Leder du efter sjove ting at lave i Berlin for børn og teenagere? Glem ikke at tjekke denne liste med de bedste oplevelser i Berlin for børn og teenagere.
Berlin er mest kendt for sin dramatiske historie og spændende kultur, men der findes så meget mere end bare dét. Ja, faktisk findes der også et enormt udvalg af spændende seværdigheder og attraktioner for hele familien.
Uanset om du er på storbyferie i Berlin med børn, teenagere eller begge dele er det umuligt, at komme til at kede sig.
Berlin er nemlig stopfyldt med attraktioner og oplevelser for alle aldersgrupper. Læs med og bliv inspireret til mange sjove oplevelser i Berlin for børn og teenagere.
Oplevelser i Berlin for Børn og Teenagere:
1. Museum für Naturkunde
Museum für Naturkunde er Tysklands største naturhistoriske museum og byder på en lærerig og sjov oplevelse for hele familien. Museets hovedattraktion er en stor samling af gamle dinosaurskeletter og andre udstoppede dyr.
Når du besøger Museum für Naturkunde, kan du bl.a. opleve dinosaurskelettet, Brachiosaurus Brancai, der er et af verdens største opstillede dinosaurskelletter.
Museet byder desuden også på en stor samling på mere end 30 millioner genstande indenfor zoologi, palæontologi, geologi og mineralogi.
Hvis du gerne vil besøge det naturhistoriske museum, kan du med fordel købe disse populære billetter til Museum für Naturkunde (reklamelink).
2. Little Big City
Little Big City ligger på Alexanderplatz i centrum af Berlin og er en miniaturemodelby samt et interaktivt museum med imponerende 3D-modeller. Her kan du rejse tilbage i tiden og lære om Berlins historie gennem mere end 750 år.
Det er helt klart én af de bedste seværdigheder og oplevelser i Berlin for børn og teenagere, der gerne vil lære om byens historie på en spændende måde.
Du kan med fordel bestille dine billetter til Little Big City her (reklamelink).
3. Sejltur på Spree
Floden Spree slænger sig tværs gennem Berlins centrum og er næsten umulig, at undgå på din storbyferie. Hvis vejret er godt, er det et must, at tage på en bådtur med hele familien.
Her kommer I forbi mange af de største must-see seværdigheder i Berlin uden at skulle trave hele byen rundt.
Der findes mange bådture i den tyske hovedstad med vidt forskellige temaer og varigheder. De mest populære varer dog som regel i 1-2 timer. Jeg kan kraftigt anbefale denne populære 1-times bådtur i Berlin (reklamelink).
4. Legoland Discovery Centre
Hvis dine børn er vilde med Lego er det et must, at smutte en tur forbi Legoland Discovery Centre. Her er der mulighed for, at udforske en hel verden af Lego med forskellige legeområder og stationer. Der er også en 4D biograf med Lego-film.
Legoland Discovery Centre kan på ingen måder hamle op med Legoland Billund. Alligevel er det en af de sjoveste indendørs aktiviteter og oplevelser i Berlin for Børn.
Hvis det lyder som en sjov aktivitet for jer, kan du med fordel købe billetter til Legoland Discovery Centre her (reklamelink).
5. Welt Balloon
Welt Balloon er en kæmpestor luftballon i Berlins centrum. Ja, faktisk anses den for at være én af verdens største helium balloner.
Når du er på storbyferie i Berlin har du mulighed for, at komme op i den store luftballon. Her bliver du hejst ca. 150 meter op i luften, hvorfra der er en spektakulær udsigt.
Den store luftballon bliver nogenlunde det samme sted under hele turen, da den er spændt fast til en lang snor. Det er dermed kun muligt for luftballonen, at svæve op og ned. Køb billetter til Welt Balloon her (reklamelink).
Læs også: 16 Oversete Seværdigheder i Berlin
6. Labyrinth Kindermuseum Berlin
Labyrinth Kindermuseum Berlin er et børnevenligt museum, der henvender sig til børn fra 3-11 år. Museet byder på mange interaktive udstillinger, der opfordrer børnene til at udforske og gå på opdagelse.
Her kan børnene bl.a. prøve aktiviteter, hvor de lærer om klimaforandringerne og hvordan børn fra andre kulturer lever og bor.
Labyrinth Kindermuseum Berlin vil helt sikkert gøre børnene nysgerrige på, at bruge deres sanser til læring og leg.
7. Illuseum
Illuseum er en sjov og anderledes aktivitet i Berlin for hele familien. Her bliver I mødt af en verden af illusioner, der snyder øjne og sanser.
Det er et underholdende og interaktivt museum med fokus på alle aldre. Der er også flere legeområder med alverdens gåder, der skal løses. Du kan med fordel købe billetter til Illuseum her (reklamelink).
8. Filmpark Babelsberg
Filmpark Babelsberg er en film- og forlystelsespark, der ligger i Potsdam lidt uden for Berlin. Parken er tilknyttet filmstudiet Babelsberg, der engang var verdens største filmstudie.
I dag kan parken stadig prale af, at være Europas største filmstudie. Selvom at Filmpark Babelsberg lyder lidt som en tysk udgave af Universal Studios, kan det på ingen måder sammenlignes.
Alligevel er det en af de bedste oplevelser i Berlin for børn! Her er der nemlig mange sjove forlystelser med filmtema, imponerende stuntshows, filmkulisser og meget mere.
Læs også: Top 10 Forlystelsesparker i Tyskland
9. THE ROOM – Live Escape Game Berlin
THE ROOM – Live Escape Game Berlin er nok ikke lige en aktivitet for børn, da det kan være ret uhyggeligt. Det er til gengæld en af de bedste oplevelser i Berlin for teenagere, der trænger til lidt spænding og mystik.
Her bliver du låst inde i et rum sammen med dit hold, hvorefter I skal løse en lang række gåder for at slippe ud igen. Det er en underholdende og udfordrende oplevelse, der handler om at samarbejde.
10. Berliner Fernsehturm
Berlins berømte fjernsynstårn skyder 368 meter op i luften, hvilket gør det til byens højeste konstruktion. Tag med den lynhurtige elevator, der fører dig op i kuplen i ca. 200 meters højde på bare 40 sekunder.
Oppe i den roterende kuppel bliver du mødt af en fantastisk 360 graders panoramaudsigt over den tyske hovedstad.
Der er ingen tvivl om, at Berliner Fernsehturm er en af de bedste oplevelser i Berlin for hele familien. Det er en meget populær seværdighed, så det er en god idé, at bestille billetter til fjernsynstårnet (reklamelink) på forhånd.
Læs også: 11 Fantastiske Udsigtspunkter i Berlin
11. Jump House
Jump House Reinickendorf er Berlins største trampolinpark og er nok mest målrettet til børn (fra 6 år og opefter) samt nyudklækkede teenagere – og barnlige sjæle.
Det ligger i udkanten af Berlin og byder på mere end 120 trampoliner i syv forskellige zoner. Imens børnene leger, kan du nyde lidt mad eller drikke i restauranten med udsigt over hele trampolinparken.
12. Madame Tussauds
Den originale Madame Tussauds ligger i London, men Berlin har også sin helt egen af slagsen. Madame Tussauds Berlin er hjem til mere end 120 voksfigurer af berømtheder fra hele verden, der er udstillet i forskellige temaområder.
Voksmuseet har især fokus på kendte personer fra Tysklands historie såsom Hitler og Angela Merkel.
Der er dog også mange voksfigurer af berømtheder som Elvis Presley, Justin Bieber og Barack Obama. Et besøg på Madame Tussauds er uden tvivl en af de sjoveste oplevelser i Berlin for større børn og teenagere.
Hvis voksmuseet lyder som noget for dig, kan du købe billetter til Madame Tussauds Berlin her (reklamelink).
Læs også: Besøg Madame Tussauds i Berlin
13. German Spy Museum
German Spy Museum kaldes også for Deutsches Spionagemuseum og er et stort museum dedikeret til Berlins spionagehistorie.
Museet består af flere temaområder med et stort antal spændende udstillinger om spioner, hemmelige missioner, spionageudstyr og meget mere.
Forsøg dig som hemmelig agent med en mission, hvor du skal komme helskindet gennem en laserlabyrint eller løs forskellige koder og gåder.
Deutsches Spionagemuseum er uden tvivl en af de sjoveste seværdigheder og oplevelser i Berlin for børn, teenagere og voksne. Du kan købe billetter til German Spy Museum her (reklamelink).
14. Hop-on Hop-off Bustur
En af de bedste oplevelser i Berlin for børn og teenagere – og resten af familien, er en bustur i en hop-on hop-off bus.
Det er en rigtig god måde at opleve byen på samtidig med, at I bliver transporteret rundt mellem seværdighederne. Du kan finde et stort udvalg af hop-on hop-off busser i Berlin her (reklamelink).
15. Ritter Sport-museet
Et besøg på Ritter Sport-museet er den perfekte oplevelse i Berlin for chokoladeelskere. Her kan voksne og børn fra 7 år og opefter designe deres helt egen Ritter Sport.
I bestemmer selv, hvilken slags chokolade der skal benyttes og hvilket fyld der skal i. Skal det være vingummibamser, chili, nødder, mandler eller noget helt andet?
Det er gratis at besøge museet, men det koster selvfølgelig penge at designe jeres egen chokolade. Der er også mulighed for, at købe alverdens færdige Ritter Sport-chokolader.
Glem heller ikke at besøge den tilhørende udstilling, der fortæller om chokoladens historie.
16. Berlin Zoo
Berlin Zoo bliver også kaldt for Zoologischer Garten Berlin og er én af Europas mest populære zoologiske haver. Haven er kæmpestor og er hjem til cirka 19.500 dyr fordelt på over 1.500 arter.
Det er dermed én af verdens mest artsrige zoologiske haver. Inde i Berlin Zoo kan du møde elefanter, næsehorn, flodheste, isbjørne, gorillaer, pandaer og meget mere.
Husk at afsætte god tid til besøget, da det hurtigt kan tage en hel dag, at besøge den store zoologiske have. Berlin Zoo er helt klart en af de bedste seværdigheder i Berlin for børnefamilier.
Læs også: 31 Must-See Seværdigheder i Berlin
17. The WOW! Gallery Berlin
Har du en teenager eller et barn, der slet ikke kan få nok af, at tage selfies til Instagram eller andre sociale medier? Så er I simpelthen nødt til, at besøge The WOW! Gallery Berlin.
Galleriet byder på mere end 30 interaktive installationer, der giver mulighed for, at få det perfekte foto. Du kan købe billetter til The Wow! Gallery Berlin her (reklamelink). Bemærk, at der er lukket fra mandag til onsdag.
18. Black Light Mini Golf Berlin
I Görlitzer Park ligger Black Light Mini Golf Berlin (Schwarzlicht Minigolf), der er en indendørs 3D minigolfbane med 18 huller.
Banen er opdelt i forskellige eventyrlige temarum med fluorescerende lys. Det er en anderledes form for minigolf, der er værd at prøve sammen med familien på en regnfuld og kold dag i Berlin.
Læs også: Rejseguide til Berlin
19. Deutsches Technikmuseum
Deutsches Technikmuseum Berlin er et teknisk museum for videnskab såvel som gammel og ny teknologi. Museets hovedudstillinger omfatter tysk søfart, luftfart, jernbanetrafik, energiproduktion, computerteknik og meget mere.
Under et besøg på museet kan du bl.a. se verdens første computer og adskillige damplokomotiver, fly og skibe.
Det lyder måske ikke så spændende for børn, men det er faktisk et stort hit for de fleste. Det er nemlig tilladt, at kravle ind og lege i mange af maskinerne.
20. BergWerk.Berlin
BergWerk.Berlin er Europas største klatrepark og er ligeledes en af de bedste oplevelser i Berlin for hele familien.
Parken byder på 10 forhindringsbaner med forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med uanset alder. Der er selvfølgelig en god og topmoderne sikkerhed, hvilket især gør sig gældende på den sjove forhindringsbane for børn.
21. Berlin Dungeon
Berlin Dungeon er kun egnet til større børn, teenagere og voksne, der trænger til lidt gys og spænding. Her kommer du med på en uhyggelig rejse gennem Berlins mørke historie fra Middelalderen og frem til det 20. århundrede.
Undervejs på turen bliver du mødt af professionelle skuespillere, uhyggelige fortællinger og uventede specialeffekter.
Du kan også prøve Berlins eneste indendørs fritfaldstårn, der falder 12 meter i totalt mørke. Køb dine billetter til Berlin Dungeon her (reklamelink). Bemærk at turene kun foregår på engelsk eller tysk.
22. Tropical Islands
Tropical Islands ligger godt nok en times kørsel syd for Berlin, men er alligevel et besøg værd.
Det tropiske vandland er ikke bare Europas, men hele verdens største indendørs vandland! Det er placeret inde i en gammel flyhangar, der er kendt som én af verdens største fritstående haller.
Inde i det kæmpestore vandland, kan du besøge verdens største indendørs regnskov med tropiske planter, svømmebassiner, vandrutsjebaner og meget mere.
Du kan bl.a. også prøve Tysklands højeste vandrutsjebane, slappe af på stranden, forkæle dig selv i spaen, svømme i lagunerne og nyde udsigten fra luftballonen.
23. Akvarier i Berlin
Hvis du gerne vil besøge et akvarium i Berlin, kan du smutte en tur forbi Aquarium Berlin eller Sea Life Berlin.
Her kan du opleve et stort antal tanke med alverdens havdyr og tropiske fisk. Begge akvarier er blandt de bedste indendørs oplevelser i Berlin for børn. Det er en god idé, at forudbestille dine billetter til Sea Life Berlin (reklamelink).
24. Computerspielemuseum
Computerspielemuseum er et lille museum i Berlin, der fokuserer på computerspil. Her kan du tage på en historisk gennemgang af diverse nostalgiske spil og spillemaskiner fra dengang far var ung.
Museet kan faktisk prale af, at have Europas største samling af software og hardware til computere og andre spillemaskiner.
Computerspielemuseum er dermed en af de sjoveste seværdigheder og oplevelser i Berlin for børn, teenagere og ægte gamere. Du kan købe billetter til Computerspielemuseum her (reklamelink).
25. Legepladser
Berlin byder på tusindvis af legepladser, der er spredt udover hele byen. De fleste er altså ikke bare kedelige legepladser med et gyngestativ og en rutsjebane, men derimod gennemførte legepladser med fantasifulde temaer.
De mange temaer kan f.eks. være bygget op omkring indianere, sørøvere, slotte, drager, cirkus eller Pippi Langstrømpe.
Det var alt på denne liste over de bedste og sjoveste oplevelser i Berlin for børn og teenagere. Hvad er dine børns favoritoplevelser i Berlin? Kender du andre sjove aktiviteter for børn og teenagere i den tyske hovedstad?
Læs flere artikler fra Berlin:
• 31 Must-See Seværdigheder i Berlin
• Top 10 Forlystelsesparker i Tyskland
… Eller læs alle artikler fra Berlin eller Tyskland
Planlæg din storbyferie i Berlin:
Bestil fly til Berlin (reklamelink) Bestil hotel i Berlin (reklamelink) Bestil pakkerejse til Berlin (reklamelink) Bestil biludlejning i Berlin (reklamelink) Bestil oplevelser i Berlin (reklamelink)
Skriv en kommentar