Planlægger du et road trip på USA’s vestkyst? Glem ikke at tjekke denne liste over de største seværdigheder og oplevelser i det vestlige USA.
Et road trip i det vestlige USA byder på oplevelser for livet. Her er kontrasterne så store, at enhver vil falde pladask for mulighedernes land! Mange (inklusiv mig selv) synes at vestkysten er den bedste, fordi der er garanti for en mindeværdig ferie.
Højdepunkterne på USA’s vestkyst spænder over alt fra pulserende storbyer og verdensberømte forlystelsesparker til charmerende små byer og storslåede naturvidundere.
Følg med og få et overblik over de største oplevelser i det vestlige USA. Inden du forsætter, må du heller ikke glemme se dette rejseforslag til et road trip i det vestlige USA.
Artiklen fortsætter under boksen.
Gode sider til planlægning af rejsen:
Bestil fly til USA (reklamelink) Bestil hotel i USA (reklamelink) Bestil biludlejning i USA (reklamelink) Bestil oplevelser i USA (reklamelink)
Oplevelser i det Vestlige USA:
1. San Francisco, Californien
Du kan selvfølgelig ikke tage på road trip i det vestlige USA uden at opleve San Francisco. Den pulserende storby er beliggende i det nordlige Californien og er kendt som en af USA’s mest charmerende byer.
Oplev Golden Gate Bridge, hils på søløverne på Pier 39, se flotte victorianske huse og sejl en tur ud til det berygtede Alcatraz-fængsel.
Du kan også hoppe på en gammel sporvogn, køre i byens stejle gader og udforske de kontrastfyldte bydele. San Francisco byder på uendelige muligheder!
Læs også: 15+ Seværdigheder i San Francisco
2. Grand Canyon, Arizona
Grand Canyon National Park er et af de steder på jorden, som alle bør opleve mindst én gang i livet. Det er ikke bare en af de største seværdigheder og oplevelser i det vestlige USA, men også et af verdens største naturvidundere.
Når du er fremme i Grand Canyon bliver du mødt af en enorm og imponerende kløft i de smukkeste gyldne farver. Hele landskabet er en fryd for øjnene!
Gå en tur langs kløften og bliv betaget af de mest enestående panoramaudsigter. Nyd naturen og se om du kan spotte vilde dyr i det fri.
Læs også: Ubeskrivelige og imponerende Grand Canyon
3. Route 66, Arizona
Hvis du leder efter den ultimative amerikaner oplevelse, er det et must at køre på Route 66. Selvom at den legendariske hovedvej strækker sig hele vejen fra Chicago til Los Angeles, kan du opleve mange ikoniske attraktioner på strækningen i Arizona.
Her kan du rejse tilbage i tiden og opleve gamle moteller, amerikanske biler, blinkende neonskilte, drive-in biografer og klassiske diners.
Du kan eventuelt starte køreturen på Route 66 i Oatman. Herefter kan du dreje af i Williams og kører i retning mod flotte Grand Canyon.
Læs også: Oplevelser på Route 66 i Arizona
4. Sequoia National Park, Californien
En anden af de største oplevelser i det vestlige USA er Sequoia National Park. Her kan du opleve et stort antal Sequoia-træer, som er blandt verdens største træer. De er virkelig enorme i højden og bredden såvel som massen.
Mange af træerne er mere end 2.000 år gamle og nogle er endda mere end 3.000 år gamle. Det helt store højdepunkt er General Sherman, som er verdens største enstammede træ målt på massen. Det er virkelig gigantisk stort!
5. Las Vegas, Nevada
Las Vegas er beliggende i Nevadas tørre ørken og er kendt som verdens førende spilleby. Den neonoplyste ørkenby bliver ofte betragtet som de voksnes legeplads.
Her er der kæmpestore kasinoer, vilde natklubber, funklende neonlys, cigaretrøg og alkohol på gaden. Udforsk byens enorme temahoteller og kasinoer, oplev imponerende shows og prøv vilde forlystelser.
Du kan også tage på shopping, spise på gode restauranter og slikke sol ved hotellets swimmingpool. I Las Vegas er det svært ikke at blive revet med at byens elektriske atmosfære.
Læs også: 30+ Oplevelser i Las Vegas
6. Monument Valley, Arizona og Utah
På grænsen mellem Arizona og Utah ligger Monument Valley, som faktisk er en lidt overset attraktion på USA’s vestkyst.
Det er virkelig ærgerligt, for her bliver du mødt af et storslået rødligt ørkenlandskab med imponerende fritstående klipper.
Monument Valley er beliggende i Navajo indianerreservatet og er blevet brugt som kulisse i adskillige westernfilm. Ja, faktisk har det været brugt så meget, at mange betragter Monument Valley som indbegrebet af det vilde vesten.
7. Highway 1, Californien
Highway 1 (også kendt som Pacific Coast Highway) er endnu en af de største seværdigheder og oplevelser i det vestlige USA. Den verdensberømte vej bliver gang på gang kåret til at være en af verdens smukkeste kyststrækninger.
Den mest populære del af Highway 1 i Californien er den ca. 750 kilometer lange strækning mellem San Francisco og Los Angeles.
Her er der enestående natur, frodige vinmarker, charmerende kystbyer og betagende udsigter. Highway 1 er virkelig et must på USA’s vestkyst!
Læs også: 20 Oplevelser på Highway 1 mellem SF og LA
8. Bryce Canyon, Utah
Bryce Canyon er beliggende i det sydlige Utah og er en af de smukkeste nationalparker i USA. Parken er præget af et rødt ørkenlandskab med imponerende klippespir, som skyder dramatisk op imod himlen.
Følg den 29 kilometer lange vej gennem nationalparken, hvor du kommer forbi fantastiske udsigtspunkter og spektakulære klippeformationer.
Det helt store højdepunkt er Bryce Amphitheater, som byder på en kløft med et imponerende antal sandstenssøjler.
9. Palm Springs, Californien
En anden af de bedste oplevelser i det vestlige USA er ørkenbyen Palm Springs. Den skønne oase midt i Mojave-ørkenens gyldne landskab er fyldt med palmer, golfbaner, hoteller, restauranter og butikker.
Med mere end 350 solskinsdage om året, er der næsten stensikker solgaranti i Palm Springs. Det er dermed oplagt at booke et hotel med en swimmingpool.
I Palm Springs må du ikke glemme at udforske byens mange hyggelige områder. Du bør heller ikke gå glip af en tur med Palm Springs Aerial Tramway lidt uden for byen.
10. Yosemite National Park, Californien
Når du er på road trip på USA’s vestkyst, er et det et absolut must at besøge Yosemite National Park. Det er en af de smukkeste og mest populære nationalparker i USA.
Den billedskønne nationalpark byder på en storslået natur. Her er der fyldt med dramatiske bjerge, frodige dale, gigantiske træer, rislende floder, brusende vandfald og gode vandreruter.
Glem ikke at tage en tur op til Glacier Point, hvorfra der er en spektakulær udsigt over Yosemite Valley! Hvis du er heldig spotter du måske endda sorte bjørne, pumaer, dådyr eller andre dyrearter på vejen.
11. Page, Arizona
I det nordlige Arizona ligger den lille by Page, som egentligt ikke er noget særligt. De mange naturoplevelser i omegnen er til gengæld noget helt særligt med oplevelser udover det sædvanlige.
Her kan du bl.a. opleve Lake Powell, Horseshoe Bend, Antelope Canyon, som helt klart er blandt de største seværdigheder og oplevelser i det vestlige USA.
12. Los Angeles, Californien
Los Angeles skal naturligvis også med på listen over de største oplevelser i det vestlige USA. Det er ikke bare USA’s næststørste by, men også en af verdens mest berømte byer.
I Los Angeles kan du besøge Hollywood med at sit stjernestøv, glitter og glamour. Du kan også besøge verdensberømte forlystelsesparker og filmstudier.
Hvis det ikke lige er noget for dig, kan du også slappe af på lækre sandstrande, udforske autentiske bydele og besøge spændende museer. Der er også rig mulighed for, at svinge kreditkortet i alverdens butikker.
Læs også: 25+ Seværdigheder i Los Angeles
13. Zion National Park, Utah
Zion National Park er beliggende i det sydvestlige Utah og er endnu en af de mest populære nationalparker i USA. Det er dog langt fra landets største nationalpark.
Alligevel er der lagt op til mange spændende aktiviteter og mindeværdige oplevelser. I Zion bliver du mødt af et frodigt og varieret landskab med dybe dale og kløfter, dramatiske klippevægge, rislende floder og brusende vandfald.
Der er også mange gode vandreruter med naturskønne oplevelser og enestående panoramaudsigter undervejs.
14. Pacific Northwest, Washington og Oregon
Pacific Northwest er et geografisk område i staterne Washington og Oregon i det nordvestlige USA. Det er et af de mest oversete områder på USA’s vestkyst.
Ja, faktisk besøges det kun at ganske få turister sammenlignet med de andre stater på vestkysten. Hvis du alligevel vover dig op i Pacific Northwest, kan du glæde dig til smukke naturoplevelser og spændende storbyer.
Her venter der storslåede nationalparker, smukke kyststrækninger, udsøgte smagsoplevelser og meget mere.
15. San Diego, Californien
San Diego ligger i det sydlige Californien og er statens næststørste by, kun overgået af Los Angeles. Her kan du nyde et behageligt varmt klima, kilometerlange sandstrande, familievenlige attraktioner og smagfuldt mexicansk mad.
De største seværdigheder i San Diego inkluderer USS Midway Museum, San Diego Zoo, Balboa Park, La Jolla Cove og Torrey Pines State Reserve.
Undgå for guds skyld at besøge SeaWorld. Dyrene lever under elendige og kummerlige forhold, som på ingen måder bør støttes!
Læs også: De Bedste Forlystelsesparker i Californien
16. Death Valley, Californien
Death Valley National Park er kendt for at være et af de varmeste og tørreste steder på jorden. Her er det ikke unormalt, at temperaturen sniger sig op over 50 grader i sommermånederne.
Varmerekorden i Death Valley er faktisk på 56,7 grader i skyggen, hvilket er den højeste temperatur der nogensinde er målt på jorden!
Selvom at der er MEGET varmt i Death Valley, er det stadig helt specielt, at opleve det øde og ekstreme ørkenlandskab.
Læs også: Guide til Death Valley National Park
Det var alt på denne liste over de største seværdigheder og oplevelser i det vestlige USA.
Hvad er dine favoritoplevelser i det vestlige USA? Hvad ser du mest frem til, hvis du har planlagt en tur dertil? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.
Læs flere artikler fra det vestlige USA:
• Rejseforslag: Road Trip Rute i Det Vestlige USA
• 30 Ting du skal vide når du besøger USA
• Praktisk Huskeliste inden Rejsen til USA
• 36 Seværdigheder i Californien
… Eller læs alle artikler fra USA
Planlæg din rejse til USA:
Bestil fly til USA (reklamelink) Bestil hotel i USA (reklamelink) Bestil biludlejning i USA (reklamelink) Bestil oplevelser i USA (reklamelink)
Skriv en kommentar