UNESCOs Verdensarvsliste - Hvad er det - Rejs Dig Lykkelig

UNESCOs Verdensarvsliste: Hvad er det?

Har du hørt om UNESCO og undret dig over, hvad det egentligt er? Her får du en miniguide, hvor du kan lære lidt om UNESCOs Verdensarvsliste.

Hvis du har været ude og rejse regelmæssigt, har du helt sikkert allerede stiftet bekendtskab med UNESCOs Verdensarvsliste.

Den prestigefyldte liste består nemlig af langt over tusind bevaringsværdige steder, som er beliggende i næsten alle verdens lande. I nogle lande er der flere end andre imens mange populære europæiske storbyer har adskillige.

I denne artikel kan du få et hurtigt overblik over UNESCO og lære meget mere om, hvad UNESCOs Verdensarvsliste egentligt er.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gode sider til planlægning af rejsen:

Bestil fly til rejsen (reklamelink)

Bestil hotel til rejsen (reklamelink)

Bestil pakkerejse til rejsen (reklamelink)

Bestil biludlejning til rejsen (reklamelink)

Bestil oplevelser på rejsen (reklamelink)

 

Hvad er UNESCOs Verdensarvsliste?


UNESCO er en forkortelse for United Nations Educational Scientific and Cultural Organization. Det er altså FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Organisationen blev stiftet ved slutningen af Anden Verdenskrig i 1945. Den fungerede som et internationalt samarbejde mellem 44 lande og havde bl.a. til formål at skabe fred, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.

I 1972 blev Verdensarvskonventionen vedtaget, som førte til etableringen af UNESCOs Verdensarvsliste.

Listen har til formål, at udpege særligt bevaringsværdige steder i verden. For at sikre den bevaringsværdige kultur- og naturarv, er de udvalgte steder fredede og må ikke ændres.

UNESCOs Verdensarvsliste - Guide - Rejs Dig Lykkelig

 

Hvad indeholder UNESCOs Verdensarvsliste?


I dag består UNESCOs Verdensarvsliste pr. den 30. oktober 2023 af 1.199 steder, som er beliggende i 168 ud af FN’s 193 medlemslande.

Listen indeholder alt fra historiske bygninger og religiøse monumenter til enestående naturvidundere og hele byer.

De mange UNESCO-steder har alle sammen det tilfælles, at de har en stor betydning for menneskeheden. De er alle sammen med til, at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til verdensarven på et globalt plan.

En plads på UNESCOs Verdensarvsliste er en prestigefyldt placering, som indebærer en lang række kriterier, regler og ansvar.

Når først et sted er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, er der en stor chance for, at turismen i området stiger. Stedet skal dog samtidig også sikres, bevares og vedligeholdes imens det ikke må ændres betydeligt.

Hvad indeholder listen - Rejs Dig Lykkelig

 

Hvilke lande og byer har flest UNESCO steder?


Italien er det land i verden, som er hjem til flest UNESCO-seværdigheder. Ja, faktisk er der hele 59 UNESCO-steder i Italien!

Udover Italien, byder lande som Kina, Tyskland, Spanien, Frankrig, Indien, Mexico og Storbritannien også på rigtig mange bevaringsværdige steder, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Córdoba i Spanien er den by i verden, som har fleste bevaringsværdige steder optaget på listen. Andre byer med mange steder på listen inkluderer Rom i Italien og Beijing i Kina.

Du kan få et overblik over nogle af verdens bedste og mest populære UNESCO-seværdigheder herunder:

Pyramiderne i Giza, Egypten

Angkor Wat, Cambodia

Colosseum i Rom, Italien

Kappadokien, Tyrkiet

Machu Picchu, Peru

Grand Canyon i staten Arizona, USA

Det kulturelle landskab i Sintra, Portugal

Bagan, Myanmar

 Den Kinesiske Mur, Kina

Stonehenge, England

Taj Mahal, Indien

Great Barrier Reef, Australien

Akropolis i Athen, Grækenland.

Petra, Jordan

Venedig, Italien

Chichen Itza, Mexico

Alhambra, Spanien

De historiske områder i Istanbul, Tyrkiet

UNESCOs Verdensarvsliste - Hvad er det - Rejs Dig Lykkelig

 

UNESCOs Verdensarvsliste i Danmark


Danmark har selvfølgelig også sine helt egne UNESCO-seværdigheder! Ja, faktisk er hele syv steder optaget på den prestigefyldte liste.

Ikke nok med det, så er der også tre UNESCO-seværdigheder på Grønland. Disse vil dog ikke blive nævnt her på siden, da det kræver lidt af en rejse dertil.

De syv steder i Danmark er beliggende på Sjælland og i Jylland, hvoraf fire ligger på Sjælland og tre i Jylland. De unikke og bevaringsværdige steder byder på alt fra enestående natur til en spændende Danmarkshistorie.

De syv steder som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i Danmark er følgende:

Stevns Klint

Christiansfeld

Kronborg Slot

Roskilde Domkirke

Nationalpark Vadehavet

Parforcejagtlandskabet

Jelling Monumenterne

Danmark - Rejs Dig Lykkelig

Det var alt i denne miniguide til UNESCOs Verdensarvsliste. Hvilke UNESCO-seværdigheder har du allerede set? Hvilke drømmer du om at opleve? Skriv gerne en kommentar længere nede på siden.

Læs flere artikler fra Rejs Dig Lykkelig:

• 7 UNESCO-Seværdigheder i Danmark

• 12 Af Verdens Mest Ikoniske Vartegn

… Eller få endnu flere rejsetips eller inspiration

Planlæg din næste rejse:

Bestil fly til rejsen (reklamelink)

Bestil hotel til rejsen (reklamelink)

Bestil pakkerejse til rejsen (reklamelink)

Bestil biludlejning til rejsen (reklamelink)

Bestil oplevelser på rejsen (reklamelink)

Nikita L. Christiansen

På Rejs Dig Lykkelig deler jeg ud af mine erfaringer, rejsetips og praktiske informationer fra mine mange rejser og oplevelser i udlandet, men også i Danmark.
Jeg har rejst i 40+ lande og har drevet rejsebloggen siden 2017. I 2021 gik jeg fuldtid på Rejs Dig Lykkelig, hvilket har gjort det til en af Danmarks største og mest succesfulde rejseblogs.

Se historier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *