eller læs alle artikler fra Tyskland

Planlæg din rejse til Tyskland:

Bestil fly til Tyskland (reklamelink)

Bestil hotel i Tyskland (reklamelink)

Bestil biludlejning i Tyskland (reklamelink)

Bestil aktiviteter i Tyskland (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *