Guide til at finde de billigste flybilletter - Rejs Dig Lykkelig

Guide til at Finde de Billigste Flybilletter

Leder du efter billige flybilletter? Så må du ikke glemme at tjekke denne guide til, hvordan du bedst muligt finder de billigste flybilletter.

Vi har alle prøvet det. At være fast besluttet på, at finde de billigste flybilletter. Alligevel er vi endt med, at sidde foran skærmen i timevis.

Efter gentagne søgninger kan det være meget trættende, at blive ved med, at lede efter de billigste flybilletter. Det kan hurtigt blive en frustrerende opgave, når der er et uendeligt antal søgemaskiner og konstant svingende priser.

Selvom at flybilletterne ofte udgør størstedelen af rejsebudgettet, behøver det faktisk slet ikke være så dyrt at rejse!

Der findes heldigvis mange gode tips og tricks til, at spare både tid og penge på ferieplanlægningen.

Hvis du følger mine tricks til at finde de billigste flybilletter, kan du næsten være stensikker på én ting. Du behøver aldrig mere være dén person på flyet, der har betalt mest for sin flybillet.


Læs også: Guide til at Finde det Bedste Hotel til Prisen

Guide til at finde de billigste flybilletter - Rejsdiglykkelig.dk

 

Guide til at Finde de Billigste Flybilletter


1. Søg i al hemmelighed

Mange websteder gemmer din søgehistorisk på internettet ved hjælp af cookies. Det er praktisk, at webstedet husker dine tidligere søgninger, men det kan også være en ulempe.

Det kan nemlig betyde, at prisen på de billigste flybilletter pludselig stiger markant. Når prisen stiger, kan det resultere i, at du kommer i en form for paniktilstand.

Du ender måske med, at købe nogle meget dyrere flybilletter, fordi du frygter at prisen kommer til at stige endnu mere. Det hele er altså gennemtænkt ned til mindste detalje for at fremme salget.

Gider du ikke overvåges af webstedet? Så skal du huske, at slette dine cookies eller søge i inkognito-browservinduet. Du kommer dermed til, at søge i al hemmelighed. På den måde kan flyselskaberne ikke længere se dine tidligere søgninger.

Vær dog opmærksom på, at der ikke findes konkrete beviser for, at det bliver billigere ved at søge i al hemmelighed. Men hvorfor overhovedet tage chancen?

 

2. Brug de bedste søgemaskiner

Det er hurtigt og nemt, at bruge søgemaskiner til at finde de bedste og billigste flybilletter. Søgemaskinerne søger efter billetter på tværs af mange forskellige flyselskaber, hvor de sammenligner priserne.

De tilbyder hver især mange gode værktøjer såsom prisforudsigelse og priskort baseret på specifikke destinationer.

Selvom at der ikke findes søgemaskiner, som er helt perfekte, er der alligevel nogle som er bedre end andre. Du kan få et overblik over nogle af de bedste søgemaskiner herunder:

 Momondo (reklamelink)

 Skyscanner (reklamelink)

 

3. Sammenlign priserne flere steder

Der er aldrig én enkelt søgemaskine, der altid har de absolut billigste flybilletter. Det er derfor en god idé, at tjekke flere forskellige sider.

Der findes efterhånden mange forskellige søgemaskiner og flyselskaber, men jeg anbefaler kraftigt, at benytte dem der er listet ovenover.

Du kan med fordel starte med Momondo (reklamelink), der har et omfattende udbud af flyselskaber i enhver prisklasse. Husk dog også, at tjekke andre søgemaskiner for en god ordens skyld!

Hvis du finder nogle gode billetter, er det desuden en god idé, at tjekke om prisen er billigere på flyselskabets egen hjemmeside.

Guide til at finde de billigste flybilletter - Sammenlign priser - Rejsdiglykkelig.dk

 

4. Søg på billetterne enkeltvis

Hvis du skal rejse med din familie eller en mindre gruppe, kan det være en god idé, at opdele bookingen.

Flyselskabet viser altid den højeste billetpris i en gruppe billetter, og det kan altså komme til at koste dig dyrt. Hvis du f.eks. skal have fire flybilletter, finder flyselskabet fire sæder, der er baseret på den dyreste billetpris.

Det vil sige, at hvis der kun er én enkelt billet til 2.000 kr. og de andre tre koster 1.000 kr., kommer du alligevel til at betale 2.000 kr. pr. stk. for alle fire billetter.

I eksemplet ovenover kommer du altså til, at betale 8.000 kr. for alle fire billetter. Du kunne dog have nøjedes med, at betale 5.000 kr., hvis bare du havde bestilte billetterne enkeltvis.

Hvis du har mulighed for at vælge sæder, kan du sagtens stadig sørge for, at din familie kommer til at sidde sammen i flyet.

 

5. Tilmed dig loyalitetsprogrammer

De fleste store flyselskaber har et loyalitetsprogram, hvor du kan optjene point til, at få rabatter og gratis opgraderinger. Det er som regel gratis at blive medlem og kan ofte betale sig, selvom at du måske ikke flyver så meget.

Hver gang du bruger flyselskabet fremover optjener du nemlig points til, at få rabat på f.eks. flybilletter eller gratis opgraderinger.

Det tager lang tid, at optjene point nok til, at få store rabatter på flybilletter. Men tålmodighed er en dyd! Hellere sparer noget end slet ikke at spare noget.

 

6. Rejs uden for højsæson

Det er ingen hemmelighed, at priserne ryger i vejret, så snart der er høj efterspørgsel. De fleste vælger, at rejse i skolernes ferier og i weekender samt på helligdage.

Du kan derfor spare mange penge ved, at rejse uden for højsæsonen, når mange andre ikke kan eller vil rejse.

Hvis du rejser uden for højsæson skal du dog huske, at tjekke op på, hvorvidt turiststederne overhovedet har åbent på din destination. Du skal desuden være opmærksom på, hvornår der er højsæson i andre lande.

Priserne på flybilletter til Thailand er f.eks. meget dyre om vinteren imens de er billige om sommeren. Der er nemlig ekstremt varmt og regnsæson om sommeren.

Flybilletter til Kina er derimod meget billige om vinteren og dyre om sommeren, fordi der er ekstremt koldt i Kina om vinteren.

Der er desuden visse strategier til, at spare penge på at flyve på helligdage. Der er nemlig ikke så mange om udbuddet på f.eks. juledag eller nytårsdag. Du kan dermed spare mange penge på, at vælge de skæve datoer.

 

7. Vær fleksibel med rejsedatoer og tidspunkter

Det absolut bedste tip til at finde de billigste flybilletter er, at være fleksibel med rejsedatoen. Gør dig selv den tjeneste, at søge en uge eller et par dage før eller efter din foretrukne afrejsedato.

Prisen kan nemlig ændre sig markant med få dages forskel. Det kan dermed i bedste fald betyde, at du sparer tusindvis af kroner.

De fleste rejser i weekenderne, så flybilletterne er ofte meget dyrere i weekenderne eller lige op til dem. Du har måske hørt rygtet om, at det er billigst at flyve om tirsdagen, men det er altså bare en myte.

Det er dog generelt billigt at rejse tirsdag og onsdag. Der er bare ingen garanti for, at det er de billigste dage på ugen.

Du kan også være heldig, at spare lidt penge ved, at flyve på de skæve tidspunkter på dagen. Der er ikke mange der gider flyve meget tidligt om morgenen eller midt om natten. Der er derfor gode chancer for, at du kan spare lidt penge der.

Fleksibel med rejsedato og tidspunkt - Rejsdiglykkelig.dk

 

8. Tjek alternative lufthavne

Hvis du gerne vil spare penge, skal du ikke kun være fleksibel med rejsedatoerne, men også med lufthavnene. Danmark er et lille land og det kan ofte betale sig, at tjekke priserne på flybilletter fra andre lufthavne.

Hvis du plejer at flyve fra Billund, kan der måske være mange penge – og tid – at spare ved, at flyve fra København.

Hvis du derimod bor i København, kan der måske være mange penge at spare ved, at flyve fra Malmø. Hvis du er villig til at køre lidt længere, kan du desuden ofte finde gode flyforbindelser til billige priser fra Hamborg.

Husk dog altid at undersøge, hvorvidt det kan betale sig at flyve fra andre lufthavne.

Hvor meget vil det koste i benzin og for parkering eller offentlig transport? Hvor lang tid vil det tage, at komme frem til lufthavnen og hvor meget tid sparer du på selve flyrejsen?

Du kan også vælge en anden lufthavn på destinationen, men husk at undersøge, hvor langt væk den ligger. Hvis du er heldig, er en alternativ lufthavn meget billigere samtidig med, at du kun skal betale et beskedent beløb for transport.

 

9. Sammensæt din egen flyrejse

Du har nok allerede bemærket, at du kommer langt med at være fleksibel, når du skal finde de billigste flybilletter. Men vidste du, at du også kan spare penge ved, at være fleksibel med din rejserute og hvilken lufthavn du mellemlander i?

De fleste søgemaskiner kan sagtens sammensætte forskellige flyselskaber i én rejse, men det er ikke altid den billigste løsning.

Hvis du skal på en længere flyvetur med en mellemlanding, kan det sommetider være en god idé, at købe to separate flybilletter.

Hvis du f.eks. rejser til Los Angeles med en mellemlanding i London, kan du måske spare penge ved, at købe en enkeltbillet til London og derefter en ny enkeltbillet fra London til Los Angeles.

Hvis du vælger denne metode, er det dog vigtigt, at du har god tid mellem flyene. Her er det nemlig kun dig selv, der står til ansvar for rejsens sammensætning.

Når du booker billetterne enkeltvis, kan du ikke bare blive sat på det næste fly, hvis noget går galt. Det kan også blive et problem, hvis det første fly er så forsinket, at du ikke når det næste.

Derudover bliver din kuffert med stor sandsynlighed ikke bare sendt automatisk videre til det næste fly. Du bør derfor overveje, hvorvidt det er besværet værd.

 

10. Køb en returbillet

Hvis du kun skal flyve én vej, kan det i nogle tilfælde stadig betale sig, at købe en returbillet. Her flyver du selvfølgelig kun den ene vej og undgår simpelthen, at dukke op til returbilletten.

Det lyder måske skørt, men det sker. Hvis du ikke vil bruge beskidte tricks, kan du med god samvittighed kontakte flyselskabet og give dem besked om situationen.

Der kan være mange penge, at spare med dette trick. Det er dermed en god idé, at undersøge om det kan betale sig.

 

11. Rejs efter tilbud

Hvis du ikke har en bestemt destination i tankerne kan du eventuelt prøve, at rejse efter tilbudende. Måske har du allerede planer om en storbyferie i Barcelona eller Rom, men er samtidig træt af, at priserne er alt for dyre?

Overvej om du kan gå på kompromis og tage til f.eks. Prag eller Budapest i stedet for? Der kan ikke bare være penge at spare på flybilletter, men også på udgifter på destinationen.

De fleste søgemaskiner har en funktion, hvor du kan se hvilke byer i verden, der er billigst at rejse til. Du kan selv vælge rejsedatoer og prisniveau, hvorefter den filtrer udvalget.

Det giver et godt overblik over, hvilke destinationer det er billigst at flyve til. Det er ikke altid du kan regne helt med priserne, men det giver stadig en god fornemmelse af, hvor du har råd til at rejse hen.

Guide til at finde de billigste flybilletter - Rejs efter tilbud - Rejsdiglykkelig.dk

 

12. Køb en ungdomsbillet

Hvis du er under 26 år eller studerende, skal du huske at udnytte din alder. Der er flere flyselskaber og rejsebureauer, der giver en god rabat til unge og studerende. Du kan f.eks. få rabat på flyrejser gennem både SAS og Norwegian.

Det er meget forskelligt, hvor og hvornår, det er muligt at få ungdomsrabat. Husk derfor altid, at undersøge dine muligheder grundigt inden du bestiller flybilletter.

 

13. Glem kufferten derhjemme

Det kan være en dyr fornøjelse, at medbringe din kuffert på flyrejsen. Du kan ofte spare mange penge ved, at lade den blive hjemme.

Det er ikke unormalt, at du skal betale hundredvis af kroner for, at tage din kuffert med til f.eks. Paris, London eller Lissabon.

Hvis du til gengæld skal til USA, kan du nemt komme af med 1.000 kr. pr. kuffert! Det er ikke altid, at du kan se prisen på bagage ved første øjekast. Det kræver nogle gange, at du lader som om, at du bestiller flybilletterne.

Hvis du skal på storbyferie i Europa er det selvfølgelig lidt nemmere, at lade kufferten blive hjemme end hvis du skal rejse oversøisk.

De fleste lavprisselskaber har yderst fornuftige priser, hvis du lader kufferten blive hjemme. Du kan have mange kilo med i håndbagagen, og det er en del billigere end kufferter.

 

14. Undgå ekstra gebyrer

De fleste flyselskaber kræver efterhånden penge for alt, men det er nok også derfor, at selve flybilletterne er blevet så billige. Hvis du gerne vil spare penge skal du undgå, at blive fristet af flyselskabernes uendelige tilkøb.

Du skal ofte betale ekstra for at vælge sæde, men du kan som regel vælge dit sæde ganske gratis, hvis du sørger for at check-in i god tid.

De fleste flyselskaber giver dig mulighed for check-in op til 24 timer før afrejse. Du kan også blive udsat for, at skulle betale ekstra for at bruge dit kort ved køb af flybilletterne.

Det er heller ikke unormalt, at du skal tilkøbe service ved problemer under flyrejsen. Derudover skal du også betale ekstra for bagage og håndbagage samt mad på korte (og nogle lange) flyrejser.

Nå ja, og så kan du bl.a. også købe en afbestillingsforsikring, som du formentligt ikke får brug for, hvis du allerede har en god rejseforsikring.

 

15. Bestil i god tid

Hvis du ved, hvor du skal hen og hvornår, skal du ikke vente med at booke dine flybilletter. Det er meget sjældent, at du finder de billigste flybilletter i sidste øjeblik – især hvis du skal rejse på en bestemt dato.

Fly er nemlig traditionelt opdelt i mange forskellige prisklasser, og de billigste flybilletter sælges ofte først.

Det bedste tidspunkt til, at købe de billigste flybilletter er omkring 1-3 måneder før afrejse, hvis du skal rejse inden for Europa.

Hvis du derimod skal rejse uden for Europa, er det ofte billigst, at købe dine flybilletter omkring 3-6 måneder før afrejse. Hvis du rejser i højsæson er det faktisk en god idé, at booke i endnu bedre tid.

På trods af at du skal bestille dine flybilletter i god tid, skal du heller ikke bestille dem i alt for god tid.

Hvis du booker et helt år i forvejen, bliver flyselskaberne opmærksomme på, at du VIL afsted på det valgte tidspunkt. De finder derfor ud af, at de kan tillade sig, at tage et meget højere beløb for rejsen.

På den anden side, er det absolut værste tidspunkt at købe flybilletter under 2 uger før afrejse. Priserne er typisk skyhøje i de sidste 2 uger.

Derudover er der som regel kun dårlige ruter tilbage med lange mellemlandinger eller dårlige rejsetidspunkter.

Bestil i god tid - Rejsdiglykkelig.dk

Det var alt i denne guide til at finde de billigste flybilletter. Kender du andre gode tips og tricks til, at finde billige flybilletter? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Find flere rejsetips til din næste rejse:

Sådan finder du det bedste hotel til prisen

Guide til at slippe af med din flyskræk

12 Tips og tricks til at undgå jetlag

De Bedste Gratis Rejse-Apps

Komplet pakkeliste til storbyferien

… Eller læs alle Rejs Dig Lykkeligs rejsetips

Planlæg din næste rejse:

Bestil fly på Momondo.dk (reklamelink)

Bestil hotel på Hotels.com (reklamelink)

Bestil pakkerejse på Sunweb.dk (reklamelink)

Bestil biludlejning på Discovercars.dk (reklamelink)

Bestil oplevelser på GetYourGuide.dk (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *