Fantastiske Storbyer i USA - Philadelphia -- Rejs Dig Lykkelig

10 Fantastiske Storbyer i USA

Drømmer du om en rejse til USA? Så må du ikke glemme at tjekke denne liste over de bedste storbyer i USA.

USA er hjem til et stort antal ikoniske og verdensberømte storbyer, som ligger spredt udover hele landet.

Det kan dermed være utroligt svært at vælge, hvilke byer du skal besøge på din rejse til mulighedernes land. Der er simpelthen så mange fantastiske steder, at det nærmest kan være en umulig sag.

Heldigvis, er der hjælp på vej! Jeg har nemlig lavet en liste over de mest fantastiske storbyer i USA.

Listen kan forhåbentligt hjælpe dig med, at få et bedre overblik over hvilke storbyer som du absolut IKKE må gå glip af.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til USA (reklamelink)

Bestil hotel i USA (reklamelink)

Bestil biludlejning i USA (reklamelink)

Bestil oplevelser i USA (reklamelink)

 

Fantastiske Storbyer i USA:


1. New York City

New York City er en af de byer, som alle bør besøge mindst én gang i livet! Her bliver du nemlig mødt af indbegrebet af, hvad en vaskeægte storby skal indeholde.

Høje skyskrabere, pulserende gader, farverige bydele, verdensberømte attraktioner, historiske seværdigheder, grønne åndehuller og shopping i absolut verdensklasse. New York City har virkelig det hele!

Det er også netop derfor, at det er min absolutte favorit storby i verden. Uanset om du kun har en forlænget weekend eller en hel uge, er det et godt valg.

I byen der aldrig sover må du især ikke gå glip af Frihedsgudinden, Times Square, Central Park, Brooklyn Bridge, Empire State Building og World Trade Center Memorial.


Læs også: Rejseguide til New York
Læs også: Hvor skal man bo i New York?

Fantastiske Storbyer i USA - New York City - Rejs Dig Lykkelig

 

2. Washington D.C.

Washington D.C. er ligeledes en af de mest fantastiske storbyer i USA. Det er nemlig et vigtigt magtcentrum, der både fungerer som landets hovedstad og politiske hjerte.

I modsætning til mange andre storbyer i USA er Washington D.C. ikke præget af høje skyskrabere, trafikkaos og en hektisk atmosfære, som det for eksempel er tilfældet i New York City.

Byen byder derimod på en vaskeægte amerikanerstemning med gamle rødstenshuse og brede boulevarder.

Der er også fyldt med verdensberømte vartegn, storslåede regeringsbygninger og vigtige museer. Her kan du for eksempel se Det Hvide Hus, Capitol Building, National Mall og Pentagon.


Læs også: 24 Seværdigheder i Washington D.C.
Læs også: Hvor skal man bo i Washington D.C.?

Washington D.C. - Rejs Dig Lykkelig

 

3. Los Angeles

Los Angeles er den største by i Californien og den næststørste i hele USA. Den stjernespækkede millionby er kendt som stedet, hvor drømme bliver til virkelighed for utroligt mange mennesker.

Det er nemlig her du finder Hollywood, hvor mange verdensberømte film bliver skabt. Som et resultat heraf, er byen også spækket med rige og berømte kendisser.

På en rejse til Los Angeles bliver du mødt af ikoniske bydele, verdenskendte filmstudier, dejlige strande, sjove forlystelsesparker, spændende museer og shopping i verdensklasse.

Det er især et must at se Hollywood-skiltet, Walk of Fame, Universal Studios Hollywood, Rodeo Drive, Santa Monica og Venice Beach.


Læs også: 25+ Must-See Seværdigheder i Los Angeles
Læs også: Hvor skal man bo i Los Angeles?

Fantastiske Storbyer i USA - Los Angeles - Rejs Dig Lykkelig

 

4. Miami

Miami er endnu en af de storbyer i USA, som du bare skal opleve mindst én gang i livet! Byen er smukt beliggende i det sydlige Florida og er kendt som solskinsstatens bankende hjerte.

Her bliver du mødt af en skøn caribisk stemning med varme temperaturer, lange sandstrande, svajende palmer og pastelfarvede bygninger.

Ikke nok med det, så er der også fyldt med særprægede bydele, luksuriøse biler, gode shoppingmuligheder og et pulserende natteliv.

Nogle af de mest ikoniske steder i Miami er South Beach, Ocean Drive, Downtown, Little Havana og Wynwood.


Læs også: Rejseguide til Miami
Læs også: Hvor skal man bo i Miami?

Miami - Rejs Dig Lykkelig

 

5. Las Vegas

Du har helt sikkert allerede hørt om Las Vegas, der er beliggende midt i Mojave-ørkenen i Nevada. Byen er nemlig kendt som hele verdens underholdningshovedstad og de voksnes legeplads.

I den neonoplyste ørkenby er der fyldt med gigantiske kasinoer, larmende natklubber, funklende neonlys, osende cigaretrøg og alkohol på gaden.

Som om det ikke skulle være nok, så byder Las Vegas også på hæsblæsende forlystelser, besynderlige museer, fascinerende shows og uendelige shoppingmuligheder.

Det lyder måske ikke ligefrem som verdens mest børnevenlige by, men heldigvis er der også ting at lave for børn. Der er nemlig også forlystelser, museer, parker, shows og meget mere i børnehøjde.


Læs også: 30+ Oplevelser i Las Vegas
Læs også: Hvor skal man bo i Las Vegas?

Fantastiske Storbyer i USA - Las Vegas - Rejs Dig Lykkelig

 

6. Boston

Boston er en af de lidt mere oversete storbyer i USA, selvom at den egentligt slet ikke burde være det.

Byen er ellers beliggende på østkysten, så det er nemt at komme dertil fra Danmark. Det er den største by i New England-området og en af USA’s ældste byer.

Overalt i Boston emmer der af historie og gamle dage. Byen spillede nemlig en stor rolle i Den Amerikanske Revolution og landets løsrivelse fra England.

Her kan du gå rundt i de gamle gader, udforske spændende bydele, opleve historiske attraktioner og meget mere. Der er også fyldt med moderne museer, flotte parker og anerkendte uddannelsesinstitutioner.


Læs også: 20 Seværdigheder i Boston

Boston - Rejs Dig Lykkelig

 

7. Honolulu

Honolulu minder på ingen måder om de andre byer her på listen – og det er netop noget af det, der gør den helt unik!

Med et indbyggertal på omkring 350.000 indbyggere er Honolulu hovedstaden og den største by i Hawaii. Den tropiske øgruppe er separeret fra fastlandet og er beliggende midt ude i Stillehavets blå bølger.

I Honolulu kan du se frem til et tropisk paradis med verdensberømte strande, unikke plantearter, storslåede naturoplevelser og historiske seværdigheder.

Nyd livet på Waikiki Beach, rid på bølgerne med surferne, tag på vandretur op til Diamond Head eller lær om historien i Downtown.


Læs også: Hvor skal man bo i Honolulu?

Fantastiske Storbyer i USA - Honolulu - Rejs Dig Lykkelig

 

8. San Francisco

San Francisco er beliggende i det nordlige Californien og anses ofte som en af de smukkeste storbyer i USA.

Den hyggelige og kølige storby er elsket af mange, fordi den er så charmerende og mangfoldig. Her er der både kulturelt, ikonisk, historisk og topmoderne på én og samme tid.

Overalt i San Francisco bliver du mødt af stejle bakkede gader, autentiske bydele, historiske attraktioner, gamle sporvogne og flotte udsigter.

Du må især ikke gå glip af Golden Gate Bridge, Alcatraz, Fisherman’s Wharf, Pier 39 og Painted Ladies.


Læs også: 15+ Seværdigheder i San Francisco
Læs også: Hvor skal man bo i San Francisco?

San Francisco - Rejs Dig Lykkelig

 

9. Orlando

Hvis du rejser med børn eller blot elsker forlystelsesparker, er Orlando uden tvivl en af de mest fantastiske storbyer i USA for dig!

Orlando er nemlig kendt som verdens forlystelseshovedstad og største legeplads. Ja, faktisk findes der slet ikke noget andet sted på jorden, hvor der er lige så mange forlystelsesparker samlet på ét sted.

Her finder du nogle af verdens største, bedste og mest populære forlystelsesparker, såsom Disneys og Universal’s mange parker.

Udover forlystelsesparker, byder Orlando også på adskillige museer, parker, sportsarrangementer og shoppingmuligheder.


Læs også: 26 Gode Oplevelser i Orlando
Læs også: Hvor skal man bo i Orlando?

Fantastiske Storbyer i USA - Orlando - Rejs Dig Lykkelig

 

10. Philadelphia

Philadelphia er overraskende nok en af de mest oversete storbyer i USA. Det er virkelig ærgerligt, for det er ellers en meget vigtig, spændende, flot og historisk by.

I Philadelphia eller Philly, som byen også kaldes, kan du lære om hele USA’s historie. Det var nemlig her Uafhængighedserklæringen blev underskrevet af The Founding Fathers den 4. juli 1776.

Ikke nok med det, så var det også hovedstaden i USA i en kort årrække. Det er derfor en spændende storby, som emmer af historie og kultur.

På en rejse til Philadelphia må du endelig ikke misse Independence Hall, Liberty Bell, Rocky Steps og Reading Terminal Market.


Læs også: 21 Seværdigheder i Philadelphia

Fantastiske Storbyer i USA - Philadelphia - Rejs Dig Lykkelig
Foto af ActionVanceUnsplash

Det var alt på denne liste over de mest fantastiske storbyer i USA. Jeg har selv besøgt alle de nævnte byer og kan skrive under på, at de hver især er helt fantastiske.

Har du allerede besøgt USA? Hvis ja, hvilke storbyer var så dine favoritter? Hvilke byer drømmer du mest om at besøge? Du må hellere end gerne skrive en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra USA:

• 12 Smukke Nationalparker i USA

Praktisk Huskeliste inden Rejsen til USA

Forløbet i Lufthavnen i USA

… Eller læs alle artikler fra USA

Planlæg din rejse til USA:

 Bestil fly til USA (reklamelink)

Bestil hotel i USA (reklamelink)

 Bestil biludlejning i USA (reklamelink)

 Bestil oplevelser i USA (reklamelink)
Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *